Etisk set

Snart synger vi: Et barn er født i Rehovot

Modelfoto. Foto: Dmytro Sukharevskyy/Scanpix

I Rehovet i Israel har et hold forskere netop taget et afgørende skridt mod at kunne frembringe børn uden brug af hverken mandlige eller kvindelige kønsorganer. Snart vil vi ikke blot tilbede den menneskefødte baby i en stald ved Betlehem, men også den kunstige baby i et laboratorium, skriver Klavs Birkholm

”EPIFANI” KOMMER AF GRÆSK og betyder Guds tilsynekomst eller åbenbaring. En begivenhed, der fejres i aften og i morgen i det østlige Europa, og som bekendt blev fejret for 12 døgn siden i Vesten.

Meget passende derfor, at britiske og israelske forskere netop for 12 døgn siden kunne åbenbare, at de havde haft held til at omprogrammere celler fra menneskelig hud til diverse stamcellekulturer med evnen til at udvikle sig til henholdsvis kvindelige og mandlige kønsceller (æg og spermatozoer).

Endnu er der ganske vist kun tale om de tidlige, rudimentære kønsceller, der kaldes gonocyter eller PGC (premordial germ cells), og som i mandens testikler forvandles til én type og i kvindens ovarier til en anden type kønsceller. Alligevel er der tale om et afgørende skridt mod indfrielse af den videnskabelige forjættelse om at frembringe børn helt uden brug af hverken mandlige eller kvindelige kønsorganer.

Efter godt 2000 år kan historien om Østens vise mænd, der kom rejsende for at tilbede den menneskefødte baby i en stald ved Betlehem, således vendes om til en historie om alverdens medier, der vil tilbede Vestens vise mænd, som ”skaber” en helt igennem kunstig baby i et laboratorium. En omvending, der i øvrigt er meget i overensstemmelse med det teologiske forhold mellem de østlige og de vestlige kirkesamfund.

Det nye forskerhold, som ledes af Jacob Hanna ved Weizman Instituttet i Rehovot (nær Tel Aviv) og Azim Surani ved Cambridge Universitetet i England, bygger videre på en række eksperimenter med mus, som Mitinori Saitou og hans team i Kyoto rapporterede i oktober 2012.

Japanerne omprogrammerede først hudceller fra mus til PGC-celler i et reagensglas. Herefter blev disse celler indsat i musetestikler og museovarier, hvorved de udviklede sig til musesæd og museæg. Dem befrugtede Saitou og hans kollegaer så med hverandre og - halleluja! - fødtes et helt kuld mus med evnen til at formere sig naturligt.

Som Hanna formulerer det, har hans og Suranis team nu udført ”første halvdel” af Saitous eksperiment, blot med mennesker.

Til det videnskabelige magasin Nature siger han, at man herefter vil afvente forskerverdenens reaktion, inden man går i gang med ”anden halvdel”.

Her planlægger forskerne som første trin at injicere de humane PGC-celler i musetestikler og museovarier - og måske efterfølgende i aber - for at teste deres evne til at udvikle sig til fuldt færdige kønsceller.

Grunden til denne omvej er, at mens muse-PGC er ”naive” og ”nemme at snyde”, arbejder de menneskelige gonocyter mere komplekst. Det betragtes imidlertid kun som et spørgsmål om tid, førend man lærer at ”snyde dem” også. Som altid er formålet ædelt: at afhjælpe infertilitet og tillige gøre det muligt for mænd, der elsker hinanden, at få børn sammen.

Der er selvfølgelig lige nogle juridiske problemer i form af forskellige forbud, som begrænser bestræbelserne, medgiver forskerne. I USA er det eksempelvis forbudt at frembringe menneskelige fosteranlæg i forskningsøjemed. Derfor søger de nu at opmuntre deres kollegaer til debat om de etiske spørgsmål i håb om at få fælles, internationale regler for denne forskning.

Så vi snart kan få omformuleret den gamle salmelinje ”Guds engle sang med fryd derom” til det mere moderne: ”Alverdens tv-stationer rapporterede eksalteret derfra.”

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk