Medicinsk etik og etikette

LØRDAGSREFLEKSIONER Ordet etikette har en lidt naragtig biklang af dannet opførsel i selskabslivet, men begrebet medicinsk etikette har at gøre med lægens taktfølelse eller taktfuldhed

DET OVERORDNEDE BEGREB etik indgår i mange ordsammensætninger, der fortæller, at her er der tale om et område, hvor der er etiske problemer, som kræver særlig agtpågivenhed. Eksempler er presseetik og medicinsk etik.

Medicinsk etik drejer sig om den etik, som fortrinsvis angår lægelige ansvarsområder, og den spænder fra deklarationer om medicinsk forskning til situationer, som direkte har at gøre med selve forholdet mellem patienten og lægen.

Ordet etik kommer af det græske ord ethos, som betyder sædvane eller skik, og det ligger stadigvæk i begrebet, fordi etik handler om, hvordan vi sædvanligvis og ordentligvis omgås hinanden. Det har derfor noget med takt at gøre. Takt og tone. Det er i grunden ikke så langt fra Emma Gads anvisninger.

Nogle dele af etik kunne man derfor også beskrive med ordet etikette. Etikette og etik hænger sprogligt sammen, for etikette er egentlig et diminutiv af etik og betyder altså den lille etik. Når man ikke følger etiketten, har man brudt med den lille etik eller med den gode sædvane

.

DET MÅ INDRØMMES, at ordet etikette har en lidt naragtig biklang af dannet opførsel i selskabslivet. Men jeg vil forstå begrebet medicinsk etikette som den gode opførsel i den kliniske situation. Den har at gøre med lægens taktfølelse eller taktfuldhed. Englænderne kalder det good bedside manners.

Og jeg vil understrege betydningen af medicinsk etikette: Patienten vil kunne være mere prisgivet og afhængig af lægens opførsel (bedside manners) end af sundhedslovens paragraffer.

Taktfuldhed er det udvendige udtryk for det, som kommer indefra. Det er ikke for højtideligt at sige, at taktfølelse er allermest vigtigt i de ofte alvorlige situationer, der bringer patient og læge sammen. Salman Rushdie siger i 1995 om lægen:

Hvad er en læge i grunden? En autoriseret voyeur, en fremmed som vi tillader at stikke sine fingre og endda hænderne ind, hvor vi aldrig ville tillade de fleste andre at indføre så meget som spidsen af en finger. Det er en, som stirrer på det, vi er mest omhyggelige med at skjule; en udenforstående, som sidder ved sengekanten, og som vi inviterer indenfor i vore mest intime øjeblikke. (Min oversættelse).

DEN DANSKE LÆGEFORENING har for hen ved 20 år siden udarbejdet en etisk kodeks, Etiske Regler for Læger, som beskriver den medicinske etik og blandt andet gentager bestemmelser, der også findes i lovgivningen og i lægeløftet for eksempel lægens tavshedspligt. Men etiketten, den lille etik, kan kun til en vis grad regelsættes og slet ikke i detaljen, fordi taktfølelse former sig efter situationen. Men læger lærer af hinanden og vil kunne foregå hinanden med det gode eksempel. Og også ved at påtale taktløshed. Følgende eksempler på taktløshed er selvoplevede:

1) Hospitalslægen, der på gangen eller i venteværelset sætter sig med journalen og i de øvrige patienter og pårørendes påhør drøfter indholdet med den forsvarsløse patient, som måske ikke vil eller tør bede den fortravlede læge om, at samtalen foregår under fortrolige omstændigheder. Lægen på sin side mærker måske ikke patientens utilpashed (for eksempel fåmælthed), eller han forbiser den med vilje, fordi han blot vil have afleveret sin besked og komme videre.

2) Lægen, der går ind på sengestuen med øjnene i journalen og siger: Hvad har vi så her?

3) Ved den kliniske undervisning viste professoren de yngre læger nogle kliniske tegn på alvorlig nervesygdom. Han bad patienten række tungen frem og pegede på muskelsammentrækninger langs tungeranden. Patienten havde tårer i øjnene, da han bagefter fortalte, hvordan en reservelæge med øjnene stift rettet mod tungen havde kommenteret: Smukt, smukt!

4) Lægen, som skal undersøge patienten for mulig kredsløbslidelse i benene, nærmer sig sengen, hilser ikke, men slår straks dynen til side, inspicerer fødderne, mærker efter pulsen på fodryggen og så videre. Fortsat tavs. Forlader sengen uden at lægge dynen tilbage.

LÆG MÆRKE TIL, at det sårende og taktløse, altså det etiske brud, også her hænger sammen med, at medmennesket (patienten) opfattes som objekt eller med andre ord tingsliggøres. Måske er det, man kalder hjertedannelse eller hjertets takt, allervigtigst, for dermed følger respekt for patienten og opmærksomhed over for patientens behov.

Citatet fra K.E. Løgstrups Den etiske fordring om mødet med medmennesket er berømt og er også relevant for medicinsk etikette i dette begrebs bedste forstand:

Vi har aldrig med et andet Menneske at gøre uden at vi holder noget af dets Liv i vor Haand. Det kan være meget lidt, en forbigaaende Stemning, en Oplagthed, vi faar til at visne, eller som vi vækker, en Lede, vi uddyber eller hæver. Men det kan ogsaa være forfærdende meget, saa det simpelt hen staar til os, om det andet Menneskes Liv lykkes eller ej Det betyder, at der i et hvilket som helst Møde mellem Mennesker ligger et uudtalt Krav, uanset under hvilke Omstændigheder Mødet finder sted, og hvilken Karakter det har.

Ole J. Hartling er overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd

Lørdagsrefleksioner bliver skrevet på skift af professor Ole Wæver, lektor og forfatter Henrik Jensen, journalist og teolog Sørine Gotfredsen, forfatter og præst Niels Højlund og overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling