Debat: Kirkens folk aner ikke, hvad de taler om, når det drejer sig om sex og abort

Dette debatindlæg fra sidste uge om abort, skrevet af Iben Thrandholm, var udtryk for katolsk betonteologi, mener læser. -

Iben Thranholms indlæg om abort er katolske betonsynspunkter - kirken var historisk set mere nuanceret, mener mag.art. Kaare Rübner Jørgensen

Iben Thranholms skingre sammenkobling af den sidste skolemassakre i USA og abort har fået modstandere af den frie abort til at juble og fortalere for kvinders ret over deres eget krop til at ryste på hovedet over den slags nonsens.

LÆS KLUMMEN: Iben Thranholm: Abort og skolemassakre hænger sammen

Hendes synspunkt er dog ganske i overensstemmelse med pave Johannes Paul IIs udtalelse om, at de moderne samfund dyrker en dødens kultur en ret pudsig opfattelse egentlig, når man ved, at hvis der er noget sted, døden dyrkes, så er det i den katolske kirke.

At den katolske kirke fordømmer og gerne ser et forbud mod abort selv i tilfælde, hvor kvindens liv er i fare blev demonstreret i 2009, da kirken ekskommunikerede den voldtagne niårige brasilianske piges mor og den læge, der havde fjernet fosteret, fordi hendes krop ikke var tilstrækkeligt udviklet til at kunne gennemføre en graviditet.

Året efter blev vi igen mindet derom, da biskoppen af Phoenix i Arizona ekskommunikerede en kvinde med forhøjet blodtryk i lungerne, fordi hun accepterede den graviditetsafbrydelse, lægerne havde anbefalet. Lægerne blev også ekskommunikeret, selv om de ikke havde kunnet gøre andet, hvis de skulle overholde deres lægeløfte.

Nævnes kunne også den 31-årige hindukvindes tragiske død i Irland sidste år, fordi lægerne nægtede at foretage en abort. I sidste tilfælde døde også barnet, og i de to første ville det også dø. Så abortmodstandernes snak om livets hellighed kan undertiden virke lidt hyklerisk.

Hvad de færreste ved, er, at denne katolske fordømmelse af abort er af forholdsvis ny dato. Før midten af 1800-tallet var kirkens holdning langtfra entydig. I oldtiden havde Aristoteles udviklet en lære om det uformede og formede embryo, idet det sidste havde psyche, det første ikke. Psyche blev til den kristne sjæl.

HOS KIRKEFÆDRENE kan man finde forskellige holdninger til dette med uformet og formet, men Gregor af Nyssa (cirka 335-395) mente, at det uformede embryo ikke kunne betragtes som et menneske. Albert den Store (død 1280) og Thomas Aquinas (død 1274) var enige heri: Et foster uden sjæl var blot et dyr.

Derfor kan vi i middelalderlige pavebreve se en accept af tidlige aborter og i medicinske bøger, blandt andet i den nu hellige Hildegard af Bingens lægebog finde omtale af abortfremkaldende urter og medikamenter. Spørgsmålet var selvfølgelig, hvornår et foster blev besjælet og dermed formet. Ud fra en opfattelse af, at mænds legemsvæske var varm, kvinders kold, regnede Thomas med, at Gud besjælede det mandlige foster 40 dage efter undfangelsen, det kvindelige efter 90 dage. Derfor besluttede pave Gregor XVI i 1591, at mennesker kun skulle ekskommunikeres, hvis der var tale om en abort af besjælede fostre.

LÆS OGSÅ: Thranholms abortskrift er dobbeltmoralsk gardinprædiken

Denne bestemmelse havde gyldighed indtil 1869. Uden helt at opgive distinktionen mellem de to slags fostre anså man på basis af Thomas lære om alle tings finalitet (endemål) fra nu af fjernelsen af et ubesjælet foster for et intenderet manddrab, idet man derved destruerede et fremtidigt menneske.

At Gud selv destruerer dette fremtidige menneske i de tilfælde, hvor et befrugtede æg ikke sætter sig fast i livmoderen, var man vist ikke klar over. Så massakren på mere end 600.000 menneskebørn siden abortens indførelse i 1973, som Benny Blumensaat i et læserbrev taler om, er pebernødder i forhold til den massakre, Vor Herre selv iværksætter. Desuden taler ingen om de 350.000 kvinder, der på verdensplan ifølge The Independent den 24. juni 2012 hvert år dør, fordi de er blevet gravide det er én hvert andet minut!

Omkring 2000 sendte den irske regering et lovforslag til folkeafstemning, der definerede livets begyndelse fra det øjeblik, hvor det befrugtede æg satte sig fast i livmoderen. Forslaget blev ivrigt støttet af landets biskopper, indtil de af gynækologer fik at vide, at de derved indirekte kom til at godkende fortrydelsespillen. Og det var jo ikke så heldigt. Dette eksempel viser, at kirkens folk ikke aner, hvad de taler om, når det drejer som sex, graviditet og abort. Livets begyndelse er ikke et teologisk eller filosofisk, men et biologisk spørgsmål det bygger på empiri og starter med en celleklump. Hverken med mere eller mindre.

Kaare Rübner Jørgensen,mag.art.,Peter Bangs Vej 137, Frederiksberg