Dit hjerte kan redde liv efter hjertestop

Et politisk flertal har vedtaget en handlingsplan, der vil lade læger udtage organer fra hjertedøde donorer. Kritikere peger dog på etisk problemstilling

Der er brug for flere organer til de patienter, der for eksempel står og mangler et nyt hjerte.

Derfor skal danske læger i fremtiden kunne ”genoplive” hjertedøde donorer. Det skal de alene med det formål at holde organerne friske til senere donation.

Det er konsekvensen af en handlingsplan, som regeringen har vedtaget med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Planen vil på sigt lade lægerne begynde at udtage organer fra donorer, der er døde efter hjertestop. I dag udtages der kun organer fra donorer, der er erklæret hjernedøde og ligger i respirator.

Ifølge sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er baggrunden for det nye tiltag, at for få organer bliver doneret i forhold til det danske behov.

”Vi har så haft en arbejdsgruppe til at komme med en række anbefalinger på området. En af de anbefalinger går på, at man skulle udnytte de mulige donorer, der er, bedre end i dag. Derfor har man også set på hjertedødskriteriet og ikke kun kriteriet for at være erklæret hjernedød,” siger han.

Med brugen af donation fra hjertedøde vil lægerne være nødt til, nogle minutter efter at døden er indtrådt, at koble den døde donor til en hjertelungemaskine for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet.

Det rejser dog en række etiske spørgsmål, lyder det fra Jacob Birker, formand for Det Etiske Råd.

Han er skeptisk over for, at lægerne genstarter kredsløbet hos patienten kun for at sikre organernes kvalitet til gavn for en anden.

Også hos De Konservative, som fra starten har stået uden for handlingsplanen, er der skepsis ved planen, forklarer Mai Mercado, tidligere sundhedsordfører og nuværende politisk ordfører.

”Vi kan ikke støtte at skulle træffe en beslutning om at udtage organer efter et kriterium om hjertedød. Når man er hjernedød, så er der ingen aktivitet tilbage. Der bliver hjertedødskriteriet et mere svævende spørgsmål,” siger hun.

Mens Mai Mercado ser et etisk problem i forhold til, hvornår en patient er hjertedød, så mener hendes kollega på den anden fløj, at det etiske spørgsmål ligger i at imødekomme behovet for den person, der gerne vil donere et organ.

I den forbindelse er Flemming Møller Mortensen tryg ved, at lægerne er dygtige nok til at lade en patient dø på naturlig vis og arbejde ud fra et regelsæt for, hvor længe hjertet skal have været ude af funktion. I flere lande udnytter man allerede den nye teknologi, som gør det muligt at bruge donororganer, selvom de har været uden blod og ilt i en periode.