Etisk set

”Hvem du end er, så velkommen til verden”

Jakob Birkler, formand for det etiske råd. Foto: Arkivfoto

I Danmark er vi verdensmestre i at sætte børn i verden gennem ny bioteknologi. Men det er hyklerisk at sige, at vi som samfund også er verdensmestre i at byde alle børn velkomne - det er vi ikke, skriver formanden for Det Etiske Råd

ALDRIG HAR DER VÆRET så mange veje ind i denne verden. Lad mig give et eksempel, som er sat på spidsen. En kvinde lever alene, men har tidligere fået to børn, hvorefter hun donerer ægceller til en klinik, fordi hun er kommet i økonomiske vanskeligheder.

En anden kvinde har også fået to børn, men er nu gift på ny og ønsker at modtage æg, fordi hun som 44-årig ikke længere har duelige æg. I et nyt ægteskab forsøger hun nu at få børn via donoræg fra førnævnte kvinde.

I denne proces ender der med at være et overskud af befrugtede æg, som nu doneres til en tredje kvinde. Kvinden, som adopterer de overskydende æg, kan ikke selv bære barnet, fordi hun har passeret 55 år, hvorfor opgaven overgår til en fjerde kvinde, der skal være rugemor. På grund af sociale og økonomiske forhold bortadopteres barnet dog kort efter fødslen til en lesbisk plejefamilie, hvor en ”med-mor” også er klar til at drage omsorg for barnet.

Eksemplet er en smule fortænkt, men skal illustrere de nye veje til børn og de mange kvinder, som kan inddrages undervejs. Men er dette overhovedet et problem? Når barnet kommer, kan vi jo bare vælge med Dorthe Kollo at synge i kor: ”Hvem du end er, så velkommen til verden “”.

Problemet er, at det grænser til hykleri. Aldrig har vi fravalgt så mange børn, der ikke er velkomne i denne verden. Her tænker jeg ikke primært på provokeret abort, men på fosterdiagnostiske undersøgelser, der skal sikre, at bestemte børn ikke når at se verden. Selvom aborttallet er rekordlavt, så er mulighederne for fravalg af børn rekordhøjt. Fremover kommer vi til at se langt flere tilbud om test og screeninger, som købes via nettet og som vil skabe en lang række nye differentierede fravalg.

Men hvad er problemet? De børn, som kommer til verden gennem ægdonation, deponering, sortering og screening, er nøje udvalgt og har efterfølgende undgået et fravalg, ja, de har det jo godt, og vil blive elsket mere end nogensinde.

Problemet er ikke de mange nye bioteknologier, som hjælper ufrivilligt barnløse hver dag. Vi skal heller ikke klandre de mange ufrivilligt barnløse, som benytter sig af en stadig længere række af tilbud om reproduktionsassistance. Måske ligger problemet heller ikke hos de mange børn, som er kommet til verden gennem fortsat flere til- og fravalg.

Problemet er bundet til et menneskesyn i forandring. I debatten bliver man kaldt dårlige forældre, hvis man ikke sikrer de rette screeninger og potentielle behandlinger fra start. Vi har også set eksempler på forældre til børn med Downs syndrom, som er rejst ud af landet, fordi der blev set skævt til deres 'tilvalg'. Tolerancen er under pres.

I Danmark er vi verdensmestre i at sætte børn i verden gennem ny bioteknologi. Men det er hyklerisk at sige, at vi som samfund også er verdensmestre i at byde alle børn velkomne - det er vi ikke.