Amnesty: Dødsstraf er globalt på tilbagetog
Når staten godkender et drab, som det er tilfældet ved dødsstraf, legitimerer det brugen af rå magt og kan give næring til ny vold, skriver generalsekretær for Amnesty International Salil Shetty
RED: Færre lande benytter dødsstraf, men flere mennesker bliver henrettet. Det er resultatet af Amnesty Internationals seneste dødsstrafsrapport. Etik.dk og kristeligt-dagblad.dk bringer i dag to historier om de nye tal: Dette debatindlæg, som handler om, at færre lande tager dødsstraffen i brug. Det er skrevet af organisationens internationale generalsekretær. Og denne historie, som handler om, at flere bliver henrettet på verdensplan.
Salil Shetty, generalsekretær for Amnesty International. Bringes i Kristeligt Dagblad og på etik.dk med eneret i Danmark:
Når man som jeg arbejder for en organisation, der kæmper for frihed og retfærdighed og udstiller overgreb og uretfærdigheder, er man ofte tvunget til at understrege problemerne frem for fremskridtene.
I dag, hvor Amnesty International offentliggør sit årlige overblik over dødsstraf og henrettelser på verdensplan, vil jeg begynde med den gode nyhed:
LÆS OGSÅ: Flere bliver henrettet på verdensplanSidste år foretog kun 20 af verdens 198 lande henrettelser. Det er et fald på mere end en tredjedel i løbet af det seneste årti. 140 lande har nu afskaffet dødsstraf ved lov eller i praksis.
Der er god grund til at træde et skridt tilbage og dvæle ved tallene et øjeblik.
Da Amnesty International begyndte sin kampagne mod dødsstraf for 35 år siden en kampagne mod dødsstraf i alle dens former, uanset forbrydelse, gerningsmand eller henrettelsesmetode var det kun 16 lande, som havde forbud mod dødsstraf. I dag er det forhold vendt på hovedet, og kun et fåtal af verdens lande holder nu fast i dødsstraffen.
I 2011 var hele Europa og det tidligere Sovjetunionen, med undtagelse af Hviderusland, fri for dødsstraf. Det samme gælder Nord-, Syd- og Mellemamerika, bortset fra USA. Stillehavsregionen var fri for dødsstraf, bortset fra fem nye dødsdomme i Papua Ny Guinea.
LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om dødsstraf
Denne udvikling vidner om stort mod hos menneskerettighedsaktivister, som verden over har kæmpet mod undertrykkelse, politikere og beslutningstagere, som tør stå fast trods modstand, samt advokater, journalister og akademikere med modet til at bringe sandheden frem i lyset.
De har bevist, at ikke alene er dødsstraf forkert en krænkelse af retten til liv men også, at går man dem efter i sømmene, falder argumenterne for dødsstraf til jorden ét for ét.
Forhindrer dødsstraf voldelige forbrydelser? Det er der ingen klare beviser for. Tværtimod har lande, der har afskaffet dødsstraf, ofte lavere mordrater end de lande, der ikke har. Når staten godkender et drab, som det er tilfældet med dødsstraf, legitimerer det brugen af rå magt og kan give næring til ny vold.
|OG HVAD MED den folkelige opbakning til henrettelser? Sådan en opbakning er sædvanligvis flygtig. Når de første følelsesladede reaktioner har lagt sig, og når politikernes kalkulerede forsøg på at fremstå håndfaste og stærke har fortaget sig, bliver der plads til velovervejede diskussioner, og så forsvinder den folkelige opbakning til henrettelser.
Fortjener ofrene ikke retfærdighed, og fortjener de ikke at få fred i sindet? Jo, mennesker som er blevet ofre for grusomme overgreb, fortjener, at retfærdigheden sker fyldest. Men retfærdighed kan ikke baseres på hævn. Mord er forkert, uanset om det begås af en person eller af en stat.
