Massiv misinformation om købesexforbud
At Holland skulle være en "magnet" for trafficking efter landets legalisering af prostitution, og at Sverige "afskrækker" prostitution er en sandhed med modifikationer, mener Steen Schapiro
I Kristeligt Dagblad kunne man den 28. marts læse, at der er bred enighed om at Holland er blevet en magnet for trafficking efter landets legalisering af prostitution, og at Sverige afskrækker prostitution. Men det er en sandhed med modifikationer.
LÆS OGSÅ: Holland tiltrækker prostitution - Sverige afskrækker
Hvis man går tallene fra Holland efter i sømmene, viser de, at stigningen i migration og trafficking begyndte, længe før Holland i 2000 lavede en lovreform, der gjorde bordeldrift lovlig (uden at give sexarbejderne rettigheder).
Derudover har forskellige lande meget forskellige måder at definere trafficking på. I Holland tæller man også alfonseri eller sågar en venskabelig opfordring til sexarbejde med som trafficking og man inkluderer også, hvis en hollandsk sexarbejder meldes udnyttet, altså uden nogen migration eller udlænding.
LÆS OGSÅ: Forbud mod købesex vinder frem i Europa
Det er en ekstraordinært bred forståelse af trafficking, som er ganske anderledes end den, andre lande bruger. Ikke så mærkeligt, at tallene fra Holland er højere, end de cirka 50 tilfælde af trafficking, vi om året mistænker herhjemme i Danmark. Så når man sammenligner de tal med Danmark eller Sverige, sammenligner man altså æbler med pærer.
Der foregår udnyttelse af migrantarbejdskraft i mange erhverv, og i Holland er den mindre del, der ved-rører sexsalg, ikke steget væsentligt de senere år. Omfanget var stort set uændret indtil 2005, hvor man påbegyndte en større politiindsats og offentlig opmærksomhed på området. Så steg tallene ganske rigtigt, men det afspejler blot, at myndighederne nu gør en større indsats for at finde dem i alle erhverv.
LÆS OGSÅ: LA: Forbud mod købesex har ingen positiv effekt
Sexarbejdernes støttegruppe i Holland, Den røde tråd, vurderer overordnet, at der ikke er kommet flere sexarbejdere i Holland siden lovreformen, og det samme melder blandt andre den meget anerkendte forsker Ine Vanwesenbeeck, som i 2011 konkluderer, at panikmyterne om, at legalisering skulle give mere prostitution, har vist sig ubegrundede.
Til gengæld er antallet af sager i Sverige om henholdsvis trafficking og groft rufferi mere end fordoblet de seneste tre år, ligesom sager om sexkøb og seksuel udnyttelse af børn i Sverige er femdoblet. Det er altså direkte propagandistisk misinformation at påstå, at Sverige afskrækker, mens Holland skulle være en magnet.
Efter 12 års sexkøbsforbud havde det svenske politi i 2010 omtrent lige så mange mistanker om kvindehandel som det danske herhjemme (30-50 personer), så der er ikke den store forskel mellem vore to lande trods vores meget forskellige lovgiv-ning.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil helt af med gadeprostitution
Eller som justitiekansler Anna Skarhed udtalte i det svenske justitsministerium i 2010: Konklusionen er, at prostitutionen har samme omfang som tidligere. Menneskehandel med seksuelt formål er også steget her i Sverige. Og samme billede tegner sig i Norge, dog med en voldsom stigning og grovere trafficking-sager.
Det er vigtigt at tage en etisk debat om dette svære emne, som er fyldt med svære dilemmaer. Der er ingen mirakelløsninger på globale problemer. Vil man straffe kunderne af moral-ske årsager som i Sverige for derved straffes sex-arbejderne også, da deres situation forværres? Jeg mener, at vi anstændigvis bør give sexarbejderne rettigheder, og det er da også via en stærk fagforening, at man i andre erhverv kan bekæmpe trafficking og udnyttelse.
Uanset moralsk synspunkt må vi kræve en mere sober og nuanceret fremlæggelse fra journalister og medier for at kunne afklare, hvad det er, vi vil med lovgivningen.