Unge vil have det gjort lovligt at udføre aktiv dødshjælp

Det Etiske Råd vil for første gang siden 2003 komme med en samlet udtalelse om emnet aktiv dødshjælp, ...

Unge i 8. og 9. klasse har lovliggørelse af aktiv dødshjælp som den anden mest populære mærkesage, viser opgørelse. På førstepladsen ligger et ønske om bedre og billigere offentlig transport. Iris

Som ung tror man, at man er udødelig, og at man kan styre alt. Derfor er spørgsmålet om aktiv dødshjælp for dem simpelt. De etiske overvejelser kommer først ind, når det er forbundet med tvivl og de store spørgsmål om at slå ihjel.
Johannes Andersen

Legalisering af aktiv dødshjælp står højt på skoleelevers liste over vigtige politiske emner. Unges opbakning til aktiv dødshjælp bunder i deres egen udødelighedsfølelse, siger forsker. Det må være op til det enkelte menneske at bestemme over eget liv, siger ungdomspolitiker

Aktiv dødshjælp er en af de vigtigste politiske mærkesager for en stor del af eleverne i landets 8. og 9. klasser.

Det viser en opgørelse over de mest populære mærkesager hos de elever, der deltager i Skolevalg 2015, et valg for 8. og 9. klasser i hele landet, finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet. Eleverne har kunnet vælge imellem 25 mærkesager, og her peger 11,4 procent af eleverne på ønsket om lovliggørelse af aktiv dødshjælp, hvilket kun overgås af ønsket om bedre og billigere offentlig transport.

Formanden for Venstres Ungdom, Jens Husted, er en af de ungdomspolitikere, der støtter skoleelevernes opbakning til aktiv dødshjælp.

”Som liberal er det en fundamental rettighed, at man har retten til at vælge mellem liv og død. Når jeg ser mennesker, der lider af frygtelige sygdomme, og som gerne vil slippe for deres smertehelvede, forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke tillader en værdig død. Det er ikke en nem beslutning, men det forekommer mig ikke smart, at folk, der er i et smertehelvede, skal tage et reb med ud i en skov eller rejse til Schweiz (der tillader assisteret selvmord, red.), hvis de ikke ønsker at leve mere,” siger Jens Husted, der oplever en ”enorm” opbakning, når han taler med skoleelever om sit synspunkt.

Støtten til aktiv dødshjælp blandt skoleeleverne kan blandt andet forklares i den livssituation, de unge mennesker er i, siger Johannes Andersen, der som lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet forsker i unge og politik.

”Som ung tror man, at man er udødelig, og at man kan styre alt. Derfor er spørgsmålet om aktiv dødshjælp for dem simpelt. De etiske overvejelser kommer først ind, når det er forbundet med tvivl og de store spørgsmål om at slå ihjel. De er ikke til stede for de unge, de tænker 'hvor svært kan det være',” siger Johannes Andersen.

Han mener også, at individualiseringen i den vestlige verden kan have indflydelse på de unges tankesæt.

”Det er helt klart et udtryk for, at man fører en tilværelse, hvor man kan bestemme mere selv og kontrollere mere og mere. Det ser man også i opgørelsen, når de unge ønsker at tillade alle hunderacer. Ingen unge er i tvivl om, at de nok skal kunne opdrage en kamphund. De unge har styr på tingene.”

Det er dog ikke alle unge, der ønsker at tillade aktiv dødshjælp i Danmark. En af modstanderne er forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Alexander Grandt Pedersen.

”Det er ikke en beslutning, man kan fortryde igen. For os handler det grundlæggende om, at vi må gøre alt, vi kan for at redde liv i stedet for at træffe en beslutning om, at folk skal dø. Vi har også muligheden for passiv dødshjælp, så spørgsmålet er, hvor stort behovet er,” siger Alexander Grandt Pedersen.