Etisk kød? Frankenburgeren udstiller vores ambivalens

Kunstigt kød stiller spørgsmål ved vores irrationelle opfattelse af, hvad der er naturligt og unaturligt, sundt og usundt. Hvem siger, at den dyrkede bøf er mindre sund og naturlig end den økologiske, italienske salami, skriver Kåre Gade

Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at den store, danske virksomhed, der fremstiller fødevareingredienser, hedder Chr. Nielsen. Virksomheden hedder dog Chr. Hansen.

De færreste har lyst til at spise noget, som har groet i en petriskål. Endnu færre, formentlig, hvis dette noget er kød. Således så verden med gysen til, da historiens første kunstigt producerede hakkebøf blev præsenteret og prøvesmagt i London i denne uge.

De 142 gram forlorne oksemuskler, som er produceret i et laboratorium i Holland ved hjælp af stamceller fra en ko og et budget på 1,85 millioner kroner, blev tygget, smagt og vurderet af to eksperter, hidkaldt af folkene bag frankenburgeren.

LÆS OGSÅ: Mange blev til færre og bedre kyllinger

Eksperterne var relativt positive, og relativt er mere end rigeligt i denne sammenhæng, for smagen er et sekundært argument, når der skal hverves investorer til produktets videreudvikling. In vitro-kødet markedsføres ikke som en gastronomisk landvinding, men som Den Store Opfindelse, Der Skal Redde Planeten.

Således lyder argumentationen: I takt med, at trangen til kød breder sig blandt verdens støt stigende befolkning, bliver belastningen af klodens miljø uholdbart stor, fordi traditionel kødproduktion er stærkt ressourcekrævende. Masseproduceret kunstigt kød derimod bruger mindre energi, udleder mindre CO2 og kræver nærmest ingen landbrugsjord. Plus: Der er ingen problemer med dyrevelfærden. Kunstigt kød er derfor et etisk produkt.

Den påstand vil nok kunne sende et par etikere på overarbejde, for samtidig står de kritiske spørgsmål i kø: Går det an at lege Gud i fødevarelaboratoriet og kopiere skaberværket, for at alle kan få lov at spise bøf? Risikerer vi at åbne for et rædselskabinet af nye fødevarerelaterede sygdomme? Må man kalde det kunstige produkt for oksekød? Og forresten: Vil det mon være i orden at fremstille og sælge kunstigt menneskekød, hvis der ellers skulle vise sig et marked (det skal der nok)?

LÆS OGSÅ: Madanmeldere om kunstig bøf: Tæt på rigtigt kød

Man behøver ikke være muslim for at have på fornemmelsen, at kunstigt kød sandsynligvis er mere haram end halal. Ligesom man ikke behøver at være troende for at have et religiøst forhold til kød i det hele taget. Lanceringen af den laboratoriedyrkede burger udstiller vores tabuiserede og ambivalente forhold til kød.

I årtusinder var kød en luksus, som kun de rigeste havde råd til at spise hver dag. Man brugte hele dyret. Kallun med eddike var langt op i 1970erne en populær spise i den britiske arbejderklasse, serveret fra boder i de nord-engelske badebyer. I dag serveres kallun som delikatesse på dyre restauranter, mens arbejderklassen spiser McNuggets.

Vi betrager det daglige kød som en menneskeret, men det kan kun lade sig gøre, fordi pris og kvalitet presses ned af stadig mere intensive produktionsformer. Det uappetitlige billede af 20 fjerløse kyllinger pr. kvadratmeter i en hal med kunstigt lys fortrænger de fleste forbrugere uden problemer, når der er tilbud i køledisken. Hvorfor skulle vi ikke kunne fortrænge tanken om proteintrådene, der vokser i petriskålen?

Det kunstige kød stiller også spørgsmål ved vores irrationelle opfattelse af, hvad der er naturligt og unaturligt, sundt og usundt. Vi har en instinktiv fornemmelse af, at forarbejdede fødevarer er usunde. Alligevel er selv de mest renfærdige feinschmecker-forbrugeres forrådskammer fyldt med forædlede produkter, som vi fejlagtigt betragter som råvarer vin, ost, olivenolie, chokolade, sennep og yoghurt. Hvem siger, at den dyrkede bøf (som oven i købet er fedtfri, hurra!) er mindre sund og naturlig end den økologiske, italienske salami?

En af de store danske aktører på det internationale fødevaremarked er Chr. Hansen, som de færreste forbrugere har hørt om. Koncernen udvikler enzymer, bakteriekulturer og farvestoffer til brug i medicinal- og fødevareindustrien altsammen naturligt, det vil sige ikke syntetisk.

Apoteker Christian D.A. Hansen grundlagde virksomheden på fabrikation af osteløbe et enzym, som udtrækkes af tørrede og rensede kalvemaver (tænk på det, vegetar, næste gang du spiser en ostemad!). Allerede i 1800-tallet bidrog biovidenskaben til at forvirre vores begreber om naturligt og unaturligt.

Der vil blive stillet mange spørgsmål til det kunstige kød, og de færreste vil kunne besvares entydigt. Men måske er det vigtigste spørgsmål simpelthen: Hvorfor? Svaret, som hverken handler om smag, sundhed eller etik, lyder: fordi der er penge i det.

Kunstigt kød går en strålende fremtid i møde, fordi det når først produktionsapparatet er kørt i stilling vil kunne levere et billigt surrogat til et marked, hvor lav pris er afgørende. Gourmetpublikummet vil naturligvis gå i en stor bue uden om et produkt, som de betragter som slagterafdelingens svar på Bonanza-saftevand.

Men kunstigt kød vil blive brugt i burgere, pizzaer og frosne færdigretter og gøre fastfood endnu billigere, end det er i dag. Det vil blive en gylden forretning. Om det også vil blive opfindelsen, der redder planeten, er mere tvivlsomt.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, journalist og forfatter Kåre Gade og højskoleforstander Thue Kjærhus