Hjemløse ligger i kø for at købe dyre sko til rige unge

Det er blevet almindeligt at bede landets hjemløse om tjenester. Men det bliver etisk problematisk, når der er penge involveret, vurderer eksperter

På Grønnegade i det indre Købehavn ligger tre hjemløse i kø foran en af gadens fashionable butikker for at købe dyre designersko til unge, der ikke selv har tid til at ligge på gaden og vente på, at skoene - der kun er lavet i ganske få eksemplarer - frigives til salg.

En af de hjemløse hedder Simon Nielsen. Han arbejder normalt som sælger af de hjemløses avis Hus Forbi, men er nu hyret til at sørge for en god plads i køen til 17-årige Hannibal Laursen, der ikke har tid, fordi han går til eksamen.

”Det er en god forretning, jeg tjener 1000 kroner på det og gør samtidig en anden mand en tjeneste. Det giver rigtig god mening for mig,” siger Simon Nielsen.

Ask Svejstrup, der er landssekretær i hjemløseorganisationen SAND, kender flere eksempler på, at hjemløse i dag bliver bedt om at gøre borgere tjenester såsom at kigge efter deres hunde eller cykler, mens de eksempelvis handler.

Eksemplerne er ifølge ham et udtryk for, at hjemløse i dag er blevet mere almindelige i gadebilledet, hvorfor folk finder det mere normalt at henvende sig til dem.

Selvom Ask Svejstrup ser det som positivt, at hjemløse påtager sig små opgaver, der giver dem ansvar, er han kritisk over for at blande penge ind i tjenesterne som i den konkrete sag.

”Det er interessant, at hjemløse åbenbart er blevet så almindelige i gadebilledet, at man nu ser dem som nogen, der kan købes til at gøre noget for en, man ikke selv har tid til. Jeg synes, det er absurd og en politisk falliterklæring, hvis de rige begynder at udnytte samfundets fattige, der ikke kan sige nej til store beløb,” siger han.

Lektor i etik og moralfilosofi ved Aarhus Universitet Morten Dige ser hjemløse-tjenesterne som et udtryk for en stigende ulighed i samfundet og en stærk bevægelse mod konkurrencestatens instrumentalisering, hvor alle underlægges et krav om at være bidragsydere.

Det bekymrende ved netop de betalte tjenester er ifølge ham, at der laves en kon-trakt mellem uligeværdige.

”Der er risiko for, at man udnytter mennesker, der er i en dårlig forhandlingsposition. De hjemløse kan være nødt til at gå med til vilkår, der ikke er retfærdige, fordi de har brug for pengene. Det er samme problematik, vi i et større og mere dramatisk perspektiv ser med hjemløse, der udnyttes til 'frivillige' medicinske forsøg og organhandel eller fattige, der bruges som rugemødre.”

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen finder det umiddelbart usympatisk, at man beder hjemløse sove så mange dage i kø, fordi man selv vil have nogle sko.

På Grønnegade i København kommer 17-årige Hannibal Laursen forbi for at se, hvordan køen skrider frem.

”Hvad så, drenge?” siger han og giver de hjemløse hånden.

Han kan ikke forstå, hvorfor nogen opfatter den aftale, han har indgået med Hus Forbi-sælger Simon Nielsen, som udnyttelse.

”De hjemløse bor og sover alligevel på gaden, hvorfor skal de ikke kunne tjene nogle penge på det samtidig? Det synes jeg egentlig er en ret snobbet holdning. Jeg ser ikke ned på nogen, men er rigtig glad for den her tjeneste. Det er da bare fedt for os begge to,” siger han.