Ikke-uhelbredeligt syge får også hjælp til at dø

En undersøgelse fra 2014 viste, at 16 procent af de mennesker, der rejste til en selvmordsklinik i Schweiz for at dø, ikke havde alvorlige helbredsproblemer.

Schweizisk selvmordsklinik hjælper ikke-uhelbredelige til at dø. Også danskere, som ikke er døende, søger kontakt med klinikken

I februar sidste år rejste den 85-årige italienske kvinde Oriella Cazzanello ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA til en af Dignitas' klinikker i Basel i Schweiz. Kvinden var sund og rask, men hun følte sig ensom og var ked af det aftryk, alderen havde sat på hendes udseende. I marts sidste år rejste en britisk kvinde på 99 år til en anden af Dignitas' klinikker i Zürich med samme mission. Heller ikke hun var uhelbredeligt syg, men ganske enkelt træt af livet. Ved udgangen af marts havde begge kvinder begået selvmord assisteret af den schweiziske klinik.

De to kvinders død er ikke de eneste eksempler på, at også ikke-uhelbredeligt syge udlændinge får hjælp til at dø af Dignitas. En undersøgelse fra Journal of Medical Ethics fra august viser, at ikke-dødelige tilstande som psykisk sygdom, gigtsygdom og demens var årsagen til op mod halvdelen af de mere end 600 undersøgte assisterede selvmord hos Dignitas.

Det bakkes op af en undersøgelse fra universitetet i Bern fra 2014. Den viste, at 16 procent af de mennesker, der rejste til en selvmordsklinik i Schweiz for at dø, ikke havde alvorlige helbredsproblemer.

Dignitas' assistance til ikke-døende er udtryk for et holdningsskred inden for dødshjælp, siger Ole Hartling, ledende overlæge i nuklearmedicin ved Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd.

”Der er ved at udvikle sig en eutanasi-mentalitet, hvor tanken om aktiv dødshjælp hurtigt melder sig, når man ser psykisk syge, handicappede, syge børn og demente. En mentalitet, som betyder, at der er nogle, man godt kan undvære. Der er ofte tale om sårbare eller hjælpeløse mennesker, som i forvejen kan være meget ensomme i livet. Skal vi som samfund så også sige, at 'vi kan godt undvære jer'? Jeg synes, at det yderligere skærper betænkeligheden ved dødshjælp,” siger han.

Flemming Schollaart, formand for Landsforeningen En Værdig Død, har hjulpet fem danskere til at begå assisteret selvmord. Alle fem har været uhelbredeligt syge, siger han selv. Men han er i kontakt med flere danskere, som ikke er døende, og som stadig ønsker at begå assisteret selvmord hos Dignitas.

Flemming Schollaart er heller ikke afvisende over for at hjælpe en ikke-døende dansker til Schweiz, men understreger, at det ikke er ham, der tager beslutningen. Han formidler bare kontakt.

”Hvis de (Dignitas, red.) siger nej, siger de nej, siger de ja, siger de ja. Jeg mener, at en psykisk lidelse kan være lige så slem som en somatisk lidelse. Nogle mennesker med psykiske lidelser lever simpelthen i et helvede og har gjort det i mange år. Har man været psykisk syg i 20 år, så lad os kigge på det,” siger Flemming Schollaart.

I en informationsbrochure fra Dignitas har klinikken beskrevet, hvilke helbredsmæssige kriterier der skal imødegås fra klientens side, inden Dignitas kan assistere ved et selvmord. Klienten skal lide af en uhelbredelig sygdom og/eller en uudholdelig og ukontrollabel smerte.

I et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad pointerer Dignitas, at de opererer inden for gældende schweizisk lov.