Etisk set

Biologer frygter ny teknologi, der kan forbedre skønhed og intelligens

"Sagen angår jo os alle og dermed også enhver parlamentarisk forsamling. Sagen er i allerhøjeste grad et politisk anliggende," siger Klays Birkholm om ny teknologi, der kan redigere i arvematerialet.

I marts brugte en række førende forskere en helt ny teknik til redigering af menneskers DNA. Det åbner for etiske debatter, eftersom teknologien ikke blot kan kurere genetiske lidelser, men også optimere egenskaber som skønhed og intelligens, skriver universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm

EN AF DE MEST spektakulære - men også mest skæbnesvangre - etiske udfordringer fra de nye bioteknologier er drømmen om at kunne redigere i menneskets arvemasse.

For millioner af mennesker er det en tung byrde at være genetisk bærer af en uhelbredelig, arvelig sygdom som for eksempel Huntingtons sygdom, cystisk fibrose, svær muskeldystrofi eller sklerose. Hvad enten disse mennesker er blevet forældre eller måske gerne vil være det, lyder forjættelsen om, at den genetiske videnskab på et tidspunkt kan korrigere deres dårlige arvemateriale, næsten messiansk.

Sådan - messiansk - kan ledende genetikere også undertiden komme til at lyde, især når de skal hype og skaffe bevillinger til forskningsprojekter, hvis mulige resultater i realiteten befinder sig temmelig langt ude i fremtiden. Men i marts var vi vidne til en ganske usædvanlig vending i den bioetiske debat, da en række førende forskere udsendte en opfordring til et verdensomspændende moratorium for anvendelsen af en helt ny teknik til redigering af arvematerialet - en teknik, som de vel at mærke selv har udviklet.

Den nye metode, der går under betegnelsen Cas9/Crispr, vil ”gøre det muligt at tage kontrol over hele menneskets genetiske arv, og det er grunden til, at vi nu rejser emnet til debat”, siger en af forfatterne, nobelpristageren David Baltimore.

Ifølge The New York Times frygter de 18 biologer, at metoden er så effektiv og så nem at anvende, at nogle forskere kan finde på at eksperimentere med den, før de tænkelige bivirkninger er blevet grundigt vurderet. Samtidig ønsker de, ”at offentligheden tager de etiske aspekter i betragtning, da teknologien ikke blot kan kurere genetiske lidelser, men også optimere egenskaber som skønhed og intelligens”.

I den bioetiske debat skelner vi skarpt mellem på den ene side genterapi, en påvirkning af genmaterialet, der formodes at forsvinde med patientens død - og på den anden side genredigering, som også ændrer kønscellerne og dermed vil blive videreført til kommende generationer.

To udfordringer møder den, der ønsker at gøre dette. Den første udfordring er at redigere fuldstændig nøjagtigt, altså på den eksakte adresse i genomet. Det er her, den nye teknik gør et kæmpeskridt ved at indlemme bakteriers immunforsvar og præparere det til at ødelægge en bestemt dna-sekvens i ethvert genom, de støder ind i.

Men som hovedarkitekten, Jennifer Doudna, gør opmærksom på, kan det nye system finde på at angribe genomet på utilsigtede adresser - og så kan virkningen blive helt uoverskuelig.

Den anden udfordring er at afgøre, hvilke redigeringer vi overhovedet skal satse på. Det kræver jo ikke blot ét hundrede procents forståelse af, hvad det specifikke gen udvirker, men også af, hvordan det spiller sammen med andre gener og med hele det omgivende miljø.

Vi er meget langt fra at være dér. David Baltimore siger:

”Personligt mener jeg, at vi ikke er kloge nok - og ikke vil være det i lang tid frem - til at føle os trygge ved de overordnede konsekvenser af at ændre arven, selv i ét enkelt individ.”

Nu arbejder Doudna og hendes kolleger på at få indkaldt en international forskerkonference, der kan nedfælde nogle overordnede retningslinjer for genredigering på mennesker.

Fint nok. Men sagen angår jo os alle og dermed også enhver parlamentarisk forsamling. Sagen er i allerhøjeste grad et politisk anliggende.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk