Hvor mange forældre kan ét barn have?

I Storbritannien og Norge er der åbnet op for, at børn kan komme til verden med kombineret genmateriale. Foto: Iris

I Norge diskuteres muligheden for børn med fem forældre, og det kan også blive aktuelt i Danmark, mener formand for Det Etiske Råd. Psykolog advarer mod identitetsforvirring

Hvor mange forældre kan børn håndtere?

Til næste år kan børn i Storbritannien blive født med dna-materiale fra tre personer. En beslutning, der har fået det norske Bioteknologirådet til at tage sagen op, og hvis det til efteråret ender med en anbefaling til regeringen, kan det skabe fornyet debat om dna og donorbørn i Danmark.

Det fortæller Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd.

I Norge vil man i samme omgang tage stilling til ægdonation, rugemoderskab og mitokondrie-donation, og hvis der åbnes på alle områder, kan det ende med ekstreme tilfælde, hvor børn har fem forældre: cellekerne fra genetisk mor, æg med sunde mitokondrier, rugemor, sæd fra donor og juridisk far.

”En norsk beslutning kan påvirke i Danmark, fordi vi løbende evaluerer tiltag og erfaringer fra udlandet. Det afgørende er dog, at vi i Danmark vurderer den bedste praksis ud fra mange hensyn, ellers ville danske regler blot blive et gennemsnit af andre landes,” siger han.

I 2010 afviste Det Etiske Råd idéen om at lade kvinder få udskiftet deres ægceller, men det er ikke givet, at rådet i dag vil have samme opfattelse, vurderer Jacob Birkler. Han mener, man skal tage stilling til de enkelte teknologiske muligheder hver for sig, men vurderer i forhold til dna-materiale fra tre personer, at man skal tøve med at indføre metoden ud fra et forsigtighedsprincip.

”Det handler ikke om at være modstander af ny teknologi, men at man skal besinde sig, inden man siger ja. Vi skal passe på balancen og hverken være konservativt tilbageskuende eller blot åbne for ny teknologi af fascination,” siger han og peger desuden på, at udviklingen inden for dna-teknologi i fremtiden kan give mulighed for dna fra flere kilder end tre.

”Her er det væsentligt at skelne mellem forældre og parter, for man er ikke forælder, blot fordi man har leveret dna-materiale. Derfor vurderer jeg også, at debatten om fem forældre er skudt ved siden af.”

I Danmark er kommercielt rugemoderskab ulovligt og må ikke udføres i lægeligt regi, hvorfor man også vil skulle ændre i den lovgivning for at åbne muligheden for børn med fem forældre.

Hos Foreningen Donorbørn & Forældre er man positivt indstillet over for både dna fra tre parter og kommercielt rugemoderskab.

”Vi er åbne for nye muligheder, der i eksemplet med at udskifte syge mitokondrier kan eliminere sygdomme hos barnet. Det er ikke et problem, om man har to, tre eller fem forældre, for så længe man er åben, kommer man langt,” siger talsperson og bestyrelsesmedlem Rikke Mønster.

En holdning, Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet, bakker op om.

”Man kan hjælpe kvinder med syge mitokondrier, og de vil med donoræg få børn uden alvorlige handicap, og det er en kæmpe fordel. Kommercielt surrogatmoderskab foregår alligevel i udlandet, så vi kan lige så godt åbne for det også, men under ordentlige forhold,” siger han.

”Det vil dog kun være i tænkte eksempler, at man vil se fem forældre - og den talleg kan man fortsætte, for hvad så hvis barnet bortadopteres senere eller bliver rykket til en plejefamilie, hvor alle dør?”, spørger Thomas Søbirk Petersen.

Kuno Sørensen, der er børnepsykolog hos Red Barnet, er skeptisk over for idéerne.

”Det vil give et helt utroligt komplekst sammensat menneske, og derfor bør man undersøge, hvilken betydning det vil have, før man ændrer noget. Der ligger en konflikt mellem den sociale og biologiske arv, som har stor betydning for selvforståelsen, og hvis man har fem personer at forholde sig til, vil det være svært at finde de svar på, hvordan man er formet, som mange søger,” siger han.