Professorer: Om 10 år har vi aktiv dødshjælp herhjemme

Det er et spørgsmål om tid, før aktiv dødshjælp bliver tilladt i Danmark, spår professorer. Vi må kæmpe for, at retten til selvbestemmelse ikke vægtes højest i debatten, siger formand for Kristelig Lægeforening

Der går måske ikke længe, før uhelbredeligt syge danskere, der ønsker at gøre en ende på deres lidelser, kan få tilbudt hjælp til at dø herhjemme.

Sådan lyder det fra professorer, der har fulgt de seneste års debat om aktiv dødshjælp. Meningsmålinger har længe vist, at størstedelen af danskerne går ind for aktiv dødshjælp, og de seneste år har flere politiske partier også åbnet for at tage debatten op.

Går man 10 år frem i tiden, kan man derfor godt forvente, at aktiv dødshjælp er tilladt, siger tidligere medlem af Det Etiske Råd Søren Holm, der er professor i bioetik og adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Han har kigget nærmere på, hvordan debatten har udviklet sig de seneste 40 år, og oplever, at vi i dag vægter argumenterne for og imod aktiv dødshjælp anderledes end tidligere.

”Det tidligere mest overbevisende argument om, at det principielt er forkert at slå mennesker ihjel, synes i dag erstattet af et langt større fokus på den individuelle selvbestemmelse. Tidligere var der en større accept af, at der var ting, man ikke kunne bestemme over selv, men den er svundet, og jeg kan ikke se, at bevægelsen mod at lægge mere vægt på selvbestemmelse har nået sin top endnu,” siger han.

Søren Holm tilføjer, at det faktum, at flere lande tillader assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp, også gør det mere sandsynligt, at det samme vil ske i Danmark.

”I Storbritannien lader lægeassisteret selvmord eksempelvis til at blive tilladt, og der sker også en bevægelse i Canada,” siger Søren Holm, som ikke selv er fortaler for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp.

Professor i filosofi ved Syddansk Universitet Søren Harnow Klausen har fulgt dødshjælpsdebatten i en årrække og tror heller ikke, at vi skal langt frem i tiden, før aktiv dødshjælp bliver tilladt i Danmark. At det skulle være tilladt allerede om 10 år, kan han godt forestille sig.

”Vi ser en langsom, støt bevægelse mod at tillade aktiv dødshjælp, hvilket blandt andet skyldes mere opmærksom i medier, film og bøger. For 15-20 år siden var der ikke mange danskere, der tænkte over problemet, men i kraft af, at flere taler og hører om det, kommer flere også til at tage stilling. De fleste historier i medierne er om mennesker, der lider, hvilket vækker medfølelse og betyder, at danskerne oftest vil være positive over for aktiv dødshjælp.”

Samtidig ser han også en udvikling hos Det Etiske Råd.

”Jeg har fulgt med i, hvordan de udtaler sig om emnet i medier og rapporter, og kan se, at de i dag er mere diskuterende og reflekterende end tidligere. De er gået fra at være meget kategoriske i deres afvisning af aktiv dødshjælp til næsten åbent at melde ud, at de selv er i tænkeboks. Selv dem, der er imod, indrømmer, at det er noget, man fortsat skal tænke over.”

Formand for Kristelig Lægeforening Ellen Kappelgaard frygter også, at aktiv dødshjælp kan blive tilladt herhjemme.

”Udviklingen peger i retning af, at det kan blive indført, og det er derfor afgørende, at vi holder debatten varm og sørger for at få præsenteret alle synspunkter. Vi skal vise, at selvbestemmelse ikke er det vigtigste argument, og få belyst, hvor god mulighed der er for smertedækning herhjemme. Jeg håber, at det sammen med andre initativer kan være et værn mod aktiv dødshjælp og vil i hvert fald ikke give op,” siger hun.

Overlæge og næstformand i Det Etiske Råd Gorm Greisen oplever et større rationalitetspres i samfundet i dag.

”Danskerne vil styre mere selv, og det, der holder os fra at tillade aktiv dødshjælp, er, at det fortsat er et tabu. Men tabuer kan også eroderes, og det er spørgsmålet, hvor længe Folketinget synes, de skal stå imod,” siger han og tilføjer, at man dog skal passe på med at spå.

De tidligere formænd for Det Etiske Råd Ole Hartling og Erling Tiedemann finder det ikke sandsynligt, at aktiv dødshjælp vil blive tilladt i nærmere fremtid.

Ifølge Ole Hartling findes der i Danmark gode alternativer til aktiv dødshjælp som lindrende behandling, og Erling Tiedemann påpeger, at danskernes holdning til emnet ikke nødvendigvis er så positiv, som meningsmålinger viser.

”Opinionsundersøgelser er ofte lavet, så man næsten kan bestille svaret, og det vil derfor ikke være overbevisende nok til, at man indfører aktiv dødshjælp. Men et farligt element kan være populistiske folketingsmedlemmer, som sutter på fingeren og ser, hvad vej vinden blæser,” siger Erling Tiedemann og tilføjer, at det derfor stadig er vigtigt med en levende debat.

”Det er vigtigt, at vi fortsætter kampen mod aktiv dødshjælp og fastholder det problematiske ved de argumenter, der er for at tillade det herhjemme. Hvis vi ikke gør det, vil holdningen i samfundet kunne blive skævere og skævere.”

Skulle aktiv dødshjælp blive indført, bliver det ikke med lægernes gode vilje, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

”Trods den folkelige opbakning mener vi stadig, det er vigtigt at tage skarp afstand fra aktiv dødshjælp. Det handler ikke om, hvad befolkningen giver udtryk for i meningsmålinger, men at patienterne kan være sikre på, at vi ubetinget arbejder på at få dem helbredt. Jeg har meget svært ved at se for mig, hvordan man skulle kunne indføre en lov om, at læger skal udføre drab.”