Pis og møgvejr: Lokumssprog er blevet normaldansk

Festival-pis bliver til Festival-øl. Landbrug og Fødevarer indsamler 100.000 liter pis til gødning af ...

"Lad ikke dit pis gå til spilde. Danske landmænd kan lave det til øl igen," står der på reklamer fra Landbrug & Fødevarer på Roskilde Festival. Latrinært sprog er efterhånden blevet en del af det hverdagsdanske, siger formand for Dansk Sprognævn Foto: Sara Gangsted / Scanpix Denmark

Det er klart, at det kan virke stødende på nogle, når man bruger ordet 'pis'. Men når målgruppen er 130.000 fulde koncertgæster, bliver man nødt til at være frisk i tonen for at slippe gennem lydmuren til dem.
Lisbeth Olsgaard, brandingchef for Landbrug & Fødevarer

Op til Roskilde Festival, der begynder i dag, anvender brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ord som ”pis” og ”gyllespreder” i opsigtsvækkende fremstød

”Skidegodt, Egon” har længe været den mest kendte filmreplik herhjemme.

Men latrinært sprog sniger sig efterhånden ind allevegne.

I denne uge præsenterede DR for eksempel sin nye X Factor-vært med overskriften ”X Factor-job tog røven på Sofie Linde”.

I telegrammer fra det nationale nyheds-bureau, Ritzau, blev det danske sommervejr forleden blandt andet omtalt som ”møgvejr”.

Og op til Roskilde Festival, der begynder i dag, meddeler brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer på reklamer på togstationer i København og Roskilde følgende:

”Det bliver en pissegod Roskilde Festival. Også for markerne” og ”Frem med gyllesprederen. Vi ved, du har den”.

Landbrug & Fødevarer meddeler derudover, at festivalgæsternes ”pis” bliver samlet sammen af danske landmænd som ”glimrende gødning” til at lave næste års pilsnere på festivalen.

”Det er klart, at det kan virke stødende på nogle, når man bruger ordet 'pis'. Men når målgruppen er 130.000 fulde koncertgæster, bliver man nødt til at være frisk i tonen for at slippe gennem lydmuren til dem.

Og sådan her kan vi forklare folk, at dansk landbrug også går ind for bæredygtige løsninger. Men vi ville ikke tage det her sprog ind i Torvehallerne (salgsboder med luksusmadvarer i det indre København, red.). Så det er alt efter målgruppen,” siger brandingchef for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer Lisbeth Olsgaard.

Hun tilføjer, at organisationen også har lavet en landsdækkende tv-reklame, hvor forfatteren Jørgen Leth lige-ledes taler om at lave ”pis om til pilsner”.

Jørn Lund er professor og formand for Dansk Sprognævn. Han siger om den omsiggribende tendens til latrinært sprog:

”Det kan virke uappetitligt at sige, at noget kan smage 'pissegodt' eller 'skidegodt', men det kan selv fine vin-smagere sige i dag, hvor mange næppe tænker over, hvad de ord egentlig betyder,” siger han og fortsætter:

”Alle de gamle tabuer i sproget er skredet sig en tur. Affaldsstoffer, religiøse kraftudtryk og kønsorganer er blevet en naturlig del af især mange unge menneskers ordforråd. Og selv DR 2 har lavet temaaftener om både 'kussen' og 'pikken'.

Og det kan godt forarge bedsteforældregenerationen, som er opdraget til at være varsom med den slags udtryk,” siger han og tilføjer, at udviklingen betyder, at man hele tiden må finde kraftigere udtryk eller opfinde nye tabuer. Og det gør man så:

”I gamle dage var det for eksempel ikke politisk ukorrekt at sige 'neger' eller 'hottentot', men det kan bedsteforældre forarge deres børnebørn ved at sige i dag,” på-peger han.