Etisk set

Er vi menneskelige om 100 år?

Spørgsmålet er, hvordan fremtidens mennesker kommer til at fremstå gennem stadig flere valg og fravalg. Det korte svar er, at det ved vi ikke. Men det synes sikkert, at mennesket er under konstant forandring og givetvis vil træde frem på ganske anden vis i fremtiden, skriver tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler

Vi skal prise fremskridtet, men fremskridtet har også en pris. De vigtigste etiske refleksioner angår det menneskesyn, som følger forandringerne. I hvilket omfang vil dette blik for mennesket eksempelvis rumme tolerance og respekt for normalafvigelser, spørger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd

BIioteknisk har vi på mange måder taget livet i egne hænder, hvilket skaber liv og redder liv hver eneste dag. Der er ingen grund til at drømme sig tilbage til svundne tider, hvor gennemsnitsalderen var 50 år, og begrebet overlevelse havde en helt anden betydning end i dag.

Men har disse mange fremskridt en pris? I dag skaber vi liv og afslutter liv på flere og flere måder. I Danmark er vi verdensmestre i reproduktionsassistance, hvilket stadig oftere finder sted i et kunstigt miljø, hvor kønscellerne doneres, selekteres, manipuleres, deponeres og screenes. Dette sker med sigte på at hjælpe de ufrivilligt barnløse på stadig flere måder.

Det biologiske udgangspunktet for menneskeliv har dog altid været en sædcelle, der møder en ægcelle, hvorefter liv opstår. Det nye er imidlertid, at selve dette udgangspunkt er i forandring. I dag er det således blevet teknisk muligt at skabe kønsceller via kropsceller gennem forskellige former for stamcelleforskning.

Dette betyder ikke blot, at det principielt er muligt at klone mennesket, men også at hjælpe to af samme køn med at få børn, som de begge er biologisk beslægtede med. I dag er det desuden teknisk muligt at lade helsøskende fødes med årtiers mellemrum, at kvinder føder børn, de ikke er biologisk beslægtede med, at kvinder får børn med mænd, der for længst er afgået ved døden, at tre forældre får et barn sammen, som de alle er biologisk beslægtede med, at en mor lader teenagedatteren blive gravid med sin egen tvillingsøster og så videre.

De mange nye veje til liv spejler sig i de mange nye muligheder for at stoppe det igen. I dag er uønsket liv ikke blot, at en kvinde ikke ønsker at få et barn og derfor får en provokeret abort. Uønsket liv er i langt højere grad blevet frasorteret liv, hvor man ikke ønsker et bestemt barn.

Der har aldrig før været så mange muligheder for undersøgelser, screening og diagnostik, inden fostret bliver til et barn. I dag kan der ikke blot testes for sygdomme, men også for dispositioner for sygdomme, som barnet måske får i voksenlivet. Desuden er det blevet teknisk muligt at teste fostrets køn, disposition for lav intelligenskvotient og andre normalegenskaber, hvilket sker før abortgrænsen.

Således er mennesket under udvikling. Der er samtidig tale om nye former for selektion, som kun er i deres vorden. Fremtidigt vil tilvalg og fravalg af børn blive langt mere avanceret og nuanceret, hvor ønskede egenskaber vælges til, og de uønskede egenskaber vælges fra. Senest har den anerkendte britiske fertilitets-ekspert, professor Lord Winston i britiske medier udtalt, hvordan fremtidens børn vil komme til verden gennem omfattende genetisk manipulation.

Spørgsmålet bliver derfor, hvordan fremtidens mennesker kommer til at fremstå gennem stadig flere valg og fravalg. Det korte svar er, at det ved vi ikke. Men det synes sikkert, at mennesket er under konstant forandring og givetvis vil træde frem på ganske anden vis i fremtiden.

I min optik er det imidlertid ikke de fysiske forandringer, der bør vække bekymring eller anfægtelse. I det hele taget bør vi måske ikke fokusere så meget på den måde, vi mennesker ser ud på blandt hverandre, men snarere på, hvordan mennesker ser på hverandre.

De vigtigste etiske refleksioner angår ikke menneskers fysiske forandring, men det menneskesyn, som følger med. I hvilket omfang vil dette blik for mennesket eksempelvis rumme tolerance og respekt for normalafvigelser? Hvordan ændres vores optik, når et menneske ikke får plads, fordi det er et menneske, men kun fordi det er et bestemt menneske?

Lad mig derfor gentage pointen: Vi skal prise fremskridtet, men fremskridtet har også en pris, der kræver etisk besindelse.