Enlige kvinder er blevet kritiske shoppere i det genetiske supermarked

Det er blevet helt normalt at vælge donorsæd ud fra øjenfarve, ansigtstræk og stemmeprøve. Og i fremtiden kan der blive virtuelle stævnemøder. Målet er at få det perfekte barn

I dag vælger 80 procent af de enlige og barnløse selv, hvilket arvemateriale de vil benytte, når de skal have hjælp til at blive forældre. En voksende andel af dem vælger ligefrem sæddonorer med såkaldt udvidede profiler, der ikke bare indeholder standardinformationer som race, højde og vægt, men en bred vifte oplysninger om fysik, psyke, faglighed - og i nogle tilfælde stemmeprøver på donorens røst eller fotografier fra hans barndom.

Valg af donor har dermed udviklet sig til en form for donor-dating, hvor kunderne kan klikke sig frem til det helt rigtige match, præcis som kunder på datinghjemmesider søger efter potentielle partnere.

”Man kan synes, at det minder lidt om et genetisk supermarked, men i realiteten er der jo tale om en proces, der i store træk ligner den, der altid har udspillet sig mellem mennesker, som danner par og får børn,” siger professor i sundhedsetik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen.

I Cryos International, der ikke bare er Danmarks men verdens største sædbank, ser man en helt tydelig tendens til, at donorsæd på få år har udviklet sig fra at være en ren bestillingsvare til et nøje udvalgt tilkøb, der ikke bare hentes hjem på grund af dets egne egenskaber, men i ligeså høj grad på grund af dets match-potentiale med køberen.

”Ikke mindst de enlige kvinder efterspørger flere detaljer og bedre mulighed for at finde ud af, om de er kompatible med donoren. Det er jo et helt naturligt ønske, og derfor arbejder vi også på i fremtiden at blive endnu bedre til at imødekomme netop den efterspørgsel. Vi forestiller os for eksempel virtuelle møder, hvor man kan chatte med den potentielle donor og gå tur i computergrafikken eller måske ligefrem modtage en lille duftprøve på flaske, så man kan mærke, om kemien er der,” siger direktør i Cryos International Ole Schou.

Medlem af Det Etiske Råd og formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, forstår udmærket de enlige og de ufrivilligt barnløses ønske om at finde den helt rigtige donor, men understreger samtidig at det stiller krav til grundig information, der slår fast, at donorvalget ikke nødvendigvis giver præcis det resultat, man havde ønsket sig.

”Arvemateriale kan jo falde ud på alle mulige måder, så det er vigtigt at gøre kunderne klart, at de jo ikke kan strikke et barn sammen, som de vil, men præcis som alle andre er overladt til en række tilfældigheder og ikke kan forvente et såkaldt perfekt udfald,” siger Lillian Bondo.

Bekymringen for fænomenet hyper-forælderskab, der dækker over forældre, som stræber efter at skabe og udvikle perfekte børn med særlige egenskaber og gerne vil tage sundhedsteknologiske midler i brug for at opnå deres mål, er imidlertid til at overse, når det gælder brug af særligt udvalgt donorsæd, mener professor Thomas Søbirk Petersen.

”Der er jo ikke tale om, at man går ind og manipulerer med arvematerialet, man vælger bare den bedst mulige mage, præcis som man altid har gjort. Forældre har desuden altid haft forventninger til deres børn og forsøgt at præge og forme dem, så det er ikke et træk, der på nogen måde kan siges at være særligt karakteristisk for forældre, der af den ene eller anden årsag gør brug af donorsæd,” siger han.