Kan det forsvares at avle kalve for at slå dem ihjel ved fødslen?

-- FN´s våbeninspektører har demonteret og fjernet produktionsfaciliteterne og materialerne til brug i våbenprogrammerne. Men hjernerne og den ingeniørmæssige knowhow er stadig til stede i Irak, advarer Mahdi Obeidi. (Foto: Scanpix) Foto: Anders Tvevad.

MED AFSTEMNING fødslen. Det er nødvendigt, at dyrene kommer til verden, for at kvierne kan producere mælk, men kalvene bliver spildprodukter. Grotesk at have et produktionssystem, der skaber liv for at dræbe det igen, lyder det fra bioetiker

De mandelformede øjne, der tilhører den chokoladebrune ko i grønt græs, kigger fra mælkekartoner på supermarkedets forbrugere.

Men med til historien om det idylliske landbrugsbillede hører fortællingen om de tusindvis af tyrekalve, der hvert år aflives lige efter fødslen.

Det er særligt den lysebrune Jersey-race, som på grund af sine gener bliver slået ihjel. Generne betyder, at det tager meget lang tid at fede dyrene op, og for landmanden er der derfor ikke en god økonomi i at beholde tyrekalvene, som ikke giver mælk.

Fra årsskiftet forudser landbruget, at antallet af aflivninger vil stige, fordi tilskud fra EU, den såkaldte handyrpræmie, nedsættes. Dermed vil aflivningerne også ramme andre kvægracer som for eksempel den sortbrogede ko.

Ifølge tal fra Videncentret for Landbrug blev 28.160 ud af 36.338 Jersey-tyrekalve aflivet i perioden fra juli 2010 til juli 2011. I værste fald vil den ændrede støtte fra EU betyde, at op mod 200.000 danske tyrekalve årligt vil blive aflivet. Det forklarer landskonsulent i dyrevelfærd Peter Stamp Enemark fra afdelingen for kvæg under Videncentret for Landbrug, som er en organisation under landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer.

Der er en potentiel risiko for, at antallet af aflivninger vil stige markant på længere sigt. Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men der er en risiko for, at det udvikler sig i den retning, siger Peter Stamp Enemark om konsekvensen af den ændrede handyrpræmie, som indtil nu har givet landmændene et tilskud på omkring 1000 kroner pr. tyrekalv, de har opdrættet. Præmien vil i 2012 og 2013 være på cirka 400 kroner, og der er i EU-regi forhandlinger om tilskuddets fremtid.

At langt flere tyrekalve må forventes at blive aflivet, får dog ikke formanden for Det Dyreetiske Råd på barrikaderne. For Peter Sandøe, som også er professor i bioetik ved Københavns Universitet, er det afgørende ikke antallet af aflivninger, men at dyrene ikke lider.

Forskere i dyrevelfærd er relativt enige om, at dyr først gradvist kommer til bevidsthed, når de begynder at trække vejret. Hvis de aflives lige efter fødslen, når de derfor ikke at opleve noget, understreger han og henviser til, at aflivningen selvfølgelig skal ske korrekt, ved at dyret skydes med en boltpistol, og at halspulsåren efterfølgende skæres over.

Han mener, at hvis ikke man kan tilbyde dyret et ordentligt liv, er det bedre at slå det ihjel. Tidligere blev et stort antal tyrekalve sendt på en lang rejse til Holland for at blive opdrættet i en intensiv kalveproduktion. I sammenligning hermed er det efter hans opfattelse bedre, at de danske landmænd selv tager ansvar for, at dyrene kommer herfra på en anstændig måde.

Ikke alle er dog enige i det syn på sagen. Ifølge Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd, er aflivningerne af tyrekalve et udtryk for, at vi fuldstændig har mistet fornemmelsen for, at der er tale om levende væsener.

Landbrugsproduktionen er indrettet sådan, at der er produkter, hvor dyr bliver et spildprodukt, forklarer Mickey Gjerris med henvisning til, at kvierne skal være drægtige for at kunne producere mælk, men at tyrekalvene dræbes straks efter fødslen.

Siden Anden Verdenskrig er vores forbrug af animalske produkter eksploderet. Det er etisk uholdbart. Vi har fjernet os fra et fokus på, hvad vi spiser, og hvor det kommer fra, til at vi står i supermarkedet og kun tænker på, hvor billigt vi kan få et produkt, siger han.

Og aflivningerne af tyrekalve er ikke et enestående fænomen. Også nyudklækkede hanekyllinger bliver slået ihjel for at effektivisere ægproduktionen, forklarer Mickey Gjerris.

Generelt har vi fået et landbrug, hvor det enkelte dyr intet betyder. De er blot produktionsenheder, der skal presses så meget som muligt for at maksimere effektiviteten i produktionen og dermed overskuddet. Det er grotesk at have et produktionssystem, der skaber liv for at dræbe det igen, fordi der ikke er brug for det, siger han, men tilføjer, at det trods alt er bedre, at dyrene aflives, end at de lever et kummerligt liv. Derfor mener han, at man i nogle tilfælde kan tale om, at det ud fra en dyrevelfærdsmæssig synsvinkel kan være en fordel med aflivningen ved fødslen.

Det burde dog gøre noget ved os som mennesker, men der hersker en form for bevidst eller villet uvidenhed. For informationerne om for eksempel aflivningen af tyrekalve findes, lyder det fra Mickey Gjerris, der fortsætter:

Vi vil ikke vide, at vores livsstil koster ofre. For det vil kræve, at vi ændrer vores måde at leve på. Vi ender som hyklere, der på den ene side slæber ungerne med i zoologisk have for at se på nuttede dyreunger, og på den anden side foragter vi livet, hver gang vi køber en liter mælk.

Mickey Gjerris mener, det er en alvorlig sag, at så mange sunde og nyfødte tyrekalve aflives blot for at opretholde en mælkeproduktion.

Dyr er levende væsener, som skal respekteres. Alene det at kunne sige, at det er lige meget, om det er 1 eller 200.000, der slås ihjel, viser, at der er noget galt. Det er en alvorlig sag at tage et liv. Vil vi virkelig være mennesker, der kendetegnes ved, at vi møder det nyfødte liv med en boltpistol for at aflive det?, spørger Mickey Gjerris.

Selvom Peter Sandøe er af den overbevisning, at aflivningerne kan forsvares, frygter han, at et stort antal aflivninger kan føre til en forråelse af forholdet mellem landmand og dyr. Normalt vil netop det at tage hånd om de nyfødte kalve være en vigtig og positiv del af landmandens omgang med dyrene. Og han medgiver, at det kan virke meningsløst, at dyr fødes, uden at de bliver brugt til noget, og at der er noget trist ved, at så mange sunde dyr aflives.

Bedst vil det være, hvis kalvene kunne blive brugt til at producere kød. Der findes allerede en meget fornuftig og dyrevenlig produktion af såkaldt dansk kalv. Hvis detailhandlen og forbrugerne vil bakke mere op om det danske kalvekød frem for at købe billigt importeret kød, vil det ikke være nødvendigt at aflive danske kalve, siger Peter Sandøe.

Ifølge Peter Stamp Enemark fra Videncentret for Landbrug kan en prisstigning på to til tre kroner pr. kilo kød samt et fald i omkostninger til foder være med til at bremse aflivningerne.

Hos Coop, der blandt andet tæller butikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Fakta og Irma, lyder det fra den forbrugerpolitiske direktør, Mogens Werge, at det vil være en vanskelig prisstigning at overbevise forbrugerne om.

Der er et meget stort fokus på pris, når det handler om dagligvarer, og derfor kan vi ikke gå ud fra, at alle forbrugere vil betale en merpris for dyrevelfærd, siger han og henviser til, at der fortsat er mange, der køber buræg, selvom der i de økologiske æg findes et dyrere og mere dyrevenligt alternativ.

TIL LÆREREN: Find undervisningsmateriale om etik

Omvendt kan man sige, at hvis det lykkes at gøre det tydeligt for forbrugerne, hvad prisstigningen handler om, tror jeg, at nogle vil betale for det, siger han og peger på, at to til tre kroner mere pr. kilo kød ikke er en voldsom stigning for de forbrugere, der er indstillede på at betale for dyrevelfærd.

Mogens Werge mener dog ikke, at supermarkedskæden alene kan løfte opgaven. Også landbruget må bidrage til at oplyse om årsagen til prisændringen.

I landbruget kan der gøres mere for at mindske antallet af aflivninger af tyrekalve, forklarer Peter Stamp Enemark. Blandt andet vinder metoden til at kønssortere sæd frem. På den måde kan landmanden få flere kvier end tyre og dermed aflive færre kalve. På længere sigt kan der også tænkes i at forbedre kødkvaliteten ved at se på avl og genetik hos Jerseyracen og dermed forbedre dens egenskab til at producere kød. Ligesom forskellige racer kan krydses, og gener kan forbedres over en årrække.

STORT TEMA: Dyr og etik