Ny teknologi kræver nye overvejelser ved sene aborter

baby, babyer, nyfødt, hospital, Foto: colourbox.com

MARTIN BRIX STILLEDE mig den 16. december to spørgsmål, som jeg gerne vil svare på.

Han spørger til min forståelse af buddet om ikke at slå ihjel. Jeg prøver hver dag at forstå Bibelens budskab ind i mit eget og andre menneskers liv. Det er en vigtig opgave som præst.

Bibelens ord står fast, men jeg vil aldrig rive et enkelt vers ud af en sammenhæng, det skal ses i sammenhæng med andre bibelsteder og tolkes både ud fra den sammenhæng, det først blev skrevet i, og ind i den sammenhæng, som er vores i dag. Det brugte jeg mange år på, mens jeg læste teologi, og det bliver jeg aldrig færdig med.

Dernæst spørger Brix, om vi ikke skulle sige, at vi slår barnet ihjel frem for at sige, at det vælges fra, når vi foretager en abort. Jeg vil gerne fastholde udtrykket det ufødte barns liv eller et begyndende liv, frem for at tale om et menneskeliv, når vi foretager en abort.

Ny teknologi, som ikke fandtes på Moses tid, har gjort det muligt at undersøge et foster, før det bliver født. Det gør, at vi står i situationer, som man ikke kendte, da De ti Bud blev til.

Når vi laver en fosterscanning, må der skelnes mellem de gener, som kan blive til et menneske, og så et barn, som kan leve på egne betingelser. Det betyder også, at udtrykket at slå ihjel ikke er dækkende da det at slå ihjel handler om at tage livet fra levende mennesker.

Den nye teknologi kræver nye overvejelser og nye ord.

Helle Rørbæk Hørby er hospitalspræst på Århus Universitetshospital, Skejby