Skal donorbørn kende deres ophav?

”Der varierer selvfølgelig en smule fra klinik til klinik, men generelt bliver det betragtet som en privatsag, hvad forældrene ender med at fortælle deres børn.” Foto: Berlingske

Norges etiske råd vil forpligte forældre til donorbørn til at fortælle børnene, hvordan de er blevet til. Danske eksperter er enige i, at det er bedst for børnene at kende deres baggrund, men afviser, at staten skal blande sig

Forældre, der får børn ved hjælp af æg- eller sæddonation, skal forpligtes ved lov til at fortælle deres børn, hvordan de er kommet til verden.

Sådan lyder de nye anbefalinger fra Norges pendant til Det Etiske Råd - Bioteknologirådet - og det er nu op til landets politikere at beslutte, hvorvidt de norske forældre fremover skal kunne retsforfølges, hvis de undlader at fortælle deres barn, at det er undfanget ved hjælp af donorsæd.

Problematikken omkring donorbørns ret til at kende deres historie er også ved flere lejligheder blevet behandlet af Det Etiske Råd herhjemme, men selvom der er flertal blandt rådsmedlemmerne for, at donorbørn så tidligt som muligt bør få indblik i deres tilblivelseshistorie, findes der ingen fortalere for, at et så privat og personligt spørgsmål gøres til et statsligt anliggende.

”Jeg anerkender, at det er vigtigt for børn at kende til deres ophav, men det må være enhver forælders ret at vælge, hvilken historie de vil fortælle deres barn. At gøre det lovpligtigt er en fuldstændig underminering af forælderskabet, og jeg tror ikke på, at det vil give nogen positive resultater at tvinge noget så personligt ned over folk,” siger medlem af Det Etiske Råd og professor ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

Han mener, at udfordringen med at sikre børnenes ret til viden bør løses med vejledning og rådgivning på de offentlige og private klinikker, hvor børnene bliver til.

Den vejledning er imidlertid til at overse, mener Stine Willum Adrian, der forsker i donorfamilier og fertilitet ved Aalborg Universitet.

”Der varierer selvfølgelig en smule fra klinik til klinik, men generelt bliver det betragtet som en privatsag, hvad forældrene ender med at fortælle deres børn,” siger hun.

Danmark står samtidig stort set alene med en ordning, hvor det er sygeplejesker og læger, der står med ansvaret for at klæde de kommende forældre på. Og det er et problem, påpeger Lone Schmidt, lektor og dr. med. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

”De fleste andre europæiske lande har ved fertilitetsklinikkerne ansat specialiserede rådgivere til at hjælpe forældrene med at forstå vigtigheden i at fortælle børnene sandheden og give helt konkret vejledning til, hvordan forældrene skal gribe opgaven an,” siger Lone Schmidt.

Hun understreger, at undersøgelser samstemmende viser, at det kan få alvorlige konsekvenser for donorbørn, hvis de opdager, at de er blevet løjet for af deres forældre, De kan reagere med stor vrede og forvirring. Alligevel vælger mange forældre at undlade at fortælle deres børn sandheden om deres tilblivelse.

Der foreligger ingen dansk undersøgelse, men et omfattende svensk forskningsprojekt med 194 par med donorbørn har vist, at blot 11 procent af dem har fortalt deres barn sandheden. 41 procent fortalte, at de ville fortælle deres barn det senere, mens 19 procent bekendtgjorde, at de aldrig ville sige noget.

”Andelen af de forældre, der siger, at de vil fortælle det, er vokset støt de seneste år, men vi mangler endnu at se de studier, der viser, hvor mange, der rent faktisk ender med at fortælle deres børn om deres genetiske ophav,” siger Lone Schmidt.