Æg er blevet centrum i etisk strid

Med en ny handlingsplan vil fødevareminister Dan Jørgensen (S) forsøge at komme buræggene og dårlige forhold for høns og kyllinger til livs. Men hvem skal bestemme, om danskerne spiser etisk korrekt?, spørger forening for ægproducenter

”Vi har et etisk og moralsk ansvar for at sikre, at de millioner af kyllinger og høns, vi har i dansk landbrug, behandles godt.”

Sådan lød det fra fødevareminister Dan Jørgensen (S), da han tidligere på ugen præsenterede 22 konkrete initiativer, der skal give bedre dyrevelfærd for danske høns og slagtekyllinger. Et af initiativerne er at afsætte 40 millioner fra regeringen til at støtte landmænd, der er villige til at omlægge deres burægproduktionen. En høne, der levede hele livet i et lille bur, var efter ministerens overbevisning ikke nogen glad høne, lød det.

Fødevareministerens etiske agenda har dog siden mødt modstand fra ægproducenterne. Blandt andet mener sektorchef i Danske Æg under Landbrug & Fødevarer, Jørgen Nyberg Larsen, ikke, at politikere skal blande sig i, hvorvidt danskerne spiser etisk korrekt.

”Politikerne må gerne give udtryk for deres politiske holdning, men hvad forbrugerne køber, afgør de selv ved køledisken. Æg er en af de få fødevarer, hvor man har fire valgmuligheder, og jeg tror på, at danskerne er kloge nok til selv at vælge det, der passer bedst til dem i deres situation her og nu. Vi producerer, hvad forbrugerne vil have, og for os er det vigtigt, at der er gode proteiner til alle, lige meget om man er speltmor, enlig med fire børn eller på SU.”

Men etisk set kommer vi ikke langt med en markedsdrevet dyrevelfærd, siger lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd Mickey Gjerris, der selv har beskæftiget sig med dyrevelfærd.

”Hvis vi synes, vi skylder dyrene noget, er vi nødt til at se på, hvordan vi kan forbedre deres forhold. Der er to muligheder: Vi kan lade markedet styre, eller vi kan politisk gå ind og beslutte, hvordan forholdene skal være. Når vi snakker etik og god dyrevelfærd, så tyder meget på, at det ikke er noget, markedet kan sikre,” siger han og tilføjer, at der i dag er mange beslutninger, vi ikke over-lader til den enkelte forbruger eller markedet.

”Danskerne får eksempelvis ikke selv lov til at vælge, om de vil støtte børnearbejde. Det er der nogen, der vurderer for os, da der kan være en risiko for, at danskerne vil tænke på prisen. Hvis man kan få billige telefoner, der produceres under frygtelige forhold, vil der stadig være en risiko for, at nogen vil vælge dem, netop fordi de er billige.”

Af den grund ser Mickey Gjerris det som nødvendigt at træffe valg om dyrevelfærd fra politisk side.

”Vi er nødt til at tage ansvar for dyrevelfærd, og det gør vi bedre samlet som borgere end som individer. På den måde har vi bedre blik for det fælles, end vi har, når vi står i supermarkedet og kigger på vores tegnebog. I sådan en situation risikerer vi, at vores holdning til dyrevelfærd ryger i baggrunden og bliver nedprioriteret.”

Personligt så medlemmet af Det Etiske Råd også gerne, at vi helt kom af med buræg i Danmark.

”Jeg ved ikke, hvem der har fået den idé, at et dyr skal sidde i bur hele sit liv. Jeg kan slet ikke se, hvorfra vi har fået retten til at gøre det. Fordi de er produkter, er det blevet mindre vigtigt for os, at de også skal have et godt liv, og det synes jeg er dybt uanstændigt. Jo hurtigere vi lærer af afvikle vores mærkelige måde at holde dyr på som borgere jo bedre.”

Allerede nu vælger danskerne i højere grad buræggene fra. Ifølge Jørgen Nyberg Larsen er der i den tid, den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har siddet ved magten, sket en stigning på 33 procent i forbruget af økologiske æg. Forbruget af skrabeæg er i samme periode steget med 66 procent, mens buræg er faldet med 8 procent.

”Det er klart, at vi retter ind efter sådan nogle tal, men det gør vi ud fra forbrugernes ønsker, ikke politikernes,” siger Jørgen Nyberg Larsen.