Hvornår er en ægcelles potentiale aktualiseret?

En befrugtet ægcelle er en første og afgørende fase i udviklingen af et nyt biologisk individ, skriver Olaf Michelsen, professor emeritus

Lektor Jacob Birkler, som også er formand for Det Etiske Råd, skriver den 10. marts klummen i Etisk set under overskriften Potentielle mennesker, at det befrugtede æg potentielt er en person, men at det synes fornuftsstridigt, hvis man mener, at et befrugtet æg er en person.

Så langt er jeg enig, men problemet opstår for mig, når han spørger, hvilken værdi et potentiale har, som endnu ikke er aktualiseret? Og dernæst slår fast, at respekten og anerkendelsen kommer først, når potentialet er aktualiseret. Ingen respekt for det befrugtede æg?

LÆS JACOB BIRKLERS INDLÆG: Potentielle mennesker

Man kunne rettelig spørge, hvornår en ægcelles potentiale er aktualiseret? Det hele starter med, at ægcellen aktiveres, hvilket sker ved befrugtningen. På den måde dannes et individs samlede genom, indeholdende alle de genetiske koder, der er afgørende for det kommende individs karakterer.

Disse karakterer er nedarvet fra en nærmest uendelig række af forfædre, og det nye individ skal videregive dem til en nærmest uendelig række af efterkommere. De genetiske karakterer kan således siges at leve ind i evigheden såfremt processen ikke på et eller andet tidspunkt afbrydes. Er det ved befrugtningen, at aktualiseringen sker? Måske, hvis vi ser på artens potentiale rækkefølgen af de døde, de levende og de ufødte?

Dette er naturligvis en generalisering. Det genetiske potentiale i et befrugtet æg er unikt. Det kan ikke reproduceres.

Anmeldelsen af Jacob Birklers nye bog i Kristeligt Dagblad den 14. marts omtales et ægtepar med fire børn, der alle har markante fysiske skavanker. Men kvinden er gravid med et femte barn. Skal det fødes? Hun beholder det og føder det femte barn, som senere blev kendt som Ludwig van Beethoven. Det var godt, hun beholdte det, ellers var han aldrig blevet født. Et nyt forsøg ville have givet en anden genetisk kombination.

LÆS ANMELDELSE: Abortens etiske gråzoner

Nå, tilbage til dannelsen af det enkelte individ. Efter befrugtningen starter celledelingen. Først deles den befrugtede ægcelle i to celler, dernæst i fire, otte, seksten og så videre. Hvornår aktualiseres ægcellens potentiale?

Den genetiske arv reproduceres i hver enkelt celle, men langsomt i forløbet specialiseres cellerne i forskellige typer med hver deres bestemte funktioner; der sker en determinering og differentiering. Der sker altså en stykvis aktualisering af de genetiske karakterer.

Determinering og differentiering af forskellige typer celler er en kontinuerlig proces, som leder til dannelse af individets forskellige organer. Er aktualisering hermed en realitet? Ja, måske, men dannelsen af nye celler fortsætter faktisk langt ind i voksenlivet for at modvirke det henfald af celler, som sker livet igennem.

På den måde kunne man sige, at processen fra befrugtet æg til voksen person er kontinuert, og at potentialet konstant ændres livet igennem, indtil det hele slutter, og døden indtræffer.

Men at sige, at et befrugtet æg er en person, er en kraftig forenkling. Men en befrugtet ægcelle er en første og afgørende fase i udviklingen af et nyt biologisk individ. Jeg tror ikke, at man her kommer langt med anvendelse af et såkaldt menneskesyn. Men bruger man et natursyn, må man indrømme, at hele processen er vidunderlig og burde være ukrænkelig.

Ovenstående er dog ikke en stillingtagen til spørgsmålet om provokeret abort, hverken generelt eller specifikt i relation til særlige vilkår. Blot en reflektering over biologiske processer, der forudsætter artens (slægtens) fortsatte eksistens.

Lad mig slutte med at citere fra professor H.V. Brøndsteds bog om fosterudviklingen:

Det må gøre et indtryk på enhver, der har den mindste sans for det vidunderlige i de dagligdags hændelser, at være vidne til et frøægs udvikling til en haletudse; og enhver, der har åbent sind, må være nysgerrig efter at få at vide, hvordan fosterudviklingen i moders liv finder sted.

Olaf Michelsen, professor emeritus, Plantagen 11, Stensballe, Horsens