De 10 vigtigste ting at vide om dyreetik

Hvordan skal vi behandle vores landbrugsdyr? Foto: Foto:

Skal halal-slagtet kød mærkes? Bør det påvirke lovgivningen på området, hvis jægere udelukkende jager vildt for at dræbe for sjov? Hvornår fik vi Dyreetisk Råd i Danmark? Og må man gerne have sex med sit kæledyr? Få svar her - og bliv overrasket

1. Lovgivning: Bør dyr have rettigheder?
Flere internationale dyrebeskyttelsesorganisationer kæmper for, at dyr får rettigheder, ligesom mennesker har. I Danmark er det Dyreværnsloven, som sætter en løst formuleret ramme for, hvordan både landbrugsdyr og andre dyr skal behandles. Hvis man behandler et dyr uforsvarligt, kan det straffes med fængsel i op til et år. Er der tale om gentagende mishandling, kan straffen sættes op til to år. Dyreværnsrådet rådgiver justitsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler efter dyreværnsloven.

2. Dyr i landbruget: Skal "spilddyr" have et værdigt liv?
Dyrevelfærd i landbruget defineres i samarbejde mellem erhvervet, myndighederne, forskere og dyreværnsorganisationer. Både behandlingen af dyr, der skal slagtes, og af køer og høns, som udelukkende bruges til æglægning og malkning, debatteres jævnligt. Over 60 % af de æg, der sælges i danske supermarkeder, kommer fra burhøns. Hvert år aflives næsten 30.000 danske tyrekalve, som udelukkende er sat i verden for, at køerne kan give mælk. Omkring to millioner hanekyllinger gasses ihjel hvert år, fordi arten er specialudviklet til æglægning. Det etiske dilemma ligger i sidste led i forbrugerens indkøbskurv og drejer sig om, hvor effektiv produktionen skal være i forhold til, hvor meget værdighed i dyrets liv, forbrugeren er klar til at betale for?

3. Dyreetisk Råd: Hvem skal rådgive staten om dyreetik?
Dyreetisk Råd er en samling eksperter, der udtaler sig om dyrevelfærd og andre dyreetiske spørgsmål enten på eget initiativ eller efter opfordring fra Justitsministeriet. Temaerne kan være alt fra jagt til dyreforsøg, skadedyr og avlsdyr. Dyreetisk Råd blev nedsat den 7. januar 1992 og består af 11 medlemmer, som vælges for tre år ad gangen. Formanden for Dyreetisk Råd er professor Peter Sandøe. Dyreetisk Råd udtaler sig typisk om overordnede emner og går ikke ind i enkeltsager.

4. Kæledyr: Kæledyrets eller naboens ret?
Udover Dyreværnsloven findes der både en lov om kæledyr og en lov, der kun handler om hunde. Lovene skal både beskytte dyrene og forhindre, at de generer naboer. For at afhjælpe det sidste har vi danskere desuden en ganske radikal mulighed for at skille os af med dyr, der trodser ejendomsretten: Mark- og Vejfredsloven anno 1953 tillader, at vi kan få aflivet et omstrejfende dyr på vores egen ejendom, men kun hvis ejeren er advaret skriftligt først. Men angriber dyret, kan vi aflive det uden at advare ejeren først. Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange forsøgt at få loven omgjort. Det rejser spørgsmålet, om hensynet til naboens ejendom bør vægtes højere end dyrets liv. Loven blev under megen mediebevågenhed atter aktuel, da labradoren Balder i marts 2012 blev skudt, fordi den strejfede om på sin nabos grund. Episoden fik fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at genoverveje lovens berettigelse.

5. Rituel slagtning: Kan dyrevelfærd og religionsdyrkelse gå hånd i hånd?
Debatten om rituel slagtning er gået højt i Danmark ad flere omgange, og både forbud mod rituel slagtning og kravene til slagteprocessen samt spørgsmålet om mærkning af halal-slagtet kød har været oppe at vende. Ifølge erhvervsorganisationen Landbrug- og Fødevarer foregår halalslagtning og almindelig slagtning i dag på omtrent samme måde i Danmark. Ved begge metoder bedøves dyrene først. Selvom den jødiske slagtemetode, schæchtning, ligner halal-slagtningen, importeres det meste schæchtningkød til Danmark. Den etiske debat om rituel slagtning i Danmark handlede oprindeligt om vægtning af religionsfrihed over for dyrevelfærd. I dag mener Landbrug og Fødevarer, at halal-slagtning slet ikke behøver være mere smertefuldt for dyret end almindelig slagtning. Debatten lever dog stadig og drejer sig blandt andet om, hvorvidt vi skal mærke kød, som er halal-slagtet.

