Nyt robothotel udfordrer vores menneskelighed

I virkeligheden vil vi helst slippe for den menneskelige kontakt til dem, der servicerer os, viser forskning. Også af den grund vil et nyt japansk hotel med næsten udelukkende robotter som personale formentlig få held med at udbrede sit koncept til hele verden, mener robotforsker

Helt ærligt: Hvis du kunne vælge, ville du så helst være fri for at se dem, der gør rent, når du er på hotel?

Hvad med ham, der slæber din bagage? Hvad med receptionisten eller dørmanden?

Forskning har vist, at de fleste siger ja, for vi befinder os generelt dårligt i en dominerende situation, hvor vi er sat over et andet menneske. Det giver os dårlig samvittighed. Vi vil gerne have gjort rent, men helst ikke mindes om, at nogen gør det, og sådan er det med stadig flere funktioner i samfundet, forklarer robotforsker og adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet Martin Mose Bentzen.

”På den måde er robotter et forsøg på at indføre et slavesamfund uden dårlig samvittighed,” siger han.

Det formentlig mest tydelige eksempel på den udvikling kan om få uger opleves i Japan, når det nye Henn-na Hotel åbner. Her vil tre menneskelignende robotter tage imod gæsterne i receptionen. Rengøringen, dørmanden, nøgleudleveringen og flere andre funktioner vil også bestå af robotter, som med tiden skal styre 90 procent af hotellet. Formålet er at skabe det mest effektive hotel i verden, forklarer hotellet på sin hjemmeside. Det vil gøre servicen højere og prisen lavere end hos konkurrenterne, og det koncept forventer de japanske bagmænd at kunne udbrede til 1000 nye hoteller inden for få år.

Og det skal nok gå godt, vurderer Martin Mose Bentzen. Af flere grunde. Fascinationen af menneskelignende robotter er stadig så stor, at det nok i sig selv skal lokke mange til. Men lige så interessant er det, at vi faktisk helst er fri for at blive betjent af rigtige mennesker.

”Visse job er forbundet med lav social status, og det giver et dilemma i et samfund og en verdensdel som vores, hvor lighed er et ideal. Her kan robotter være en del af løsningen, og Henn-na Hotel er et markant skridt i den retning,” siger han.

At det første robothotel opstår netop i Japan, er ikke tilfældigt, og en stor del af forklaringen findes i hotellets navn. På japansk betyder Henn-na Hotel 'Det Udviklende Hotel', mens det i ordret oversættelse til vestlige sprog betyder 'Det Mærkelige Hotel'. Forskellen fortæller om de forskellige syn på robotter i Vesten og Østen, mener Martin Mose Bentzen, for hvad man i den vestlige verden mest af alt betragter som underligt, ser man i Østen som en naturlig del af den teknologiske udvikling.

Se her en video med en robotreceptionist på Henn na Hotel

Denne forskel er også en del af forklaringen på, hvorfor robotterne i Henn-na Hotel ligner mennesker til forveksling frem for blot at være anonyme maskiner. For jo mere positivt indstillet man er over for robotter, jo mere ønsker man også, at de skal agere under hensyntagen til almindelige menneskelige normer og værdier. Især hvis deres opgaver indebærer social interaktion, skal vi helst kunne relatere til dem.

”Der ligger en dobbelthed her,” påpeger Martin Mose Bentzen. ”For det bliver også ubehageligt, hvis robotterne ligner for meget. Sælrobotten Paro, som skaber kontakt til blandt andet svært demente på plejehjem i Danmark, blev oprindeligt bygget som en kat, men det dyr kendte de ældre for godt i forvejen, og så blev robotversionen for skræmmende. Så der er en fin balance.”

Det kommende robotdrevne hotel er også interessant, fordi det viser, hvor langt robotteknologien er kommet, og hvor hurtigt den rykker sig. Ifølge Martin Mose Bentzen er vi der, hvor vi allerede inden for 5-10 år vil se robotter indgå mange steder i samfundet som en del af personalet. Og det er langt hurtigere, end de fleste havde regnet med.

”Vi er hastigt på vej ind i et robotsamfund, ingen tvivl om det. Vi ser nu eksempelvis droner, hospitalsrobotter og selvkørende biler i en grad, hvor det snart bliver hverdag. Og det er klart, at et robotdrevent hotel kun vil få den udvikling til at gå hurtigere - hvis det altså fungerer i praksis,” siger han.

Spørgsmålet er så, om det er ønskeligt. Det er efterhånden en gammel diskussion, men vi er kommet så vidt, at det mest interessante og presserende spørgsmål er, hvad vi egentlig vil bruge robotterne til, mener Martin Mose Bentzen. Hvor langt ønsker vi at gå?

Noget af sit eget svar fandt han på en bar i Washington DC sidste sommer. Her faldt han i en vidtløftig snak med en argentinsk advokat og den indisk fødte bartender. De kom både omkring emner som den gældsplagede amerikanske middelklasse og følelsen af at være del af den serviceklasse, robotterne måske snart vil udkonkurrere.

”Det er et åbent spørgsmål, om den bartender er en robot om 10 år,” siger robotforskeren og henviser til de europæiske forskere, der har fundet en algoritme, som gør det muligt for en robot at klare enhver bestilling i en bar. Det er kun det sikre greb om flaskerne, der paradoksalt nok stadig mangler:

”Men ingen robot vil kunne erstatte de historier, den indiske bartender fortalte. Endnu! For som læringsalgoritmerne bliver mere udviklede, vil robotten måske netop kunne indeholde endnu mere viden end et menneske og være endnu bedre til at opfange, hvilke emner der vil være mest interessante for folk på den anden side af disken.”

Der ligger dog en indbygget fare i udviklingen, understreger han. For hvis robotter i stigende grad overtager servicefunktionerne i samfundet, risikerer vi at leve i en verden fuld af bartendere, receptionister og taxachauffører, der er programmerede til udelukkende at bekræfte det verdensbillede, vi allerede har. Som når vi køber ting på nettet og får foreslået lige netop det, der passer til os, uden at vi behøver at tænke. Det vil gøre os langsommere, mere dovne og mere kedelige, spår han.

”Vi risikerer, at fremtidens robotsamfund går imod vores egen menneskelighed, hvis vi ikke har klare normer og værdier for, hvilken rolle robotterne skal spille. I Sydkorea er de i fuld gang med at udvikle børnepasningsrobotter, hvilket sikkert lyder umenneskeligt for mange i vesten, men hvad med den isolerede pige på hospitalet - er det ikke bedre, at hun hygger sig med en robot end med slet ingen? Den slags etiske overvejelser er der mange af, og robothotellet i Japan viser med al tydelighed, at vi for alvor skal i gang med at diskutere dem,” siger Martin Mose Bentzen.