Hvem ejer egentlig kroppen?

Et forbud mod prostitution vil ramme de prostituerede og kan få de nuværende bandekrige til at ligne en søndagsskoleudflugt til Køge i høj sol. Løsningen ligger et helt andet sted, mener dagens kronikør

Socialdemokraterne vil forbyde prostitution eller rettere kriminalisere kunden som i Sverige. Jeg ville såmænd gøre det samme, hvis jeg troede på, at det nyttede.

I to år beskæftigede jeg mig med det københavnske prostitutionsmiljø for at lave research til spændingsromanen "Lystens labyrint". Jeg steg ned i underverdenen, hvor sex, profit, brutalitet, omsorg og kærlighed på trods blander sig med hinanden. Jeg mødte handlede nigerianske kvinder på flugt fra bagmænd, talte med narkoprostituerede og danske kvinder på luksusbordeller.

Prostitutionens veje er labyrintiske, handler i bund og grund om vores seksualitet og er derfor et anliggende, der angår enhver. Mere end hver 10. mand har været hos en prostitueret – de fleste kender en kunde eller en prostitueret.

Prostitution er kulturelt betinget. Højt mod nord er der færre kunder end i for eksempel Sydamerika. Danskernes viden om prostitution er begrænset, men nysgerrigheden er til gengæld stor. Det mærker jeg, når jeg holder foredrag, hvor diskussionen udfolder sig livligt.

I begyndelsen af mit arbejde med bogen mente jeg, at prostitution skulle forbydes. Men jo længere jeg kom ind i prostitutionens labyrint, desto klarere blev det mig, at spørgsmålet om prostitution ikke lader sig besvare med et ja eller nej. Det er beklageligvis mere kompliceret end som så.

Ingen tvivl om, at prostitutionsbranchen er barsk. Som forskere påpeger, så er der "for alle prostituerede store sociale og helbredsmæssige risici forbundet med at være prostitueret, og prostitutionsdebut har ofte baggrund i økonomiske og sociale problemer. Det er vanskeligt at komme ud af et liv som prostitueret".

Den prostituerede afhjælper notorisk nogle problemer, men det er samtidig hende, der kommer til at betale prisen. Det evigt aktuelle spørgsmål er derfor, om vi kan tillade et erhverv, som fører så mange ulykker med sig. Skal vi virkelig beholde den danske model, som kan virke dobbeltmoralsk, fordi vi på den ene side accepterer prostitution og dermed indirekte billiger mænds brutalitet og på den anden side hjælper de prostituerede, når de lider af posttraumatisk stresssyndrom og knækker sammen?

Socialdemokraterne mener, vi skal kriminalisere kunden som i Sverige. Med denne juridiske spidsfindighed går man efter manden og ikke den prostituerede. Det er altså ikke ulovligt for kvinden at sælge sin krop, men det bliver unægteligt mere vanskeligt. Sverige sender et klart signal om, at det strider imod samfundets værdier om menneskeværd og ligestilling mellem kønnene at købe en krop.

Men nytter det? Nogle svenske mænd er sandsynligvis holdt op med at opsøge prostituerede af frygt for at blive straffet. Det samme gælder de mænd, som overvejede at købe en pige for sjov. Prostitution kom faktisk også væk fra gaderne i Stockholm, men de seneste meldinger siger, at de sårbare kvinder er blevet synlige igen.

Prostituerede og kilder i politiet mener, at prostitution i virkeligheden er gået under jorden. Med et telefonopkald til noget, der giver sig ud for at være en pizzabar, kan man få bragt en pige ud til privatadressen – og så ellers få sin seksuelle sult stillet! At kvinden må sælge sin krop under ulovlige former, har gjort det til en farligere metier. Den prostituerede er mere udsat, sværere at hjælpe og endnu mere stigmatiseret. For socialarbejderne, der for tiden gør en formidabel indsats, aner jo ikke, hvor de prostituerede er!

