Der er langt til de klonede koteletter

Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd bød i går til diskussion om kloning af dyr til fødevarer. Det stod klart, at de klonede koteletter ikke kommer i køledisken foreløbig

Der er lang vej endnu, før vi kan finde fødevarer fra klonede dyr i de danske supermarkeder.

Det var der enighed om i går, da Zoologisk Have i København lagde hus til diskussionen om kloning af dyr til fødevarer, som Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd havde arrangeret.

”Kloningsprocessen balancerer lige på kanten af, hvad der kan lade sig gøre. Problemerne er der, og problemerne er store,” lød det fra professor Henrik Callesen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som forklarede, at man i dag af 100 klonede æg i én so i gennemsnit får 7 levende grise ved fødslen, hvoraf kun 3 er levende efter den første måned.

Den lave succesrate er også én af årsagerne til, at chefkonsulent for Landbrug og Fødevarer Bruno Sander ikke ser kloning som et vigtigt redskab i avlsarbejdet, snarere tværtimod:

”Avlsarbejdet går ud på at forbedre dyret fra generation til generation, men med kloning holder vi fast i kopier af gårsdagens dyr.”

Men det var ikke kun effektiviteten af kloning, der var til debat ved gårsdagens møde. Også de etiske problematikker ved at klone dyr i fødevareproduktionen blev fremhævet fra flere sider. For selv hvis teknologien skulle blive stabil og effektiv, kan de dyreetiske problematikker stadig være grund til ikke at tillade den.

”Er den moralske pris for klonede fødevarer for høj? Det kan jeg hurtigt svare på: Ja,” sagde lektor i Bioetik ved Købehavns Universitet Mickey Gjerris, som også er medlem af Det Etiske Råd.

Af de etiske betænkeligheder ved at klone dyr i fødevareproduktionen blev især dyrenes velfærd og rettigheder diskuteret, fordi der i kloningsprocessen er risiko for at udsætte både rugemoderen og afkommet for ubehag. I forvejen accepterer vi dog, at dyrene i fødevareproduktionen oplever en grad af ubehag, men det er i sig selv ikke nok til at tillade kloning, påpegede Mickey Gjerris:

”Man kan ikke gå ud fra, at kloning er acceptabelt, bare fordi andre avlsteknologier er tilladte,” siger han og tilføjer, at det ikke kun er kloning, der kommer i klemme, hvis vi skal undgå at udsætte dyr for ubehag. I stedet lagde han i sin tale til auditoriet op til, at den stigende efterspørgsel på kød ikke nødvendigvis skal løses ved at klone dyr:

”Er opgaven at imødekomme efterspørgslen, eller skal vi i stedet ændre efterspørgslen? Vi kunne jo spise noget andet.”

Også professor i filosofi ved Roskilde Universitet og medlem af Det Dyreetiske Råd Thomas Søbirk Petersen pointerede, at de etiske problematikker ved kloning handler om mere grundlæggende holdninger til dyrerettigheder og samfundsidealer:

”Hvis man vil have et konsistent synspunkt, hvor man afviser kloning, så skal man helt afvise at bruge dyr, som vi gør i dag.”

I Danmark har det siden 2005 været forbudt at klone dyr til landbrugsformål, men EU har indtil videre ikke lovgivet på området. I december 2013 fremsatte Europa-Kommissionen dog et forslag om at forbyde kloning af kvæg, svin, får, geder og heste til landbrugsformål, som nu er under behandling i Rådet. Står det til Europa-Parlamentet, skal også afkom af klonede dyr forbydes som fødevarer. Det er, selv hvis Kommissionens forslag vedtages, fortsat tilladt at klone dyr til ikke-fødevarerelaterede formål.