Socialt samvær til salg skaber etisk debat

Det har medført kritik fra flere sider, at en tidligere hjemmehjælper vil sælge socialt samvær og praktisk hjælp til ældre i sit nye firma. Det har aldrig været min hensigt at udnytte nogen, siger hun

Er det pr. automatik uetisk at kræve penge for omsorg?

Den diskussion er opstået efter, at det nystartede firma Extrahjælp vil sælge socialt samvær til ældre i Fredericia. Det er den tidligere hjemmehjælper Mette Zielke, som fik idéen til at give en ekstra hånd til ældre, der har et behov for hjemmehjælp, som den visiterede kommunale hjemmepleje ikke kan dække.

For 300 kroner kan ældre i 60 minutter blive ledsaget på en gåtur eller få besøg, når der skal drikkes eftermiddagskaffe - ligesom der kan være behov for at få hjælp til vasketøjet. Forretningskonceptet har blandt andet mødt skepsis fra Ældre Sagen og fagforeningen FOA, der ikke er begejstret for, at ældre skal betale penge for socialt samvær.

”Jeg håber aldrig, at vi får en holdningsændring i vores samfund, så det bliver i orden, at ældre og ensomme skal betale 300 kroner i timen for at få besøg,” siger formand for FOA's Social- og sundhedssektor, Karen Stæhr, til Fagbladet FOA.

Mette Zielke er ked af den negative opmærksomhed, der har været om hendes nystartede firma. Den tidligere hjemmehjælper fortæller, at hun har oprettet virksomheden ud fra et ønske om at gøre en forskel for en bestemt gruppe mennesker.

”Det er kommet rigtig meget bag på mig, at jeg har fået så meget negativ opmærksomhed. Det har ærligt talt slået mig lidt omkuld, fordi der bliver tegnet et billede af, at jeg tager penge for at udnytte ensomme mennesker. Det er slet ikke det, der er intentionen,” siger Mette Zielke og uddyber:

”Jeg ved, der sidder mange mennesker rundt omkring, som er ensomme, og som har brug for noget ekstra hjælp. Det var derfor, jeg startede Extrahjælp. Det har aldrig været min hensigt at udnytte nogen. Tværtimod,” siger hun.

Ifølge sociolog og direktøri Ensomme Gamles Værn, Christine Swane, kan man ikke udelukke, at der er ældre, som kan få gavn af Mette Zielkes hjemmehjælp.

”Jeg er lidt ambivalent i forhold til det her spørgsmål. Hvis der er udækkede behov, er det vigtig, at de dækkes på den ene eller den anden måde. Jeg tænker ikke, at penge nødvendigvis er en hindring for, at der kan udspille sig noget betydningsfuldt i relationen mellem den ældre og hjemmehjælperen. Men jeg vil gerne opfordre til, at man via hjemmeplejen bliver bedre til at identificere ældre mennesker med et ekstra behov, og får dem koblet til de mange frivillige organisationer,” siger Christine Swane.

Om behovet for ekstra hjælp overhovedet er til stede er tvivlsomt, mener docent ved analyseinstituttet Kora, Eigil Boll Hansen, der undersøger sociale og sundhedsmæssige tilbud til ældre med nedsat funktionsevne. Han forklarer, at det ikke er særligt udbredt, at ældre køber sig til serviceydelser som for eksempel rengøring.

”Mit bud er, at der næppe vil være et stort marked for det her. Til det rent praktiske kan man få hjælp af kommunen, og der findes allerede firmaer, som tilbyder ekstra rengøring, hvis der er behov. Spørgsmålet er også om de ældre, der føler sig ensomme og mangler social kontakt, kan overskue at engagere sig i et firma som det her,” siger Eigil Boll Hansen.

Extrahjælp har eksisteret siden årsskiftet, og Mette Zielke tror stadigvæk på sit firma.

”Ved siden af mit firma er jeg også besøgsven for Ældre Sagen helt uden afregning. Jeg tror godt, at jeg kan få en tæt relation til de ældre mennesker, men det er jo så nyt det her, så jeg har ikke en masse erfaring at trække på endnu,” siger hun.