Dilemma

Skal unge førstegangskriminelle slippe for fængsel?

ARKIVFOTO 2002 af fængsel- - Se RB 8/10 2014 07.07. Isolation af unge i de danske fængsler skal stoppes, mener SF's retsordfører, der er overrasket over omfanget. (Foto: ERNST VAN NORDE/Scanpix 2012) Foto: ERNST VAN NORDE/Scanpix

Regeringen vil erstatte fængsel med samfundstjeneste for unge, der ikke tidligere har brudt loven

Ja

mener professor ved Aalborg Universitet Inge Bryderup, der forsker i ungdomskriminalitet.

Hvorfor kan det være en god idé at holde de helt unge ude af fængslerne?

Samfundstjeneste er alt andet lige et bedre alternativ til fængsel. Mange har den antagelse, at unge bliver mere kriminelle af at sidde i fængsel, det viser min forskning faktisk ikke. De unge oplever ikke, at de bliver oplært i kriminalitet. Til gengæld føler de heller ikke, at de udvikler sig under et fængselsophold. De oplever fængselsopholdet som en pause fra det stressede og ofte pressede liv, de lever. I fængslet er der orden og regelmæssighed og tre måltider om dagen, og det kan faktisk opleves som en befrielse for de unge, der typisk lever kaotiske liv. Men det rykker dem ikke. Det, de drømmer om, er at komme ud af kriminalitet og blive fri af det sociale system. De vil have et arbejde, en kæreste og en bolig. De ved også, at vejen til arbejde og selvforsørgelse går gennem uddannelse. Med den rette sideløbende socialpædagogiske støtte kunne samfundstjeneste måske netop være en måde at introducere dem til det normale liv, de så brændende ønsker sig.

Men skal de unge ikke vide, at der er konsekvenser af kriminalitet - nemlig fængsel?

De unge er helt klar over, at de har gjort noget forkert. Det er en misforståelse, at man nødvendigvis skal straffes og sanktioneres for at føle skam eller fortrydelse over noget, man har gjort. De unge, der har begået personfarlig kriminalitet, hvor mennesker er kommet noget til eller er blevet bange, har typisk stor skyldfølelse. Det er noget, de bærer med sig. Angeren er måske knap så stor hos unge, der har stjålet en bil eller brændt den af, men de er udmærket klar over, at det, de har gjort, er forkert. Det behøver de ikke en fængselsstraf for at forstå. De unge behøver derimod socialpædagogisk støtte i forhold til at udvikle mere modenhed og selvstændighed i forhold til at overskue konsekvenserne af deres handlinger.

Hvad med ofrene for de unges kriminalitet og deres retsfølelse - er det rimeligt over for dem at lade de unge slippe med samfundstjeneste?

Vi ved ganske enkelt ikke så meget om, hvad ofrene forventer og ønsker sig. Mig bekendt er der kun blevet lavet meget få nordiske studier af ofres retsfølelse, og det har været i forbindelse med konfliktråd mellem ofre og krænkere. Men hvis vi antager, at ofret ønsker sig, at gerningsmanden erkender, at han eller hun har gjort noget forkert og angrer sin gerning, så er det tilfældet, uanset om der er fængselsstraf eller ej. Langt de fleste unge er skyldbetyngede, og det skyldes ikke, at de er kommet i fængsel, men at de ved med deres egen moral, at de har gjort noget forkert. Fængslingen ser de som en naturlig konsekvens af deres gerninger - det afsondrer dem fra deres familie, venner og miljø - men det er ikke frihedsberøvelsen som sådan, der får dem til at fortryde deres gerninger. Det er deres samvittighed.

Nej

mener Troels Gamst, socialpædagog og tidligere afdelingsleder for en åben institution for kriminelle unge.

Hvorfor er det ikke i orden at lade unge førstegangskriminelle slippe med samfundstjeneste Bør fængsel erstattes af samfundstjeneste?

3For det første handler det her ikke om, at unge skal i fængsel. Hvis de skal noget, skal de på en ungdomsinstitution. Men unge kriminelle skal ikke slippe for frihedsberøvelse alene af den grund, at det er første gang, de får en dom. Vi bliver nødt til at se på, hvad det er for kriminalitet, de har begået, og hvis frihedsberøvelse er på tale, er det nok i den grove ende. Et ungt bandemedlem, der skyder vildt om sig på en befærdet gade, kan altså ikke bare afrettes med 40 timers samfundstjeneste i en vuggestue eller på et bibliotek. Det er useriøst og ansvarsløst over for samfundet, men så sandelig også over for den unge selv.

Flere undersøgelser antyder, at kriminelle forhærdes yderligere i fængslerne. Set i det lys giver det vel god mening at holde de unge ude af fængslerne?

Jeg køber simpelthen ikke den præmis. Faktum er jo, at unge, der idømmes så hård en straf, allerede er forhærdede, de er ikke bare vågnet op en vilkårlig morgen med impulser til at begå kriminalitet eller vold. De er belastede og udsatte unge, der har brug for at mærke konsekvenserne af det, de har gjort, og modtage en målrettet indsats, der kan hjælpe dem ud af kriminaliteten. Den får de på de åbne og lukkede ungdomsinstitutioner - og det er alt andet lige der, størstedelen af de unge med fængselsstraffe placeres. De unge forhærdes, når de stikker af fra de institutioner, de er blevet anbragt på, og søger tilbage i de kriminelle miljøer. Det er der, den kriminelle efteruddannelse finder sted, ikke på institutionerne - eller i fængslerne for den sags skyld. De unge er selvfølgelig sammen med andre kriminelle, men de er jo - på institutionerne i hvert fald - også sammen med fagligt kompetente voksne, der fungerer som rollemodeller og vejledere. Den opgave kan man altså ikke bare overlade til børnehaveledere eller bibliotekarer.

Er der ikke en fornuftig signalværdi i at give de helt unge og førstegangskriminelle en chance, inden der sanktioneres med frihedsberøvelse?

Det er en vanvittig signalværdi ikke mindst over for ofrene. Jeg ville være meget lidt tilfreds, hvis min datter blev overfaldet, og hun og jeg så bagefter så hendes gerningsmand i gadebilledet på en eller anden arbejdsopgave. Det er dybt krænkende over for ofrene, når der ikke sanktioneres i overensstemmelse med forbrydelsen. Og det er, synes jeg, heller ikke i orden over for den unge kriminelle. Jeg ved godt, at man siger, at den unge hjerne ikke kan konsekvensberegne, men til det er der jo kun at sige, at det skal den så lære. Jeg er ikke fortaler for, at vi smider unge i fængsel i flæng, men det er altså vigtigt, at vi med en massiv indsats sikrer de unge, der begår kriminalitet, en korrekt behandling, og det gør vi ikke ved bare at aktivere dem med arbejde. Det er slet, slet ikke nok til at vende de her unges kurs. De har brug for en målrettet pædagogisk behandling, hvis det skal lykkes.