Forældre til donorbørn ønsker biologiske bånd mellem søskende

Danmarks største sædbank, Cryos International, modtager hver dag henvendelser fra forældre, der ønsker sig barn nummer to, men er desperate over ikke længere at kunne købe sæd fra den donor, de før har benyttet. Billedets er fra Cryos laboratorium i Aarhus. Foto: Mads Nissen

Ny forskning viser, at det er afgørende for forældre til donorbørn, at deres børn kommer til verden ved hjælp af sæd fra samme donor - at de altså bliver søskende. Alligevel går mange forgæves i sædbanken

”Jeg skriver til jer i håb om, at I har andre idéer eller muligheder for at få flere sædstrå fra vores barns donor, som desværre ikke længere er aktiv.”

Danmarks største sædbank, Cryos International, modtager hver dag henvendelser som denne fra forældre, der ønsker sig barn nummer to, men er desperate over ikke længere at kunne købe sæd fra den donor, de før har benyttet, fordi sæden enten er udsolgt, eller donoren ikke længere er aktiv.

”Det ryster forældrene voldsomt, når de konfronteres med, at den mulighed er gået tabt. Men vi kan desværre ikke garantere sæd fra samme donor, hvis der ikke med det samme reserveres sæd til potentielle søskende.

Nogle donorer stopper helt, og andre er udsolgt i længere perioder. Det er dybt ulykkeligt, for al vores erfaring viser, at det er meget vigtigt for forældrene, at deres børn bliver biologiske søskende,” siger sædbankens direktør Ole Schou.

Ny forskning blandt donorforældre i Belgien, der blev præsenteret ved den årlige internationale fertilitetskonference tidligere på måneden, bekræfter, at det er af afgørende betydning for forældre til donorbørn, at deres børn stammer fra samme donor.

Ifølge Sara Somers, den belgiske jordemoder og forsker bag undersøgelsen, der bygger på interview med 34 forældrepar, giver såvel heteroseksuelle som homoseksuelle forældre udtryk for et stærkt ønske om, at deres børn får et biologisk slægtskab, ligesom de opfatter det som problematisk, hvis det ikke kan lade sig gøre.

De adspurgte forældre vurderer blandt andet, at genetiske bånd mellem søskende vil skabe bedre søskenderelationer, og at fysiske ligheder og træk vil understrege og styrke familiens oplevelse af samhørighed.

Sara Somers finder det paradoksalt, at forældre, hvoraf den ene ikke er genetisk forbundet med sine børn, tillægger det biologiske slægtskab mellem søskende så stor værdi og betydning for familiens sammenhængskraft.

Men den udlægning deles ikke af professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen. Han ser intet paradoks i, at forældre til donorbørn ønsker, at deres børn er biologisk forbundet. Snarere tværtimod.

”De fleste forældre ønsker et genetisk link til deres børn, og fordi man af den ene eller anden grund bliver forældre ved hjælp af en donor, betyder det ikke, at man ophører med at tillægge biologi og genetik værdi.

Tværtimod kan ønsket om genetisk sammenhængskraft i familien være desto større. Selvom man oplever, at de sociale faktorer spiller en stor rolle for at skabe en familie, udelukker det jo ikke, at man kan have en ambition om også at binde familien - og i særlig grad søskendeflokken - sammen genetisk,” siger Thomas Søbirk Petersen.

Samme besked kommer fra direktør i Cryos International Ole Schou, der understreger, at der også er god grund til at vælge en donor, der allerede én gang har resulteret i en succesfuld graviditet.

Han vurderer, at lidt over halvdelen af sædbankens kunder i dag reserverer sæd til potentielle søskende i forbindelse med den første insemination, men selvom sædbanken lægger vægt på at informere om muligheden for at lægge sæd til side med henblik på flere børn, undlader knap halvdelen fortsat at sikre sig den mulighed.

Det kan skyldes, at fokus udelukkende er på det første barn og på overhovedet at få projektet til at lykkes, men også at det offentlige tilskud til fertilitetsbehandling er betydeligt mindsket, og at nogle dermed ikke længere har økonomi til at få lagt sæden til side.

”Uanset hvad kan vi ikke gøre andet end at sætte dem på en venteliste og sammen med familien håbe på, at andres reservationer gives fri, eller at donoren igen bliver aktiv. Men der er ingen garantier,” siger Ole Schou.