Etisk set

Omsorg indtil døden

"Aktiv dødshjælp er uigenkaldelig. Der er ingen fortrydelsesret, når først ønsket er blevet indfriet," skriver Tove Videbæk, der i stedet ønsker omsorg indtil døden. Arkivfoto. Foto: Melissa Sloan/AP

Vi bør tage elementer som selvbestemmelse, økonomi, livskvalitet, værdighed og lidelse ind i debatten om aktiv dødshjælp, skriver Tove Videbæk.

FILMEN ”STILLE HJERTE” har allerede været medvirkende til en fornyet debat om døden, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp.

I forbindelse med debatten har praktiserende læge Hans Holmsgaard taget initiativ til at fremlægge fem af de mange argumenter imod aktiv dødshjælp. Initiativet har fået overskriften ”Omsorg indtil døden!”.

Disse fem argumenter har 30 meningsdannere skrevet under på. Initiativet er blevet massivt omtalt både i aviser og blade samt radio og tv. Kristeligt Dagblad har skrevet flere artikler og givet plads til adskillige debatindlæg om emnet, blandt andet den 21. november under overskriften ”Hjælpeløshed er ikke uværdigt, men mangel på hjælp er”.

Emnerne, som Hans Holmsgaard gerne vil have danskerne til at tage med i debatten, er: selvbestemmelse, økonomi, livskvalitet, værdighed og lidelse.

Selvbestemmelse. Det ønsker vi vist alle. Men der bør være grænser for selvbestemmelsen. Ethvert samfund har brug for love til at beskytte de svage. Hvis aktiv dødshjælp lovliggøres, vil det ikke kun have konsekvenser for tilhængerne heraf.

Det vil også lægge pres på dem, der er afhængige af andre og føler sig til besvær. For eksempel begrundede 61 procent af dem, der i staten Washington i 2013 fik hjælp til selvmord, deres ønske med, at de frygtede at blive en byrde for familie, venner eller plejepersonale.

Livskvalitet er meget svær at vurdere - både på egne og andres vegne. Livskvalitet kan veksle. Vi har flere eksempler på, at mennesker på et tidspunkt har ønsket at dø, men når de så har fået bedre hjælp og behandling, har de fået det bedre og føler, at deres liv igen er blevet værd at leve. Aktiv dødshjælp er uigenkaldelig. Der er ingen fortrydelsesret, når først ønsket er blevet indfriet!

Værdighed. Det er ikke uværdigt at være afhængig af andre. Det er et vilkår i livet, både når vi fødes, og når vi dør, men også for mange handicappede. Derimod kan der være uværdige livsomstændigheder, som man naturligvis må gøre alt for at bekæmpe. Det skal bare ikke gøres ved at slå det pågældende menneske ihjel.

Lidelse skal ikke behandles ved at slå den lidende ihjel, men ved at hjælpe ham eller hende så godt som overhovedet muligt. Der findes palliativ (lindrende) indsats, som kan lindre både fysiske, mentale, sociale og eksistentielle/åndelige smerter. Og den danske lovgivning giver lægerne mulighed for at give smertestillende medicin i tilstrækkelige doser, også selvom det måtte afkorte den sidste del af livet.

Det dygtige tværfaglige personale på hospicer og i palliative teams gør hver dag en rosværdig indsats over for mange mennesker med uhelbredelige sygdomme med svære komplikationer. Den palliative indsats bør naturligvis styrkes endnu mere alle steder, hvor den tilbydes. Både via flere hospicepladser, via styrkede palliative teams og via uddannelse i palliation til endnu flere fagpersoner, som gerne vil medvirke til at gøre den sidste del af menneskers liv til en god tid.

Tak til Bille August samt Ghita Nørby og øvrige skuespillere, som så fornemt har bragt dette emne på bane igen. Forhåbentlig kan filmen føre til gode debatter rundt om i mange danske hjem. Og der er naturligvis langt flere argumenter imod aktiv dødshjælp end de fem, som nævnes i Hans Holmsgaards dokument. ”Omsorg til døden” er en rigtig god overskrift over alle argumenterne, både de fem, der er nævnt her, og alle øvrige argumenter.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk