Manse, Thor, Snow og alle de andre venter på et nyt hjem

Rikke Christensen-Lee i nærkontakt med en af internatets mange katte. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

På Roskilde Internat, der drives af Dyrenes Beskyttelse, bor hunde, katte, fugle, kaniner, marsvin og tamrotter, der er blevet vanrøgtet, dumpet, glemt eller af andre grunde ikke kan blive hos deres familie

En hund gør og gør og gør. Det er Mille. En sort border collie, der kom hertil, fordi den ikke trivedes sammen med sin ejers anden hund. En hane galer. Det er en af de fem sorte silkehøns, der blev fundet i en skov, hvor de var blevet efterladt måske fordi de alle er haner og derfor ikke lægger æg.

LÆS OGSÅ: Kæledyr er ofre i køb og smid væk-samfundet

Roskilde Internat, der drives af den private organisation Dyrenes Beskyttelse, er fuld af historier, der fortæller om bagsiden af det kæledyrsglade Danmark. Hertil kommer hunde, katte, fugle, kaniner, marsvin og tamrotter, der er blevet vanrøgtet, dumpet, glemt eller af den ene eller anden grund ikke kan blive hos deres ejer. Der ankommer cirka 1400 dyr om året i alt 6000 på Dyrenes Beskyttelses 14 internater rundt omkring i landet.

Dette er det største med syv tønder indhegnet land på Darupvej i nærheden af Roskilde Dyrskueplads, der hvert år i juli lægger græs til Roskildefestivalen.

Internatet består af en hovedbygning med reception og administration. Desuden en modtagelse for nyankomne hunde og katte og et rum til dyr, der er færdigbehandlede med sundhedstjek, orme- og loppekur, vaccinationer, øremærkning og for kattenes og kaninernes vedkommende sterilisation, og som nu er parate til at få et nyt hjem. Her er fuglevoilere. Enerum til katte med deres nyfødte killinger. Kaniner og tamrotter har deres egen afdeling. Og der er legegård til kattene og indhegnede udendørsarealer til hundene.

De er ude hele dagen, hvis vejret tillader det, siger dyrlæge Rikke Christensen-Lee, der er leder af Roskilde Internat og dets 10 fastansatte medarbejdere dertil kommer frivillige.

I dag skinner solen, her er grønt med græs, træer og buske og masser af plads. På den ene side af en sti, der fører fra en låge i indhegningen og ind i internatet, opholder en flok store hunde sig anført af den gøende Mille. De ser velnærede og velplejede ud med skinnende pelse.

En af dem er Zippo, en stor sort blandingshund, der altid færdes frit inde og ude. Den kan ikke tåle at være indespærret, fordi dens ejere, et ungt par, der gik meget i byen og efterlod hunden alt for mange timer alene hjemme, hvor den splittede det hele ad, satte den i bur. Da den kom til internatet, var den ét blodigt sår i hovedet og på poterne af at forsøge at bryde ud af det alt for lille bur.

LÆS OGSÅ: Mette Gjerskov udpeger nyt Dyreetisk Råd

Hvordan kan du holde ud at arbejde her med alle de triste historier?

Det er også rigtig svært. Der kan være sager, som den vi havde i januar i år, hvor vi fik 75 hunde ind, der var skind og ben og virkelig vanrøgtede. Så er det, at jeg tænker: Hvordan kan det foregå i Danmark?. Men samtidig er det det mest meningsfulde arbejde. Det vender jo hurtigt, og dyrene får det bedre og trives fint. Og når man ser det igen og igen, er det nemmere at acceptere de grumme skæbner. For de ender som regel godt, og mange af dyrene kommer ud til gode nye familier, siger Rikke Christensen-Lee.

Hun viser hen til fugleafdelingen, hvor de sorte silkehaner bor i en hønsegård. Og i en stor voilere flyver seks australske kongeparakitter rundt. De er blevet afleveret her af deres ejer, som var for syg til at passe dem.

På den anden side af stien er en udegård, hvor de mindre hunde opholder sig.

Kom her, guys, siger Rikke Christensen-Lee, og hen til hende farer: Panda, en 10 måneder gammel grå og sort cockerspaniel, der er her, fordi den havde en truende adfærd over for de små børn i familien. En 14 år gammel westhighland white terrier, hvis ejer er på krisecenter for voldsramte kvinder, og som henter ham igen, når hun har fundet et sted at bo, hvor hun kan være i fred for sin voldelige mand. Og Thor, en 10 måneder gammel gravhund, der boede i lejlighed og gøede så meget, at naboerne blev tossede.

Og så er der Manse, der legesyg springer op ad Rikke Christensen-Lee. Han er en fem måneder gammel, lys golden retriever og den sidste, der er tilbage fra den store flok på 75 vanrøgtede hunde. De andre har fået nye hjem, men Manse har dårlige albuer og skal opereres. Det vil koste 30.000 kroner, og internatet er i gang med at samle penge ind til operationen via annoncer, Dyrenes Beskyttelse og en indsamlingsbøtte på stedet.

Han er en skøn, skøn hund. Hvorfor afliver I den ikke?, kan man spørge. Og det kunne vi også, men han fortjener at få en familie, for han har så fint et temperament, siger Rikke Christensen-Lee.

Hun fortæller, at omkring en tredjedel af dyrene bliver aflivet hovedsageligt fordi de er syge, og flest katte. Og dem er der nærmest uoverskueligt mange af på internatet. Deriblandt en del nybagte kattemødre med killinger, der har en historie tilfælles om at være blevet fundet ude i naturen, dumpet i en papkasse eller et boligkompleks eller tilløbende. En af dem er Sara, en tamkat, der bærer præg af, at hun har været nogens kat. Hun var højdrægtig og afmagret, da hun ankom, og er stadig lidt mager med pjusket pels. Men de fire tre uger gamle killinger er runde og trivelige og moser rundt på eneværelset mellem kattekurve, madskåle, legetøj og kattemor. Hun er blevet fremlyst for at finde ejeren, men uden resultat.

Nu er hun vores, siger Rikke Christensen-Lee og henvendt til katten: Nårh, du er sådan en god pige.

I rummet ved siden af bor vildkatten Vilma med sine fem knap fem uger gamle killinger. Hun hvæser og bider Rikke Christensen-Lee i fingeren, så det bløder.

Vi tager killingerne med på besøg på plejehjem. Det er trygt og godt for dem at sidde hos gamle damer med store hjerter og gør, at killingerne nok skal blive tamme og gode kæledyr. Vi har også plejemødre, der tager kattekillinger i pleje, så de kan vænne sig til den uro, der kan være i et hjem med børn, vaskemaskine og støvsuger, og blive socialiserede til at få en ny familie. Men det kan være, at vi bliver nødt til at aflive Vilma, for det er ikke fair at have hende her, hvis ikke hun har det godt.

I et rum for sig bor tre hjemløse killinger, Basse, Lui og Thomas, i et andet Anna, Dirch og Janus og der er flere kattefamilier i andre rum og containerbygninger.

En orange- og hvidstribet kat sidder på karmen over døren ind til kattemodtagelsen, hvor de nyankomne katte opholder sig, mens de bliver øremærket med videre og gjort klar til, at internatet kan finde et nyt hjem til dem. Derefter kommer de over i en anden afdeling, hvor blandt andre katten Preben, der blev fundet i en kælder, bor. Og Adam, der er en sphynx-kat og ingen pels har, fordi den er avlet til allergikere. Adam blev fundet solskoldet i en park, hvor dens ejer havde sat den ud, fordi hun skulle på ferie. Internatet har fået kontakt til ejeren, der vil hente Adam, når hun er tilbage fra ferie. Her bor også den kridhvide, døve Snow, der har et brunt og et blåt øje. Margit, Anders, Figo, Taylor og Bimse. Det er internatet selv, der finder på navne til mange af dyrene.

Vi har haft navnetemaer efter parfumer, byer i USA, generaler og chokolader. Nogle gange får de navne efter dem, der er kommet med dem, siger Rikke Christensen-Lee.

Måske er det derfor, at man i kanin- og gnaverafdelingen kan møde Kresten og Carsten, men også Snehvide og Bella. Marsvinet Torben og ørkenrotten Farmand. I en kasse for sig bor en hvid tamrotte, der har født 10 unger, efter at den kom til internatet. Den blev fundet i en skov, hvor en kvinde var ude på en løbetur. Undervejs tog hun et hvil, og så kom en flok rotter, inklusive denne, og løb op ad hendes ben.

På turen rundt i internatet ender vi hos fire hunde med hver deres ulykkelige skæbne: De to ruhårede gravhunde Ludvig og Frederik, der er mellem 9 og 11 år, og som blev afleveret af politiet, fordi deres ejer var blevet meget syg og indlagt på hospitalet. Debbie, en fem måneder gammel rottweiler, der var blevet glemt i lejligheden, efter at dens ejer var kommet i fængsel. Den gøede og gøede, og da den holdt op med at gø, tog naboen affære, fordi han var bange for, at hunden var død. Den blev fundet i sit eget skidt og møg og kom til internatet.

Og så er der tre år gamle Saki, en rottweiler, der kom med otte små hundehvalpe, der alle har fået nye hjem.

Naboerne havde klaget over, at dens ejer tævede sine hunde. En repræsentant for Dyrenes Beskyttelse kontaktede manden og spurgte, om han frivilligt ville aflevere dyrene, eller om han foretrak en politianmeldelse. Tag bare lortet, havde manden sagt, siger Rikke Christensen-Lee.

I mange tilfælde lykkes det at finde nye hjem til dyrene flest katte, derefter hunde og kaniner.

Vores allerfornemmeste opgave er at matche dyrene til de mennesker, der kommer her. For eksempel har den hvide kat, der er døv, særlige behov, der skal mødes af en familie, som helst ikke skal bo lige ved siden af en trafikeret vej. Og Panda, der er truende over for små børn, skal ikke til en børnefamilie. Store voldsomme hunde eller gamle dyr kan det være svært at finde nye hjem til, siger Rikke Christensen-Lee.

Det er gratis at aflevere et fundet dyr i nød, men det er ikke gratis at aflevere et uønsket dyr til Roskilde Internat.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer folk til at være ansvarlige dyreejere, og kan man ikke længere tage vare på sit dyr og må indlevere det til internattet, beder vi dem bidrage til de omkostninger, vi har til dyret, siger Rikke Christensen-Lee og fortæller, at en kat for eksempel koster Dyrenes Beskyttelse 3500 kroner, fra den kommer ind på internattet, og til den drager ud til et nyt hjem.

Ønsker man at købe et af dyrene på internatet, er prisen 850 kroner for en kat og 2500 kroner for en hund.

For den sorte border collie Mille endte historien godt. Hun har efter Kristeligt Dagblads besøg fået et nyt hjem. Og hun gør ikke så meget, når hun får opmærksomhed fra mennesker. Zippo har også fundet et kærligt hjem uden hegn med to andre hunde, og Thor er kommet til Lolland, lyder det fra Roskilde Internat.

”Kom her, guys,” siger Rikke Christensen-Lee, dyrlæge og leder af Roskilde Internat, til labradoren Manse og gravhunden Thor. – Alle fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Panda, der får pelsen ordnet, kom til internatet, fordi dens adfærd var truende over for dens families små børn. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Snow, der har et brunt og et blåt øje, er døv og skal derfor ikke bo i nærheden af en trafikeret vej. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
En hvid tamrotte blev afleveret til internatet, hvor den har født 10 unger (tv.). Den hvide Snow (th.), der har et brunt og et blåt øje, er døv og skal derfor ikke have et nyt hjem i nærheden af en trafikeret vej. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Det vrimler med nyfødte kattekillinger på internatet som denne lille orange fyr. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
De katte, der er blevet færdigbehandlet med sundhedstjek, orme- og loppekur, vaccinationer, øremærkning og sterilisation, har deres egen afdeling på internatet med udgang til en legegård. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen