Kæledyr kommer på operationsbordet

Ortopædkirurgi, CT-scanninger og avancerede øjenoperationer er hverdagskost på Aarhus Dyrehospital, der får hunde og katte fra hele Jylland og fra Fyn henvist til behandling

Hector ligger uroligt på sin måtte og jamrer sig højlydt. Narkosen er ved at slippe sit tag i den syvårige Jack Russell-terrier, der netop har gennemgået en større øjenoperation. Hector er blind, men har haft slemme smerter bag øjnene, og derfor har hans ejer bestemt, at hundens øjne skal udskiftes med proteser.

Vi har i første omgang forsøgt at behandle med medicin, men trykket bag øjnene er de sidste dage steget og har givet hunden stærke smerter. Det var enten aflivning eller operation, siger Claus Bundgaard, der er dyrlæge og specialist i dyrs øjensygdomme.

LÆS OGSÅ: Kæledyr sendes på hospitalet for milliarder af kroner

Det er midt på formiddagen, og der er gået under en halv time, siden Hector lå helt stille på operationsbordet dækket af et grønt klæde med huller til øjnene, og Claus Bundgaard med kirurgisk akuratesse syede de klare blå øjenproteser fast. Allerede i eftermiddag vil Hector være hjemme igen hos sin ejer, en ældre mandlig pensionist.

Manden er meget glad for sin hund og vurderer, at han klarer sig rigtigt godt på trods af sin blindhed, så derfor har vi fået Hector henvist fra den lokale dyrlæge, siger Claus Bundgaard. Han er glad for, at kunne hjælpe hunden af med sine smerter og samtidig hjælpe manden, der gerne vil beholde sin hund.

Vi er på Aarhus Dyrehospital, der har til huse i en knap 1000 kvadratmeter stor nyopført bygning med alle tænkelige tekniske hjælpemidler. Dyrenes Skejby bliver stedet kaldt med henvisning til Aarhus Universitetshospital i Skejby, der er et højt specialiseret, moderne hospital. Her på Aarhus Dyrehospital handler det først og fremmest om at helbrede, lindre og trøste de firbenede, men da alle patienterne er kæledyr eller familiedyr, som mange ynder at kalde dem giver det arbejde, de udfører, i høj grad også lindring og trøst til mennesker.

Syv dyrlæger og lige så mange veterinærsygeplejersker og en håndfuld elever udgør arbejdsstyrken. De går rundt i kitler og hvide træsko og omtaler konsekvent dyrene som patienter og som han og hun aldrig den. Overalt i konsultationsværelser, undersøgelsesrum og operationsstuer er der aktivitet. Mindst 10 dyr er enten ved at blive undersøgt, bedøvet eller på anden måde gjort klar til operation. De flyttes forsigtigt fra ét leje til et andet, slanger med ilt tilkobles og føres ind i deres munde, drop med væske sættes fast på ben, et stykke pels barberes væk, og huden renses med desinficerende klude. Det hele virker på én gang både meget effektivt og meget omsorgsfuldt.

LÆS OGSÅ: Der er intet så skønt som en vuffeli-vov

Dyrlæge Steen Engermann, der er certificeret onkolog, det vil sige ekspert i kræftsygdomme, og ved at udddanne sig til specialdyrlæge indenfor samme fagområde, er gået ind i det aflukke, hvor hospitalets CT-scanner står. En lille sort hund, der kun er et års tid gammel, ligger helt stille. Den er bedøvet og klar til at blive kørt ind i scanneren. Hun har haft noget vejrtrækningsbesvær, og nu vil Steen Engermann undersøge, om der skulle være noget i vejen med hendes lunger. Han lytter på lungerne med sit stetoskop og tjekker, at alt er under kontrol, inden CT-scannerens røde stråler rammer hunden.

Selv går han ud af rummet og ind bag en glasvæg, hvorfra han styrer apparatet. De tredimensionelle og meget detajlerede billeder, der toner frem på dyrlægens skærm får ham til at rynke panden: Den ene lunge er helt fyldt ud med noget, der ikke skal være der. Hvad det er, kan kun en celleprøve afgøre, og den skal tages med det samme. Idet hunden bæres fra scanneren ind i undersøgelseslokalet, begynder den at bevæge sig en lille smule.

Hov, det er lidt for tidligt, du vågner, siger Steen Engermann og en veterinærsygeplejerske er straks klar med en sprøjte, der får hunden til at sove videre, mens celleprøven udtages. Prøven skal så efterfølgende analyseres i laboratoriet, før hundens ejer kan få vished om, hvad kæledyret fejler.

12.000 kæledyr behandles årligt på Aarhus Dyrehospital. 80 procent af dem er hunde, 15-18 procent er katte, resten er mindre kæledyr som marsvin, kaniner og hamstere. To tredjedele af patienterne er henvist fra dyrlæger overalt i Jylland og på Fyn. Omkring 200 dyrlægepraksisser sender dyr videre til hospitalet i Aarhus, når de ikke selv kan stille diagnosen eller ikke har kapacitet til at operere eller give særlige behandlinger som eksempelvis kemoterapi. Den sidste tredjedel af patienterne er dyr fra lokalområdet, det blandt andet kommer til forebyggende behandlinger som sundhedseftersyn og vaccinationer.

I hospitalets store, lyse venteværelse sidder Tove og Anders Andersen fra Langå. Det vil sige, de går mere rundt, end de sidder stille. De har nemlig nok at gøre med at holde styr på Rasmine en ni uger gammel hvalp af racen langhåret miniature gravhund. For en uge siden hentede de Rasmine og Rasmus, hendes bror fra samme kuld, hos en familie i Sakskøbing.

Deres hus har været så tomt, siden den forrige hund, der også hed Rasmus, døde den 22. marts i år efter i længere tid at have haft problemer med hjertet, og nu er de lykkelige for igen at have fået liv i huset. Men også bekymrede. For Rasmus har dagen forinden to gange fået underlige anfald, hvor han bliver helt stiv i kroppen, og der kommer slim ud af munden på ham. Tove og Anders venter nu på, at dyrlæge Rikke Fast skal komme tilbage med Rasmus og fortælle dem, om der er noget galt med ham.

Vi har ingen børn, så hundene er vores børn, de betyder simpelthen alt for os, siger Tove Andersen, der ligesom sin mand er tidligere metalarbejder, men nu gået på pension. Parret er kommet kørende fra Langå til Aarhus i deres autocamper. Den er indrettet med et helt særligt område til hundene, for hundene er altid med dem. Det gælder både, når ægteparret kører på langfart til Tyskland, Sverige eller Bornholm, eller når de blot skal på besøg hos venner og familie en aften.

Det er jo ikke alle steder, de vil have hundene ind, men så bliver de bare i autocamperen, hvor de føler sig hjemme.siger Anders Andersen.

Parret er kommet på Aarhus Dyrehospital gennem mange år og har, indrømmer de med store smil, også lagt rigtigt mange penge her.

Vores gamle hund kostede os langt over 100.000 kroner i dyrlægeregninger, alene en operation for diskusprolaps løb op i 20.000 kroner. Men så sparer vi andre steder, hundene er vigtigere for os end noget andet,siger Anders Andersen, og hans kone nikker.

Hundene sover hos dem i sengen om natten, og om dagen bruger de meget tid på at lege og gå ture med hvalpene.

I de måneder der er gået, fra den gamle Rasmus døde, til vi fik hvalpene, har vi ikke været nær så meget ude, som vi plejer. Der var ligesom ikke den samme grund til at gå en tur, og vi kom heller ikke i snak med så mange mennesker. Men nu, ja, nu skal alle jo hen og beundre Rasmus og Rasmine, siger Tove Andersen med slet skjult stolthed.

Dyrlæge Rikke Fast kommer ind i venteværelset med Rasmus på armen.

Han var godt nok svær at holde, men vi fik da taget en blodprøve, siger Rikke Fast, mens hun stryger den lille hund hen over ryggen.

Jeg ringer til jer sidst på dagen med resultaterne, men I skal ikke være bekymrede, beroliger hun. Dyrlægen beder Tove og Anders om at videooptage Rasmus, hvis han skulle få et anfald igen. På den måde er det nemmere for hende at stille en diagnose.

Tilbage i hospitalets store undersøgelsesrum er huskatten Anne ved at blive gjort klar til sterilisation, og veterinærsygeplejerske Maria Munk Nielsen er ved at skrifte forbinding på terrieren Larsen, der er indlagt med benbrud efter et fald fra et tag.

Schæferhunden Morgan, der kom ind med benbrud dagen før, er ved at få sit ben sprittet af, så kirurgen kan få det sat rigtigt på plads. Både Larsen og Morgan skal derefter ind til de andre indlagte hunde, der står og ligger i hver deres rummelige bur. I rummet ved siden af huserer fire indlagte katte, der venter på at blive raske nok til at komme hjem.

Aarhus Dyrehospital behandler dog langt de fleste patienter ambulant. Dyr vil nemlig, ligesom mennesker, allerhelst være hjemme.