Marie Krarup: Jeg er ikke tilhænger af kvindelig omskæring

Marie Krarup, DF, svarer igen på debatindlæg Foto: Leif Tuxen.

En række fordrejninger i gengivelsen af debataften, mener Marie Krarup (DF)

Den 7. februar deltog jeg i et møde i Trykkefrihedsselskabet, hvor jeg blandt andre debatterede med overlæge Morten Frisch. Han har i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går bragt en række fordrejninger af mit standpunkt til torvs.

LÆS DEBATINDLÆG: Politiker vil legitimere kvindelig kønslemlæstelse

Blandt andet påstår han i strid med sandheden, at jeg skulle være tilhænger af kvindelig omskæring samt anbefale brugen af vold i børneopdragelse. Begge dele er usande, hvilket han udmærket er klar over, da det allerede på debataftenen blev understreget over for ham af mig og andre, at han ikke refererede mine holdninger korrekt.

For at gendrive fordrejningerne vil jeg gerne gengive, hvad jeg sagde i mit oplæg om omskæring i Trykkefrihedsselskabet den 7. februar:

Til dette møde udtaler jeg mig som privatperson. Dansk Folkeparti har ingen politik på området og ingen forhudsordfører.

Der var en kort debat om omskæring i sommer. Den kom på baggrund af en tysk domstols dom over en læge. Lægen blev dømt for legemsbeskadigelse, efter at han havde omskåret en fireårig tyrkisk dreng. Samtidig lavede Morten Frisch en undersøgelse af omskårne mænd, der efter hans mening påviser, at det giver seksuelle problemer at omskære drenge.

LÆS OGSÅ: Forhudsamputation: Religionsfriheden stopper, hvor rettigheder bliver krænket

Den tyske debat er mundet ud i en lov, der tillader omskæring af børn under medicinsk opsyn. Den danske debat er mundet ud i, at der skal laves en undersøgelse i Danmark om omfanget af omskæring og eventuelle komplikationer.

Det skal samtidig undersøges, om Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges. De anbefalinger går ud på, at der skal være en læge til stede ved omskæring. Da mange omskæringer foregår privat, har Sundhedsstyrelsen ikke viden om, om det altid forholder sig sådan, og om der overhovedet er komplikationer af betydning. Vi venter for øjeblikket på undersøgelsen, der naturligvis vil omfatte både jødiske og muslimske drenge og mænd.

Argumenterne for at forbyde omskæring falder inden for to hovedgrupper, nemlig sundhed og frihed.

For det første: sundhed. Jeg anerkender argumentet om sundhed. Hvis det var sådan, at omskårne mænd fik store fysiske problemer som følge af omskæring, ville man være nødt til at gribe ind. Nøjagtig som kvindelig omskæring er forbudt. Men de undersøgelser, vi har set indtil videre, dokumenterer efter min mening ikke problemer.

Morten Frischs undersøgelse påviser i det mindste ikke problemer med jødisk omskæring. Men den lever også op til Sundhedsstyrelsens forskrifter. Jøderne har omskåret deres drengebørn i 3700 år og har oplevet meget få problemer med det. Senest har Mosaisk Troessamfund i Danmark lavet et såkaldt whitepaper om omskæring, der heller ikke påviser problemer. I USA har Sammenslutningen af Amerikanske Børnelæger lavet en undersøgelse, der ligefrem konkluderer, at der er flere fordele end ulemper ved omskæring. I USA er der mange, der lader deres drengebørn omskære af sundhedsmæssige årsager.

Hvis den kommende danske undersøgelse påviser problemer blandt muslimer, kan der være grund til at gøre noget for, at også de lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men jeg ser ikke noget velunderbygget sundhedsmæssigt argument for et generelt forbud imod omskæring af drenge.

For det andet: frihed. Frihedsargumentet går to veje. Hvis man sætter forældrenes religionsfrihed i centrum, vil man argumentere for, at jøder og muslimer skal have lov til fortsat at udføre indgrebet. Her kan man henholde sig til Grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed.

Hvis man sætter barnets frihed i centrum og er en fan af internationale konventioner og menneskerettigheder og det er jeg ikke kan man forsøge at finde et holdepunkt for et forbud via FNs Børnekonvention fra 1989. I artikel 24, stk. 3 står der, at deltagerstaterne skal tage effektive og passende foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Men da der som nævnt ikke ser ud til at være hold i påstanden om de voldsomme sundhedsproblemer ved omskæring, kan man faktisk ikke engang her finde et ordentligt argument imod omskæring.

