Loven om dyreforsøg bliver strammet

Arkivfoto.

Antallet af dyreforsøg skal ned og udviklingen af alternative metoder op, lyder det fra Folketinget, der har reguleret loven om dyreforsøg. Dyrenes Beskyttelse ser det som et kærkomment paradigmeskifte

Lige nu findes der knap 300.000 mus, kaniner, hunde og andre forsøgsdyr rundt om i landets laboratorier. Men tallet skal nedbringes, mener et flertal i Folketinget, der netop har reguleret lov om dyreforsøg. Det betyder, at forskere fremover skal dokumentere, at den viden, der kommer ud af et dyreforsøg, hverken helt eller delvis kan opnås på andre måder.

Desuden skal det ikke længere bare være "til væsentlig gavn", når Rådet for Dyreforsøg giver forskere tilladelse til forsøg med dyr. Rådet skal også tage stilling til, om den belastning, dyret bliver udsat for, står mål med den nytteværdi, der kommer ud af forsøget.

"Det er vigtigt, man sikrer, at dyr kun anvendes der, hvor det er absolut nødvendigt. Derfor er det også nødvendigt med et klart regelsæt for, hvordan man anvender forsøgsdyr. Det er vigtigt at være på forkant med lovgivningen, fordi forskere gerne vil prøve grænser af. Der må vi som lovgivere sætte grænsen," siger Venstres dyre- velfærdsordfører, Tage Leegaard.

Lovreguleringen, der blev tredjebehandlet i Folketinget i onsdags, er resultatet af et EU-direktiv, der blev vedtaget i september, som alle medlemslande skal efterkomme inden for to år. Hidtil har lovgivningen ikke været tilstrækkelig præcis herhjemme, mener Socialdemokraternes dyrevelfærdsordfører, Benny Engelbrecht.

"Det er ikke nok, at en virksomhed kan tjene penge på et produkt. Det skal være til samfundsmæssig gavn. Så hvis det hjælper til at finde en kur mod en bestemt cancertype, sætter vi naturligvis samfundets behov i højsædet. Men det har været vigtigt at få præciseret," siger han.

Ud over lovændringerne er det også – på initiativ fra Dyrenes Beskyttelse og Lægemiddelindustriforeningen – blevet besluttet at lave en national strategi for, hvordan man fremadrettet kan forske i og udvikle alternative metoder. Det vil sige metoder, der begrænser eller erstatter dyreforsøg, eller metoder, der er mindre belastende for dyrene.

I Dyrenes Beskyttelse ser man de nye tiltag som et paradigmeskifte inden for hele diskussionen om dyreforsøg.

"Antallet af dyreforsøg har ligget nogenlunde stabilt i Danmark i årevis. Så der skal noget til for at knække den kurve. Det kan kun ske, hvis vi kridter skoene og virkelig prioriterer alternative metoder," siger dyrlæge Søren Kent Pedersen, der er projektleder for forsøgsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

I Danmark har man allerede udviklet nogle få alternativer til dyreforsøg såsom computersimulation og forskning i cellekulturer. Men i andre europæiske lande er man endnu længere fremme, siger Søren Kent Pedersen. Derfor er den kommende, nationale strategi altafgørende. Og det er Lægemiddelindustrien helt enig med ham i.

"Vi skal have skabt et overblik over, hvilken forskning der allerede findes inden for alternative metoder, så vi kan få en optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til stede. Det er i alles interesse at undgå at anvende dyr til forsøg, hvis man kan bruge alternative metoder. Det er bare ikke muligt i dag," siger chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Ulla Høegh.

Formanden for Det Dyreetiske Råd, professor i bioetik Peter Sandøe, mener dog, at loven på visse punkter ikke er særlig klar.

"Jeg mener for eksempel, at det stadig er meget uklart, hvad der menes med, at et dyreforsøg skal være til gavn. Hvis man ikke formulerer klare gavnskriterier, skaber det bare usikkerhed. Og så er der ikke grundlag for at afvise et forsøg med henvisning til, at det ikke er til gavn. Dermed vil den del af loven ikke bidrage til at nedbringe antallet af forsøg," siger han.

holtze@k.dk