Syge unges rettigheder overses
15-årige patienters ret til selv at give samtykke til behandlinger bliver ikke altid respekteret
Syge børn har præcis som voksne ret til information om deres sygdom, og fra de fylder 15 år, har de ikke bare ret til at blive informeret, men det er også den unge, der kan give samtykke til behandling eller indgreb. Alligevel sker det, at det er forældrene og ikke barnet selv, der skriver under - enten fordi den unge ganske enkelt ikke bliver spurgt, eller fordi de behandlende læger ikke kender reglerne.
”Vi kender ikke det præcise omfang, for det er aldrig blevet undersøgt. Men vi har set flere eksempler på, at unge over 15 år ikke selv har givet deres samtykke. Samtidig møder vi i undervisningen af sundhedspersonale både læger og sygeplejersker, som faktisk ikke er klar over, at de unge har den rettighed. Tilsammen giver det os et billede af, at det her sker for tit, og at der er brug for bedre information om unge patienters rettigheder, ” siger afdelingslæge ved Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet Kirsten Boisen.
På landets største børnehospital - HC. Andersens Børnehospital i Odense - medgiver man, at det kan glippe med underskrifterne, men det holder ikke ledende overlæge Arne Høst vågen om natten.
”Vi er udmærket klar over, at de 15-årige skal give deres samtykke, og vi bestræber os altid på at indhente deres underskrifter, men jeg kan ikke sige mig fri for, at det også glipper hos os. Det er dog ikke noget, jeg mister søvn over, så længe de unge reelt er velinformerede om, hvad der skal ske og er indforståede med det. Og det er de på vores afdelinger,” siger Arne Høst, der fortæller at børnelæger generelt bestræber sig på at informere og inddrage hele familien, når et barn eller ung bliver alvorligt syg.
Kristeligt Dagblad skrev sidste uge, hvordan der er forskel på den information, som alvorligt syge børn tilbydes afhængig af, hvor i landet de bliver behandlet. Mens nogle børneafdelinger vælger at informere også helt små børn om risikoen for at dø eller pådrage sig svære komplikationer allerede ved diagnosetidspunktet, vælger andre afdelinger at vente, til barnet selv spørger eller sygdommen forværres. Den praksis mødte blandt andet kritik af Institut for Menneskerettigheder, der mente, at børnenes helt grundlæggende ret til viden blev tilsidesat.
Men manglende information og samtykke handler om andet og mere end principper, siger afdelingslæge Ved Ungdomsmedicinsk Videnscenter Kirsten Boisen.
”Børn og unge skal selvfølgelig informeres og give samtykke, fordi det står i sundhedsloven, men derudover er det altafgørende for samarbejdet med den unge patient. Helt konkret ved vi, at patienter er bedre til at passe deres behandling og passe på sig selv, når de er grundigt informerede og har givet deres samtykke. Det er en vigtig pointe ikke mindst, når det handler om teenagere, der kan have mange andre interesser og prioriteter. Alene det bør være et stærkt incitament for at tage denne opgave meget alvorligt,” siger Kirsten Boisen.