"Formanden for Det Etiske Råd forplumrer den etiske debat om sundhedsvæsenet"

Vi bliver nødt til at prioritere, understreger professor i statskundskab og lektor i filosofi som reaktion på indlæg fra formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler

UNDER OVERSKRIFTEN Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille tegner formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, i et debatindlæg den 10. februar et negativt billede af det danske sundhedsvæsen.

LÆS OGSÅ: Jacob Birkler: Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille

Han beklager, at i dag er det helt legitimt at diskutere en nedprioritering af ydelser til handicappede, billigere medicin til døende, organhandel, fiksering af patienter på grund af økonomiske hensyn, patienter i arbejde, der skal behandles før de arbejdsløse, den yngre patient, der skal behandles før den ældre. Han er ligeledes bekymret over, at man i stigende grad ser visse sygdomme som selvforskyldte. Disse udviklinger, mener han, afspejler en tiltagende orientering mod nytteetikkens nyttemaksimering og fokus på økonomiske samfundsinteresser og væk fra idealerne om solidaritet og lighed.

I vores øjne rummer Birklers indlæg nogle væsentlige misforståelser. For det første er hans beskrivelse af nytteetikken stærkt misvisende. Birkler knytter nemlig nytteetikken snævert an til en ren økonomisk tænkning. Men nytteetikken er jo det synspunkt, at vi bør maksimere summen af livskvalitet for mennesker (og dyr), og det er sjældent, at man maksimerer summen af livskvalitet ved alene at fokusere på økonomiske samfundsinteresser.

Nytteetikken fordrer for eksempel, at vi skal være upartiske mellem danskere og ikke-danskere. Selv hvis sundhedsvæsenet alene varetog det danske samfunds økonomiske interesser, ville det derfor ligge meget langt fra, hvordan man nytteetisk set burde indrette det.

LÆS OGSÅ: Bertel Haarder: Hvilken nytteetisk bacille taler Birkler om?

NYTTEETIKERE, som blandt andre den australske filosof Peter Singer, vil mene, at uligheden i sundhed mellem danskere (eller den rige del af verden i al almindelighed) og verdens fattigste er moralsk forkert. De tilslutter sig en radikal og for os meget krævende ligheds- og solidaritetsopfattelse, der ikke skeler til statsgrænser, og som indebærer, at vi bør gøre meget mere for at hjælpe verdens fattigste, end vi gør i dag, og dermed udvise solidaritet og formindske uligheden mellem rig og fattig.

Birkler kæder endvidere idéen om, at nogle sygdomme er selvforskyldte, sammen med nytteetikken. Den sammenkædning er imidlertid forkert. Nytteetikere ønsker som nævnt at maksimere summen af livskvalitet og ser derfor alene på, hvilke virkninger et givent behandlingstilbud har, og ikke på, hvad (eller hvem) der har gjort folk syge.

TEMA: Kløften - Danmark er delt

For det andet er det stærkt diskutabelt, om de to idealer om lighed og solidaritet, som Birkler appellerer til, understøtter hans egne synspunkter.

Birkler synes at mene, at det at overveje, hvordan vi prioriterer sundhedsressourcerne, er moralsk forkert. Men det ligger vel nærmest i idealet om solidaritet, at man ønsker at gavne dem, man er solidarisk med, effektivt. Det kan man umuligt gøre, hvis man skal afstå fra at overveje, hvordan man bruger pengene bedst, for eksempel om hvorvidt man skulle opprioritere ydelserne til ikke-handicappede eller yngre patienter.

PÅ TILSVARENDE MÅDE er Danmark heller ikke mindre solidarisk med folk i u-landene, hvis vi overvejer, hvordan vi hjælper bedst for de penge, vi bruger på u-landshjælp. Hensynet til solidaritet, og for den sags skyld idealet om lighed, fordrer, at vi prioriterer blandt de begrænsende ressourcer (tid og penge), vi har, således at vi kan fordele dem til dem, der er dårligst stillede.

Vi ønsker en seriøs og åben debat om sundhedsvæsenet velkommen, men en sådan fordrer en mere præcis beskrivelse af de centrale principper for fordeling af sundhedsressourcer end den, som Birkler leverer i sit indlæg.

Formentlig vil debattens saglighed også gavnes, hvis dens deltagere undlader at sidestille opfattelser, de er uenige i, med bakterieinfektioner.