Kvinder kan få psykiske problemer efter abort

Genre. Modeloptagelse. Sindsstemninger. Følelser. // Indendørs. Ung kvinde. // Ked. Vred. Irritabel. ...

"Man skal turde sige, at man er ked af det, og det kan være svært," siger Ulla Krogager, projektchef i Mødrehjælpen. Foto: / Scanpix Danmark

En provokeret abort kan føre til store psykiske problemer, mener flere kvinder, der ønsker større åbenhed om emnet. Men symptomerne som skyld, tvivl og depressive tanker er tabubelagte, mener projektchef i Mødrehjælpen

At få en provokeret abort er en handling, der kan få store negative konsekvenser senere i livet. Det påpeger flere kvinder, der har fået foretaget en abort. Det sker blandt andet via den internationale organisation ”Silent no more” (ikke tavs længere), hvor knap 5000 kvinder har tilkendegivet, at de har fortrudt deres abort. Organisationen har grupper i 17 lande, herunder Danmark.

Tidligere lærer Susanne Westh Larsen er aktiv i Facebook-gruppen ”I regret my abortion” (jeg fortryder min abort), og hun har selv har taget initiativ til lignende grupper og kampagner på området.

”Det har taget mig mange år at indse, at mine psykiske problemer hang sammen med min abort. Der er heldigvis en større åbenhed om emnet end tidligere, hvilket er godt, for bare det at sætte ord på det, som er svært, og møde forståelse kan være med til at håndtere skammen og skylden,” siger Susanne Westh Larsen.

Projektchef for Mødrehjælpens støttesamtaler i forbindelse med abort, Ulla Krog-ager, bekræfter, at kvinder henvender sig med psykiske reaktioner efter en abort.

”Symptomerne kan være skyld, tvivl og depressive tanker. Men det er tabubelagt. Kvinderne synes ikke, de kan tillade sig at være kede af det, og måske er det også den holdning, de møder hos omgivelserne, der siger, 'du har jo selv valgt det',” fortæller Ulla Krogager.

Knap 20 procent af henvendelserne til Mødrehjælpen vedrørende støttesamtaler ved abort handler om psykiske reaktioner, og Ulla Krog-ager oplever ikke umiddelbart en stigning i antallet:

”Men det kan handle om, at det er et tabubelagt emne. Man skal turde sige, at man er ked af det, og det kan være svært.”

Psyko- og familieterapeut Bente Holmgaard, som er tidligere leder af abortrådgivningen hos Retten til Liv, som arbejder imod abort, havde sidste år for første gang en sorggruppe for kvinder, der ønskede hjælp til at komme videre efter en abort.

”Jeg har beskæftiget mig med abortrådgivning siden 2002 og har i de år oplevet et stigende behov fra kvinder for at tale om de psykiske problemer, der kan komme efter en abort. Sorggruppen var et forsøg på at komme de kvinder i møde. De to kvinder, der gennemførte, fik det markant bedre og oplevede det som en befrielse at blive taget alvorligt,” fortæller Bente Holmgaard, der ved oprettelsen af sorggruppen fik henvendelser fra i alt 11 interesserede kvinder.

Også lektor i historie fra Københavns Universitet Sniff Andersen Nexø, som har forsket i abortens historie i Danmark, mener, at der er et større fokus på de psykiske følger af abort i dag end tidligere.

En ændring, der formentlig hænger sammen med måden, vi taler om fosteret på, påpeger hun:

”I modsætning til 1970'er-debatten er der i dag et større fokus på fosteret som noget, man skal forholde sig til i sin egen ret. Vi ser en større grad af personificering af fosterlivet, og det er nærmest ikke muligt at tale om det som en cellemasse, som man kunne i 1970'erne. Det er ikke længere politisk korrekt,” siger Sniff Andersen Nexø og fortsætter:

”Vi har nye teknologier, som konstant får det lille foster til at træde frem på vores nethinde. Billeder af fostre er i bøger og reklamer, og gravide kvinder deler scanningsbilleder af deres kommende børn på de sociale medier. Dermed bliver fosteret defineret som om, det allerede er en lille person. Og det gør det næppe nemmere for kvinder at træffe beslutningen om abort og nok heller ikke at leve med den bagefter.”

Lektoren mener dog samtidig, at måden at tale om abort på kan have en selvforstærkende effekt:

”I disse år ser vi ofte, at det bliver formuleret som en norm, at man ikke skal opleve en abort som noget let. Det er derfor de, der har det svært efter en abort, der fylder i mediebilledet. Det betyder, at de, der måske oplevede aborten som nem og praktisk, får mindre plads. Men det betyder jo ikke, at de ikke eksisterer.”