Vi trænger til et opgør med tidsånden

16.000 kors ved motorvej i Østjylland har rejst ny debat om abort efter 40 år med lov om fri abort. – Foto: Nils Rosenvold.

Debattør: Hvordan i alverden får kirkeministeren bragt fosterdrab i overensstemmelse med den kristne tro? Er det ham eller Gud, der er herre over liv og død?

Debatindlæg af Kirsten Kessel, Værebrovej 32, Bagsværd

SÅ FIK VI DEN IGEN, den åbenbart helt uopslidelige floskel, hver gang loven om fri abort skal forsvares: Kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

Denne gang afleveret her i bladet onsdag den 2. oktober af kirkeminister Manu Sareen (R), som jo ikke undlader en eneste chance til at markere, hvor fuldstændigt han er i overensstemmelse med tidsånden og hele det sæt af korrekte meninger, som hører den til.

Det frister mig til at give Manu Sareen en udfordring og invitere ham ud på et dristigt lille eventyr.

Hvis Manu Sareen forlod den lille trygge cirkel, der hedder tidsånden der, hvor han kan være sikker på, at alle de korrekte og progressive klapper ham anerkendende på ryggen, hver gang han åbner munden og vover sig ud i ukendt land, der hvor der kræves af én, at man tænker selv og derved risikerer at få kontroversielle meninger, så kunne han måske bringes til at forestille sig den mulighed, at fordi en lov er ny og moderne, betyder det ikke nødvendigvis, at den er moralsk forsvarlig.

LÆS OGSÅ: Uenighed om abort-kors er probaganda

Der hersker den besynderlige forestilling hos Manu Sareen og hans meningsfæller, at fordi noget er nyt, er det nødvendigvis godt. De kan tydeligvis ikke forestille sig den mulighed, at man kan begå fejl, at en beslutning kan vise sig at være forkert, og at man i ydmyghed og drevet af sund fornuft besinder sig og trækker den fejlslagne reform tilbage. For Manu Sareen og hans med-modernister gælder det, at man for alt i verden ikke må trække tiden tilbage, for at bruge ministerens egne ord.

Den første dristige tanke er, at fordi vi for 40 år siden og fortløbende fremefter bildte os ind, at det er korrekt at dræbe vore børn i fosterstadiet, er det måske, når vi rigtigt tænker os om, alligevel ikke etisk forsvarligt. Alene den ekstremt nervøse og hysterisk vrede måde, folk reagerer på, hver gang abortmodstanderne er ude med deres budskab, afslører en latent skyldfølelse, som burde mane til eftertanke. Når det gælder abortmodstand, er der ingen ytringsfrihed i Danmark.

En anden tanke, vi kan få, hvis vi er modige og vover os ud af cirklen, kan være, at selvom uhæmmet promiskuitet er på mode, så er den hverken sund for sjæl eller legeme. Faktisk er den mere passende for bavianer end for borgere i et civiliseret samfund.

Heller ikke ubeskyttet sex er fornuftig, hvis man ikke ønsker at blive gravid. Så hvis nu moderne kvinder, selvom det lyder frygtelig bagstræberisk, besluttede sig for føre et nogenlunde kultiveret kærlighedsliv og i øvrigt bestemme over deres krop ved at bruge prævention, når de ikke vil være gravide, så ville de undgå at stå i det dilemma, at de skal have et barn, de ikke ønsker sig.

Graviditet er jo ikke en skæbne, der rammer kvinderne uforskyldt, men en situation, de har bragt sig selv i, medmindre der er tale om voldtægt. Hvis kvinder har bestemt, at de vil spille hasard med deres krop og derved kommer for skade at blive utilsigtet gravide, så må de forstå den kendsgerning, at et nyt menneske er undfanget i dem, et menneske, som de absolut ikke har nogen ret til at dræbe. Hvis de ikke ønsker deres barn, er der masser af ufrivilligt barnløse kvinder, der ville være lykkelige for at overtage det.

Og så endnu en dristig tanke til Manu Sareen: Det kunne i det hele taget være, at vi skulle udvirke, at det bliver i overensstemmelse med tidsånden at tage et ansvar for vore egne handlinger og acceptere de konsekvenser, de har. Jeg tror, at det i høj grad ville højne folks moralske adfærd og følgelig også deres følelse af selvværd.

Til slut et spørgsmål til kirkeministeren : Hvordan i alverden får han bragt fosterdrab i overensstemmelse med den kristne tro? Er det ham eller Gud, der er herre over liv og død?

Men nu må det være udfordring nok for denne gang. Så megen selvstændig og alternativ tænkning kan være meget anstrengende. Men jeg vender nok tilbage igen, når jeg bliver tilstrækkelig træt af en floskel.

Kirsten Kessel, Værebrovej 32, Bagsværd