Debat

Værdigt at tage livet af folk, fordi de er for dyre for samfundet?

Har Danmark verdens bedste ALS-behandling? Det rigtige ord må vel være - den billigste, når man tager livet af folk, der er for kostbare for samfundet, skriver Marianne Harboe Foto: Thomas Lekfeldt/

Forleden dag fik jeg en opringning fra min veninde: ”Nu henretter de vores far”, skriver Marianne Harboe om en venindens ALS-syge far, som lægerne ikke længere ville have liggende i respirator

Den 6. juni bragte Kristeligt Dagblad en forsideartikel, hvoraf det fremgår, at der let kan gå russisk roulette i, hvem af os det er værd at ofre penge på.

Forleden dag fik jeg en opringning fra min veninde: ”Nu henretter de vores far.” Det var voldsomme ord, men baggrunden er ikke mindre tragisk og oprørende. Hendes far fik i 2007 konstateret ALS og har i de senedste fem år haft respirator.

Fra den allerførste dag har både han, min veninde og hendes bror haft et eneste ønske: at han skulle leve så længe som muligt, selvom de vidste, hvor alvorligt sygdommen kunne udvikle sig. Eutanasi (aktiv dødshjælp) eller assisteret dødshjælp er de stærke modstandere af, og der var ikke aftalt nogen form for tidsbegrænsning, da han fik respirator.

Der er tale om en familie med stærk samhørighed og klare holdninger til livets ukrænkelighed. Min veninde bor med faderen, og de er meget taknemlige for den aktive livshjælp, som hjælperne tilbyder for at gøre den sidste tid så god som muligt. Fra sidelinjen har vi beundring for den utrættelige indsats, min veninde gennem årene har ydet. Af gode grunde blev hun rystet, vred og ulykkelig, da hun via en telefonopringning fra Respirationscenter Øst fik at vide, at der skal slukkes for hans respirator, og at hverken han eller hans pårørende har ret til indsigelse. Det er alene lægen, der bestemmer, og hvis familien ikke indvilger, trues der med, at hjælperne spares væk.

Den 7. april læste jeg i Kristeligt Dagblad, at vi i Danmark har verdens bedste ALS-behandling. Den bedste? Det rigtige ord må vel være - den billigste, når man tager livet af folk, der er for kostbare for samfundet.

Den nødvendige diskussion vedrørende økonomi er ikke mit ærinde her, men det er sørgeligt, når den eneste begrundelse, familien har fået, har handlet om økonomi. Hvornår mon forsikringsselskaberne får den gode idé, at velhavende kan forsikre sig mod behandlingsstop? For så kører den kyniske karrusel for alvor.

Kunne man ikke i højere grad fokusere på den dyre medicin i stedet for de dyre patienter? Det er vel ingen naturlov, at medicin skal være så dyr. Kunne man ikke kaste nogle milliarder efter forskning i billigere medicin, så vi på sigt kan skære ned på medicinpriserne i stedet for som nu at skære ned på patienterne?

Familien og patienten ønsker livet. Kan myndighederne på trods af det have ret til at slå et menneske ihjel? I så fald er al den tale om værdig død og selvbestemmelse til at græmme sig over. Hvis henrettelsen eksekveres, så er den aktive dødshjælp ikke kun en glidebane, men en faldlem, som de for samfundet værdiløse mennesker hældes i.

PS: Selvom faderen nu er særdeles hårdt ramt af sygdommen, har han ved folketingsvalget for nylig været i stand til klart at kommunikere, hvilket parti der skulle have hans stemme.

Marianne Harboe, Søvej 15, Klampenborg