Det Etiske Råd er kontoret for eftertanke

Det Etiske Råds syvende formand, Jacob Birkler, afviser kritikken af, at rådet i dag er reaktivt og ofte har en bekymret tilgang

Det Etiske Råd står for skud blandt flere tidligere medlemmer, der mener, at rådet ikke har samme gennemslagskraft og betydning som i årene lige efter, at det blev nedsat i 1987.

Den nuværende formand, Jacob Birkler, som har stået i spidsen for rådet siden 2011, er dog ikke enig.

Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Rådet var bedre i de gode gamle dage, dengang de selv sad i rådet. Det er selvfølgelig svært at fremhæve rådet som en nyskabelse efter 26 år. Men vi er stadig nyskabende, hvor vi skaber debat om de etiske spørgsmål på langt flere områder og til langt flere grupper af danskere gennem en bred vifte af debatinitiativer. Endvidere kan det noteres, at de fleste lande i Europa efterhånden har nedsat et etisk råd. Her ser man stadig Det Etiske Råd i Danmark som dem, der går foran med nye initiativer. Det er rigtigt, at de store spørgsmål angående kunstig befrugtning og organdonation er blevet mere afgrænsede og fokuserede på grund af den teknologiske udvikling. Men der er kommet nye store områder til, der fylder billedet i dag. Eksempler er etiske spørgsmål bundet til neuro-etik og behandlingsturisme.

LÆS OGSÅ: Har vi stadig brug for et etisk rådgivende organ?

Flere, herunder tidligere medlem af rådet sundhedsprofessor Lene Koch, mener også, at rådet altid forholder sig for konventionelt paternalistisk til mange sager ved at udtrykke mistillid til, at folk selv kan finde ud af at vælge. Alt for ofte anlægger rådet en bekymret linje. MenBirkler er uenig i kritikken.

I den tid, jeg har siddet i Det Etiske Råd, har det været paternalismens modsætning, der har fyldt allermest altså patientens ret til selvbestemmelse. Det kan eksempelvis være i psykiatrien eller patientens adgang og tilgang til sundhedsdata. Det afgørende er ikke at være for eller imod ny teknologi, men i første omgang at pege på de mange etiske dilemmaer og dermed de mange hensyn, når ny teknologi tages i brug.

Også en kritik af rådet som reaktivt, afviser han:

Jeg kan pege på flere eksempler på den stik modsatte tendens, for eksempel sociale robotter, den såkaldte velfærdsteknologi, men også rådets seneste rapport om kommercialisering af kroppen. Jeg kan nævne talrige eksempler på det modsatte, alene fra min tid i rådet. Få eksempler kan være medicinsk optimering, nye stamcelleteknologier og fortrolighed versus tilgængelighed af sundhedsdata. Alle eksempler, hvor vi på meget opbyggelig vis har været til tiden, eller hvor det senere har vist sig, at vi var forud for vores tid.

Han understreger, at det ikke er en vis teknologi, men brugen af teknologien, som rådet kan vurdere.

Man kan sammenligne med en kanon, som heller ikke er uetisk, men kanonen kan som bekendt bruges på mange forskellige måder. På den måde er rådet ikke og skal heller aldrig være for eller imod en teknologi. Vi skal heller ikke kun pege på, hvordan brugen er etisk eller uetisk, men derimod pege på de mange værdier og hensyn, der vil kunne trædes under fode gennem brugen heraf. Vi skal netop rådgive politikerne om det etiske minefelt, de mange nye bioteknologier har skabt. Vi giver dem landkortet og fortæller, hvor væsentlige hensyn og værdier ligger gemt. Men vi fortæller ikke, hvilken vej de skal gå.

Jacob Birkler mener selv, at han har været med til at præge rådet i den tid, han har siddet som formand. Han arbejder for åbenhed i rådet, og derfor inviterer rådet stort set altid fagpersoner udefra, når der er rådsmøde, ligesom han opfordrer medlemmerne til at tage ud til de personer, der hver dag skal håndtere etiske dilemmaer.

Personligt er jeg flere gange ugentligt ude for at debattere de mange etiske spørgsmål i hele landet. Da vi eksempelvis drøftede hjertestartere på plejehjem, tog jeg ud og besøgte adskillige plejehjem for at drøfte de mange etiske problemstillinger, som de ofte stod med. Rådet er derfor ikke en lukket diskussionsklub, og vi er selvfølgelig heller ikke mere etiske end andre. Men vi er kontoret for eftertanke, hvor 17 personer har forpligtet sig til at drøfte de spørgsmål, der dybest set angår os alle.