6. Sodomi: Skal vi have et forbud mod sex med dyr?
Sodomi er ikke forbudt herhjemme, men det er ikke tilladt at mishandle dyr eller på anden måde lade dem lide overlast. Nyere undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved, om sex nødvendigvis er skadeligt for dyret, fordi seksuel aktivitet samtidigt kan forbedre dyrs liv. Forslag om et egentligt forbud er flere gange blevet behandlet i folketinget, men aldrig blevet vedtaget. Dyresex er forbudt i både Tyskland, Storbritannien og Norge. Spørgsmålet er, om man kan indføre et forbud med begrundelse i, at mange anser det for perverst hvis det viser sig ikke at være decideret til skade for dyret?

7. Dyreforsøg: Hvornår er forskning vigtig nok til at pine og dræbe dyr?
Knap 300.000 mus, rotter, kaniner og hunde fylder i dag landets laboratorier som forsøgsdyr. Lovgivningen tillader forsøg med hvirveldyr i det omfang, forsøget kan gavne samfundets sundhed, forskningen eller miljøet. I dag arbejder man for at reducere og erstatte forsøgsdyr med brug af computerprogrammer eller celler, og fra 1. januar 2013 vil en række stramninger på området blive gennemført. Det betyder blandt andet, at forskeren i højere grad end i dag skal bevise, at den viden, forsøget frembringer, ikke kan opnås på anden måde. Den etiske debat om dyreforsøg handler især om, hvorvidt vi skal bruge dyr i forskning, der skal effektivisere landbruget eller forbedre kosmetiske produkter.

8. Jagt: Blodig sport eller effektiv regulering af Danmarks vildt?
Jagt er tilladt i Danmark, men kun i perioder, hvor det ikke generer dyrets ynglesæson og parring. Danmarks Jægerforbund har omkring 90.000 medlemmer, og hver år indløser 16.000 danskere jagttegn. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at jagt under visse omstændigheder kan være gavnligt for dyrebestanden, men Dyrenes Beskyttelse påtaler til stadighed risikoen for skamskudte dyr og faren ved, at man i dag ikke behøver være uddannet for at bruge et haglgevær. Det etiske dilemma handler om, hvorvidt jagt er en effektiv måde at holde vildtbestanden nede, eller om det snarere er en sjov og blodig sport, som ikke er til gavn.

9. Design: Hvor meget kan man tillade sig at ændre på et dyr?
Bioteknologien har ført os langt. For langt, mener nogle. Andre mener, at det er en fordel, at man nu kan fremavle eller ligefrem skabe dyr, som er tilpasset det moderne landbrug. Den amerikanske filosof Adam Schiver har radikaliseret debatten ved at udtale, at man kan hjælpe landbrugsdyr ved at fjerne deres evne til at føle smerte. Formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, mener, at det er etisk forsvarligt at fremavle dyr, der passer ind i vores landbrug, så længe vi ikke påfører dem smerte. Ligesom spørgsmålet om generel behandling af dyr i landbruget er det forbrugeren, der står med det etiske dilemma i supermarkedet. Hvor højt skal dyrelivenes værdighed vægtes i forhold til effektiv produktion?

10. Truede dyrearter: Skal naturen betale for udnyttelsen af dens egne ressourcer?
Haren, som tidligere var et ganske almindeligt dyr på Danmarks marker, er i dag truet i dele af landet. Intensiv dyrkning af afgrøder er formentlig en af årsagerne til tilbagegangen i bestanden. Og haren er langt fra det eneste dyr, der i inden for den sidste tid er kommet på den røde liste over uddøde eller truede arter. 18.000 af 52.000 vurderede arter i verden er udryddelsestruede. Hvert sjette pattedyrart i Europa er truet, og hver fjerde er i tilbagegang. Årsagerne til truslerne mod verdens dyr er både over-fisker- og jagt, forurening, klimaforandringer og indførsel af arter, som truer lokalområders oprindelige dyreliv. Spørgsmålet er, hvor meget naturen skal betale for, at menneskene så intensivt forbruger dens ressourcer?

Diskussionen fortsætter:

Se vores store tema om Dyreetik
Se vores tema om Rituel slagtning
Se vores tema om Genteknologi

Gode hjemmesider:
Det Dyreetiske Råd
Dyreværnsrådet
Dyrenes Beskyttelse 
http://www.lf.dk/Foedevareproduktion/Slagtning.aspx" target="_blank">Landbrug og Fødevarer