Nogle vil måske finde fred og afklaring, men det er langtfra altid tilfældet. Nogle voldsofre er faktisk modstandere af deres gerningsmands henrettelse. I USA har Rais Bhuiyan forgæves forsøgt at få benådet Mark Stroman, som skød og sårede ham i forbindelse med en række voldelige forbrydelser begået i kølvandet på den 11. september 2001. Rais sagde: Min religion fortæller mig, at tilgivelse altid er bedre end hævn.
Man må huske på, at der ikke er nogen mulighed for benådning fra den anden side af graven. Den amerikanske delstat Illinois valgte i 2011 at afskaffe dødsstraf efter en række fejlagtige dødsdomme. De fejl kan ikke gøres om. Nogle påstår endda, at prøven på, om man virkelig støtter dødsstraf, ikke er, om man er villig til at se et menneske henrettet, men om man er villig til at acceptere, at en uskyldig kan blive dræbt.
Andre retfærdiggør dødsstraf ud fra regionale, religiøse eller kulturelle grunde. Men den store gruppe af lande, der i dag har afskaffet dødsstraf, inkluderer lande fra alle verdens egne og fra alle de store religioner og kulturer.
|ALLIGEVEL ER DER nogle få stater, som fastholder dødsstraf. Det er den dårlige nyhed, som vi må tage fat på. En lille gruppe lande henrettede sidste år et alarmerende højt antal mennesker. 676 mennesker fik enten hugget hovedet af, blev hængt, fik en dødelig indsprøjtning eller blev skudt. Ved udgangen af 2011 ventede 18.750 dødsdømte stadig på deres henrettelse.
Disse tal tager ikke engang højde for de tusindvis af henrettelser, som angiveligt har fundet sted i Kina, verdens førende land når det gælder dødsstraf. Vi offentliggør ikke længere de tal, vi indsamler om henrettelser i Kina, fordi der er stor risiko for, at vi kraftigt undervurderer de faktiske tal.
Kinas styre har stadig ikke imødekommet vores ønske om at offentliggøre, hvor mange de henretter, så vi kan bekræfte styrets påstand om, at det har nedbragt antallet af henrettelser markant i løbet af de seneste fire år. Vores rapport indeholder heller ikke de troværdige meldinger, vi har fået om en lang række henrettelser i Iran, der ikke er officielt registrerede. Havde vi inkluderet dem, ville antallet af Irans henrettelser være næsten dobbelt så stort.
LÆS OGSÅ: Iran henrettede over 670 sidste år
Kina og Iran fik selskab af Saudi-Arabien, Irak og USA som de mest henrettelsesivrige lande. For USAs vedkommende er det det eneste land i Nord-, Syd- og Mellemamerika og blandt verdens førende økonomier i G8, der fastholder dødsstraf. Sammen med Nordkorea, Somalia og Yemen er det disse lande, der hvert år henretter flest mennesker.
På regionalt plan så vi en markant stigning i henrettelser i Mellemøsten på næsten 50 procent i forhold til 2010. Irak, Iran, Saudi-Arabien og Yemen stod for 99 procent af tilfældene.
Vi bør også bemærke, at i de fleste lande, hvor folk dømmes til døden og henrettes, sker det efter uretfærdige retssager. Og i Hviderusland, Kina, Irak, Iran, Nordkorea og Saudi-Arabien blev dødsstraffen ofte givet efter tilståelser fremkommet gennem tortur eller tvang. Som så ofte før gennem historien, blev dødsstraf brugt af undertrykkende stater til at skaffe de besværlige eller uønskede personer af vejen.
Så der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Hver henrettelse er en henrettelse for meget. Men 2011 gav opmuntrende tegn på, at vi er på vej mod global afskaffelse af dødsstraf. Det står klart mere end nogensinde før, at den grusomme og uigenkaldelig straf, som dødsstraf er, og som gør os alle til ofre, med hastige skridt er på vej mod historiebøgerne.
TEMA: Forbrydelse og straf