LÆS OGSÅ: Debat om omskæring: Det ukrænkelige barn eller religionsfriheden?

Man skal faktisk svinge sig op i et endnu højere og tyndere luftlag for at finde frihedsargumenter imod omskæring: at det er etisk forkert at påføre sit barn en religion, før det selv har mulighed for at tage bevidst stilling til religionen. Barnet skal have frihed til selv at vælge. Her ser man altså staten som barnets forsvarer imod familiens religion. Det er desværre en argumentation, der bliver stadig mere udbredt i dag, hvor bastant ateisme breder sig.

Den britiske ateist Richard Dawkins sammenligner i sin bog Illusionen om Gud katolsk børneopdragelse med seksuelt misbrug af børn. Han og mange andre militante ateister drømmer om en stat og en befolkning helt uden religioner. Et sådant samfund ses som frigjort, fornuftigt og udviklet i modsætning til de gamle, traditionsbundne, overtroiske og irrationelle samfund. For dem er et forbud imod omskæring et stort fremskridt. Ligesom forbud imod barnedåb ville være det.

Jeg er en arg modstander af den argumentation, der jo retter sig imod alle religioner.

Men først: Jeg forstår på en måde godt, at det er kommet dertil. Vi har jo på grund af globaliseringen og på grund af muslimsk indvandring til Vesten de seneste 50 år oplevet nogle skrækkelige ting, der har med religion at gøre den 11. september 2001, Muhammed-krisen, overfaldet på Kurt Westergaard; og måske indtegner overfaldet på Lars Hedegaard sig i samme triste historie.

Mange har set disse hændelser som et udslag af religion i stedet for som et udslag af islam. Det er helt forkert. De nævnte begivenheder er alle et udtryk for forskellige former for jihad muslimsk hellig krig.

Kampen imod alle religioner er kontraproduktiv. Den sekularisering, som ateisterne ønsker, vil forsvinde, hvis de får held til at bekæmpe alle religioner. Sekulariseringen bygger nemlig på kristendommen og har da også historisk fundet sted i de kristne lande. Særligt i de protestantiske lande.

Jeg tænker her på den kristne skelnen mellem tro og politik, verdsligt og åndeligt regimente. Samt på det faktum, at der ikke befinder sig noget helligt her på jorden ifølge den protestantiske kristendom. Man kan simpelthen ikke skelne mellem rent og urent på jorden det eneste rene i kristendommen Jesus er nemlig i Himlen. Dermed giver det ikke mening at bruge betegnelsen rent/urent om jordiske ting. Og det er lige præcis det, der er definitionen på, hvad religion er: en kollektiv skelnen mellem rent og urent.

Ateismen nærmer sig faretruende religionsdefinitionen ved at holde religiøse ritualer for urene og sekularisering for ren. Ateisme er en religion i sig selv. Det er også meningsfuldt, eftersom der aldrig har eksisteret et samfund uden religion. Som et ordsprog siger: Hvor troen går ud, går overtroen ind. Overtroen er her ateisme. Hvis vi skubber kristendommen ud af det danske samfund, vil der komme en ny religion. Ateisme og islam vil kæmpe om pladsen. De vil formentlig være lige undertrykkende begge to.

Kort sagt: Kampen for det religionsfri samfund er meningsløs. Det kan ikke lade sig gøre. Den bygger på en illusion. Man skal i stedet se på de forskellige religioners indhold. Her kan vi prise os lykkelige for at være født i et land præget af kristendommens frihed og ikke islams undertrykkelse.

Den frihed skal vi holde fast i. Blandt andet ved at fastholde kristendommens særstilling i det danske samfund. Og så skal vi give vore religiøse minoritetssamfund del i friheden ved at tillade dem at udføre deres religiøse ritualer, herunder omskæring. Så længe det gøres på en fornuftig måde, der ikke skader børnene.

Så hvis jeg skulle være så heldig at blive Dansk Folkepartis forhudsordfører på et tidspunkt, så vil jeg tale for, at omskæring af drengebørn fortsat tillades, så længe det foregår under ordnede forhold.

Marie Krarup er cand.mag. og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti