Landmænds etik skal skærpes

Grisen vejer omkring 105 kilo, når den drager ud på sin sidste rejse i levende live. Fra Saltofte går turen typisk til Danish Crown-slagteriet i Ringsted. - Foto: Leif Tuxen.

I løbet af de næste tre år kommer der bud på krav til en bedre behandling af danske dyr. Ifølge formanden for Det Dyreetiske Råd skal vi ikke forveksle forbedret etik med egentlig omsorg

En moderne dansk gris lever en hektisk og kontrolleret tilværelse, hvor den i løbet af fem en halv måned effektivt fedes op til at blive slagtet.

Sådan vil et typisk griseliv formentlig også forløbe i fremtiden, men nu skal bundgrænsen for grisenes livskvalitet løftes.

I løbet af de næste tre år skal en gruppe danske forskere formulere nogle mindstekrav til, hvordan landmænd må behandle deres dyr. Samtidig skal de finde den mest effektive metode til at udpege de landbrug, der ikke har etikken i orden.

Mest mulig dyrevelfærd
Et nyt forskningsprojekt "Dyrevelfærd i husdyrbesætninger" har modtaget 7,5 millioner kroner fra Fødevareministeriet og gennemføres frem til 2012 af forskere fra blandt andet Det Jordbrugsfaglige Fakultet på Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

- Vi skal finde frem til, hvordan man med den mindst mulige økonomiske belastning får mest mulig dyrevelfærd, siger projektets koordinator, forskningsleder Jan Tind Sørensen, Aarhus Universitet.

Han forklarer, at hidtil har arbejde med dyrevelfærd bestået i forbud, tilbud til interesserede landmænd og kampagner over for forbrugerne. Det nye projekt anlægger en borger-synsvinkel.

Rette balance
Eksperter skal sætte ord på, hvad vi kan acceptere i vores land.

- Det gælder om at finde den rette balance mellem påtale og motivation, siger Jan Tind Sørensen

Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og formand for Det Dyreetiske Råd, er en af de forskere, som skal filosofere over grænserne for det acceptable.

Han finder det prisværdigt, at Fødevareministeriet i 2008 afsatte i alt 18 millioner kroner til at forbedre dyrevelfærden. Han maner dog til besindighed med hensyn til, hvor langt man kan komme. Dyreværnsloven taler om, at dyr skal behandles "omsorgsfuldt", men dette ord skaber ifølge professoren for store forventninger.

- Ordet "omsorg" er uforenligt med moderne landbrug, så længe det er underlagt markedets logik, hvor det gælder om med den mindst mulige investering at få størst muligt udbytte, siger han.

Højere kødpriser
Peter Sandøe bebrejder ikke de effektive landmænd, som gør deres bedste inden for rammerne af det eksisterende produktionssystem. Han finder det heller ikke uetisk at spise dyr.

Men han mener, at vi er nødt til at få et helt andet syn på dyrenes leveforhold - og acceptere de højere kødpriser, det vil indebære - før vi kan have god samvittighed.

Og han køber ikke landmændenes argumenter om, at de skaber trivsel i svinebesætninger ved at minimere sygdom og dødelighed.

- Jeg ved, at landmænd argumenterer med, at de redder smågrises liv ved at putte søerne i bøjler, når de farer. Men hvis man er så optaget af dyrenes overlevelse, hvorfor skynder man sig så at slå dem så ihjel, når de har nået den rette vægt?

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

En gruppe danske forskere skal i løbet af de næste tre år formulere nogle mindstekrav til, hvordan landmænd må behandle deres dyr. -- Foto: Leif Tuxen.