Demente skal skrive fuldmagter for deres egen fremtid

Regeringen vil indføre fremtidsfuldmagter, så demensramte kan træffe beslutninger på egne vegne, før sygdommen gør det umuligt. Positivt for både ramte og pårørende, lyder det fra Alzheimerforeningen og Det Etiske Råd

Det skal være nemmere for pårørende at få en fuldmagt fra deres familiemedlemmer, som er ved at blive ramt af demens, og samtidig skal demensramtes ret til selvbestemmelse styrkes.

Derfor vil regeringen nu indføre såkaldte fremtidsfuldmagter.

I et nyt lovforslag, som blandt andet bygger på en anbefaling fra Europarådet, gives der nu mulighed for, at man på forhånd kan udpege en eller flere personer til at varetage ens interesser, før man skulle blive ramt af demens eller en anden sygdom, der kan påvirke evnen til at træffe egne beslutninger, som eksempelvis at styre en økonomi:

”Vi synes i regeringen, at det er helt rimeligt, at man som individ kan træffe beslutningen om fuldmagt, inden man reduceres af en demenssygdom. Særligt med nyere viden om sygdommens konsekvenser, helbredelsesmuligheder og mangel på samme er det blevet stadig mere relevant,” siger retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen.

Og netop den mulighed er både glædelig og længe ventet, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen. For som lovgivningen ser ud i dag, kan det være svært for demensramte og pårørende at sikre sig ordentligt på forhånd:

”Vi har desværre længe oplevet problemer med de tidligere generalfuldmagter. De har været meget indviklede og er blandt andet derfor ofte ikke blevet godkendt i banker og lignende. Hvor demente og pårørende ellers troede, at man havde forberedt sig grundigt, men hvor det ikke slog til. Derfor er det nye lovforslag meget glædeligt,” siger han.

Nis Peter Nissen peger på, at forslaget åbner for, at det nu bliver langt lettere for demensramte at træffe beslutninger omkring deres eget liv, inden de risikerer at blive så hårdt ramt af sygdommen, at det ikke længere er muligt. Ved at lave en fremtidsfuldmagt kan man derimod bestemme på forhånd, hvem der skal have myndighed til at kunne hæve fra en bankkonto eller henvende sig på kommunen i stedet for én selv, når man selv ikke længere er i stand til det.

”Samtidig er der også i forslaget en mulighed for, at man kan foretage ændringer eller trække en fuldmagt tilbage, så længe personen bag er habil, hvis man ombestemmer sig,” siger Nis Peter Nissen.

I forslaget er der indført en sikring mod, at nogen skulle misbruge en fuldmagt til eksempelvis at hæve for mange penge på en bankkonto, ved at Statsforvaltningen forpligtes til at føre et løbende tilsyn med den, som har fået fuldmagten.

Samtidig kan man også i en fremtidsfuldmagt vælge at skrive ind, at der skal holdes et ekstra øje med den, som har fået fuldmagten gennem en helt tredje part, såsom en revisor eller en advokat.

Som hos Alzheimerforeningen er man i Det Etiske Råd umiddelbart meget positive overfor forslaget, lyder det fra medlem og professor i etik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug:

”Det kan løse en problematisk situation, som demente ganske ofte kommer til at stå i, hvor man ikke længere er habil og kompetent til at kunne træffe beslutninger, når man bliver hårdt ramt af sygdommen. I dag er det meget ofte sådan, at det bliver de pårørende, der skal træffe beslutninger for den ramte. Ved at man får fastlagt disse ting på forhånd, mens personen endnu er habil, undgår man at de pårørende kommer til at stå i disse svære situationer, samtidigt med at den ramte selv har langt mere selvbestemmelse,” siger Thomas Ploug.