Nogle kvinder holder nemlig ikke op med at arbejde, bare fordi det er forbudt. Psykiatriske patienter, piger i økonomiske vanskeligheder eller voldelige kunder lader sig ikke styre af lovgivningen. Og det meldes, at trafficking stadig trives i bedste velgående på den anden side af Sundet.

En tidligere sexarbejder fortalte, at politiet i Sverige inddrager kondomer til DNA-bevis ved razziaer af bordeller. Kondomerne kan fælde kunder. Og hvad betyder det? Det kan måske få kunder til at overveje ikke at bruge kondom mere. Ingen kondomer, intet bevismateriale!

Den svenske model rammer altså de prostituerede, som jo er dem, man gerne vil hjælpe. Måske skaber et forbud oven i løbet nye kunder. For forbud frister som bekendt.

Et nok så interessant aspekt er, at Danmark for tiden har en hårfin magtbalance i prostitutionsmiljøet, hvor rockere beskytter de prostituerede – ingen andre kan, slet ikke politiet, som har rigeligt at gøre med terror- og bandekrig.

Ved et forbud mod prostitution vil bordeller lukke og nye skyde op. Bolden gives op til territorialkrige – som da Pusher Street blev lukket på Christiania. I øjeblikket har politiet nogenlunde føling med prostitutionsmarkedet, fordi det er transparent. Men i det øjeblik, prostitution går under jorden, mister man indsigt.

Og dét kan blive rigtig farligt. Hvis vi ændrer lovgivningen, kan vi risikere at få nye territorialkrige om bordeller, der vil få de nuværende bandekrige til at ligne en søndagsskoleudflugt til Køge i høj sol.

Af mange grunde anbefaler jeg altså, at vi beholder den danske model – på godt og ondt. Lad os i stedet for hjælpe de kvinder, der vil ud af prostitution. Lad os give de narkoprostituerede gratis heroin under lægekontrollerede former, så de ikke behøver at køre ud i Sydhavnen med risiko for voldtægt og et par flade. Lad os styrke psykiatrien, så skrøbelige kvinder ikke søger ud i prostitutionsmiljøet.

Hvad angår trafficking, så udspringer menneskehandel af fattigdom. Løses verdens fattigdomsproblemer, forsvinder trafficking. Så enkelt er det. Og altså temmelig omfattende. Derfor skal vi stadig lade politiet gå målrettet efter bagmændene, som tjener svimlende summer på unge kvinder.

Og hvad med mændene med fast partner, som udgør størstedelen af kunderne? "Lykke, det er, hvis flertallet af mænd blev kyske og trofaste!" Sådan udtalte kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig sig i Dansk Kvindesamfund i 1887.

Det blev startskuddet til den berømte sædelighedsfejde, hvor diskussionen om seksualmoralen blev ført af store personligheder som Georg Brandes. Måske har vi brug for en opdateret version af sædelighedsfejden, hvor vi sætter fokus på kvinders og mænds seksualitet.

Jeg mener ikke, som Grundtvig, at kyskhed er vejen frem. Driftige mænd kan næppe fristes hjem i folden med cølibat- og sublimeringsprædikener. Kærlige strygninger skal der til – det er kernen i prostitutionsdiskussionen. Vi må informere mænd om, at prostitution ødelægger mennesker på sjæl og legeme. Her har folkeskolen, gymnasiet, ja uddannelsesinstitutioner i det hele taget en stor opgave, for unge mænd kan sagtens holdningsbearbejdes.

Lad os diskutere alle de dilemmaer, der er forbundet med prostitution. Og lad os så genoverveje, hvem der egentlig ejer kroppen. Tilhører din krop staten, moralisterne, feministerne, den for tiden gældende kønsmoral eller dig selv? For den tilhører vel ikke bare den højestbydende!

I dag holdes der høring om menneskehandel i Landstingssalen på Christiansborg. Synne Garff er forfatter og foredragsholder. Læs mere på : www.synnegarff.dk