Hvor langt skal vi gå for dyrene?

Dyr bør ikke menneskeliggøres, sådan som mange danskere gør, når de sender deres kæledyr til akupunktur, dyremassage og fysioterapi, mener Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden

Dyrehandlen er den branche, der har haft størst fremgang under krisen. Vi bruger milliarder af kroner på vores kæledyr. De får massage, tøj på kroppen og dyrehviskere. Men hvor langt skal vi gå for de firbenede? Det handlede programmet Ibens om i Radio 24Syv i tirsdags.

Det var absurd at høre nogle af historierne om, hvad vi gør for dyrene. Der var for eksempel en, som havde fået engageret en hundehvisker, efter at hunden var død, for at finde ud af, hvordan den havde det. Hvordan i alverden kan man vide det!

Ifølge en Megafon-måling fra december svarer næsten hver tredje kæledyrsejer, at kæledyret er lige så vigtigt som vennerne. Det er nyt, at vi har så tæt et forhold til dyrene. Engang var de nyttedyr og tjente et formål i husholdningen. Men i dag har langt de fleste kæledyr, fordi det er hyggeligt. Og som vi hører om i programmet, er der mange, der finder ro, tryghed og trofasthed hos dem. De giver stabilitet i hverdagen, som er fyldt med et flygtigt internetforbrug, skilsmisser og et hav af ting, man skal nå.

880.000 danskere har kæledyr. Det har jeg også selv. En stor sort kat og fem høns. Dem er der faktisk flere og flere, der får. De er også finurlige og virkelig sjove at kigge på, når de vimser rundt i haven. Og så giver det rigtig god mening at holde høns. De får vores madrester, og det giver god mening i det store klimaregnskab, da vi hver dag smider mad ud, som ikke fejler noget.

Adjunkt Jill Byrnit fra Syddansk Universitets Institut for Psykologi har kommenteret Megafon-målingen. Hun har forklaret, at vores kæledyr er blevet en mere integreret del af husstanden, og at vi har mange stærke følelser for dem. Ja, vi har udviklet en slags moderfølelse, som vi ikke har haft tidligere.

Det kan selvfølgelig være godt, hvis det betyder, at dyrene generelt har det bedre hos os. Men det er et skråplan, hvis dyret skal være vores tredje eller fjerde barn derhjemme. Det kan oven i købet være farligt med nogle hunderacer, hvis ikke hierarkiet er i orden. En lytter fortalte også, at han havde brugt 18.000 kroner på at redde sin hund, selvom han i virkeligheden ikke havde råd til det.

Det virker lidt absurd, at vi poster så mange penge i dyrene i en krisetid, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen stopper. I programmet hørte vi om, hvordan dyremassage og akupunktur er populært. Og fysioterapi og genoptræning er nogle af de nye tendenser, som vokser frem. I gamle dage ville man jo bare have aflivet dyret.

Det er et udtryk for vores velfærdssamfund, og at vi trods alt har et stort overskud i hverdagen. Der er nok mange kinesere, som vil stirre måbende på tallene, selvom industrien for kæledyr også vokser frem i Kina i takt med velstanden.

Vi knytter os jo til dem og har netop overskuddet til at gøre noget, når det kræves. De fleste i Ibens var dog enige om, at dyrene ikke skal menneskeliggøres. Det er jeg også. Det hele må ikke kamme over.

Gitte Seeberg er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden