Kæledyr er ofre i køb og smid væk-samfundet

Antallet af herreløse vildkatte er voksende i Danmark, fordi flere og flere katte bliver dumpet af deres ejere

En mand kom gående hen ad et fortov. Han stak hånden i lommen og tog noget op. Bukkede sig derefter ned, satte det på en flise og gik videre. Det var Dirch, en lille sort og hvid kattekilling, som en anden person, der så det, afleverede på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde.

LÆS OGSÅ: Manse, Thor, Snow og alle de andre venter på et nyt hjem

Dumpning af katte i naturen, i sommerhusområder, i en papkasse ved boligområder eller på gaden er et stigende problem, lyder det fra flere dyreværnsorganisationer. Og ikke alle katte er så heldige som Dirch at komme på et dyreinternat, hvor der forhåbentlig bliver fundet et nyt hjem til den. Mange af de dumpede katte, der ender som herreløse vildkatte, er ikke steriliserede, og derfor formerer de sig og bliver til mange.

Den private organisation Kattens Værn anslår, at der i dag lever mellem 500.000 og 750.000 vildkatte i Danmark. Et skøn, der baseres på den tæthed af vildkatte, som organisationen møder i områder, hvor de volder problemer.

Der er fantastisk mange vildkatte. De lever et sølle liv, de får sjældent mad nok og dør en ussel død. De er syge, nogle af dem er smittebærere af katteaids og katteleukæmi, og de er uønskede, siger Michael Christiansen, der er direktør i Kattens Værn.

Da vildkattene generelt lever et dårligt liv og for at begrænse reproduktionen af flere vildkatte, indfanger og afliver Kattens Værn årligt mellem 7000 og 8000 katte.

Det er 70 procent af de katte, der indfanges. Resten, de stærke af dem, bliver tjekket af en dyrlæge, steriliseret og sat ud igen i det område, de er indfanget, og med en tilknyttet fodervært, der har tilsyn med dem og fodrer dem. Kattenes instinkt er at jage mus og rotter, og de kan dermed også være til nytte, siger Michael Christiansen.

LÆS OGSÅ: Kattene kommer og går i Bylderup Bov

I Kattens Værns internater mærkes et stigende pres på grund af henvendelser fra katteejere, der vil af med deres katte, samt håndtamme katte, der er blevet dumpet og fundet.

Jeg tror, at årsagen er vores køb og smid væk-samfund. Når ens børn efter to måneder er trætte af at gå til svømning, begynder de til fodbold. Og når de ikke synes, at katten er sjov mere, opdager forældrene, at det koster penge at få den aflivet hos en dyrlæge, og så dumper man den. Den økonomiske krise kan også have betydning, siger Michael Christiansen.

Vanrøgt af katte er også det, der fylder mest i statistikken over dyreværnssager hos organisationen Dyrenes Beskyttelse, i alt 62 procent af samtlige sager sidste år. Og generelt er dyreværnssagerne i stigning fra 1133 i 2009 til 1996 i 2012, oplyser dyrlæge Jens Svenningsen, der er dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Det er vores indtryk, at dyreværnssagerne er blevet grovere med værre sult og mishandling. Det er, som om folk er blevet mere åndeligt afstumpede, og vold i hjemmet medfører vold mod dyrene, siger Jens Svenningsen.

Han kan notere sig, at en stor del af de dyreværnssager, som Dyrenes Beskyttelse tager sig af, er sociale sager, som omfatter flere slags kæledyr.

Der er typisk tale om psykisk ustabile og socialt isolerede kvinder over 50 år, som køber et kæledyr for at få den ømhed, vi alle har brug for. Hvis ikke de har en stopklods, bliver de ved med at anskaffe sig dyr, og det ender ofte helt forfærdeligt, siger Jens Svenningsen og nævner et eksempel med en kvinde, der havde 200 tamrotter, seks kaniner og 25 fugle i en toværelses lejlighed i København.

Her hjælper ikke oplysning om dyrevelfærd og pasning af kæledyr. Det, man kan gøre, er at gribe ind, før det går amok. Og de, der omgås det i det daglige hjemmehjælpere, postbude og andre bør sige til i tide og for eksempel henvende sig til os. For det kan faktisk lade sig gøre at finde en løsning på de sociale sager, så både mennesker og dyr bliver tilgodeset, siger Jens Svenningsen.