Indfør et midlertidigt stop for anvendelse af hjernedødskriteriet

I dokumentaren ”Pigen der ikke ville dø” vurderede lægerne fejlagtigt, at hjernedøden var uafvendelig og nært forestående for 19-årige Carina, som her ses efter udskrivningen fra hospitalet. – Foto fra dokumentarprogrammet ”Pigen der ikke ville dø”, DR.

Der er for mange åbne spørgsmål, mener debatør Søren harslund efter sagen om 19-årige Carina, som vågnede i stedet for at hjernedø, søm læger havde forudset

Den amerikanske neurokirurg Eben Alexander havde i 2008 en nærdødsoplevelse, også kaldet en ud af kroppen-oplevelse, som fuldstændigt ændrede hans syn på livet og døden. Som det også kunne læses i Kiosken af Anders Raahauge i Kristeligt Dagblad i går tilsluttede han sig før oplevelsen den forklaring, som er gængs i lægevidenskabelige kredse, at sådanne oplevelser blot er et resultat af iltmangel i hjernen og deraf følgende fejlfunktion af cortex en vital del af hjernen og centralnervesystemet og sædet for menneskets bevidsthed. Men som så mange andre, der har haft lignende oplevelser under tilsvarende omstændigheder, måtte Eben Alexander revidere sin opfattelse af fænomenet nærdødsoplevelse.

LÆS OGSÅ: Høj aktivitet hos donorregister efter dokumentar

Hans oplevelse indtraf i forbindelse med en potentielt dødelig infektion i hjernen af en ondartet meningitis, som satte hans cortex ud af funktion og lagde ham i en dyb koma i en uge, hvorunder lægerne ikke kunne spore nogen form for aktivitet i cortex. I denne tilstand havde han en række visioner (nærdødsoplevelser), hvor han efterfølgende drog den slutning, at menneskets bevidsthed, som ellers er nøje knyttet til cortex, kan fungere uafhængigt af kroppen (hjernen), og at der findes en tilværelsesform en parallel, men usynlig virkelighed hinsides vor kendte fysiske og jordiske tilværelse. Præcis som mange andre med lignende oplevelser har beskrevet det.

Det rejser spørgsmålet, om ikke vor praksis omkring organdonation i forbindelse med dødsprocessen etisk set er et dybt problematisk indgreb i denne proces, hvor hensynet til patienten og behovet for dennes organer til patienter på venteliste efter erstatningsorganer er eller i hvert fald i visse tilfælde som dr. Eben Alexanders kan være på kollisionskurs?

LÆS OGSÅ: Læger: Sagen om Carine er helt ekstrem

Hjernedødskriteriet blev alene indført af hensyn til muligheden for organdonation, da operationsteknikken hertil var tilstrækkelig udviklet. Men som det fremgår af blandt andet det her omtalte tilfælde, er der tydeligvis en betydelig usikkerhed omkring dette kriterie i modsætning til det tidligere enerådende kriterie, hjertedødskriteriet. Her er dødstegnene i form af blandt andet åndedrætsophør, dødsstivhed og dødspletter sikre tegn på dødens indtræden, og indtil indførelsen af hjernedødskriteriet var disse tegn det eneste lovlige grundlag for lægers underskrivelse af dødsattester.

Set i lyset af nærdødsoplevelser som dr. Eben Alexanders bør vi erkende, at læger med de bedste intentioner i relation til organdonation uforvarende kan komme til at gribe ind i situationer, hvor patienter klinisk set anses for tæt på hjernedøden (ingen registrerbar hjerneaktivitet i blandt andet cortex), men hvor patienters bevidsthed ikke desto mindre er intakt og måske bare venter på genforeningen af bevidsthed og krop, som det skete i Eben Alexanders tilfælde. Faktisk stod hans læger netop over for at skulle afslutte al videre behandling, da han pludselig slog øjnene op, ligesom det var tilfældet med patienten i DR-dokumentaren Pigen der ikke ville dø, hvor lægerne fejlagtigt vurderede, at hjernedøden var uafvendelig og nært forestående.

LÆS OGSÅ: Læger frygter færre donorer efter dokumentar

Der er så mange veldokumenterede og troværdige beretninger om sådanne nærdødsoplevelser fra mennesker overalt i verden, at politikere og læger og vi andre bør tage dem alvorligt og indrette vor praksis omkring organdonation under hensyntagen hertil. Det må blandt andet indebære, at hjertedødskriteriet fortsat bør være det normale dødskriterie, og at der bør indføres et moratorium for anvendelse af hjernedødskriteriet, indtil enhver usikkerhed om dettes pålidelighed (sikkerhed) er manet i jorden af Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om organdonation