Skal svage ældre belønnes for at vælge aktiv dødshjælp?

Hver tiende brite mener, at ældre skal belønnes for at modtage aktiv dødshjælp, hvis de ligger samfundet til last. Modelfoto. Iris

Britisk undersøgelse om dødshjælp til svage og syge ældre vækker bekymring hos danske ældreorganisationer, der peger på, at også danske ældre i stigende grad føler, at de ligger ikke bare deres nærmeste, men også samfundet til last

Skal svage ældre belønnes, hvis de vælger aktiv dødshjælp fremfor at ligge samfundet til last? Ja, mener hver 10. brite. Undersøgelsens resultater har vakt harme blandt briterne, men også herhjemme vækker den opsigt, fordi den rejser et nyt perspektiv i debatten om dødshjælp: nemlig at døden ikke kun kan anses som en ret, men også som en pligt.

”Debatten om dødshjælp har tidligere handlet om retten til at vælge døden, men her handler det om pligten til at vælge døden, og, fristes man til at tilføje, pligten til ikke at ligge samfundet til last. Og det er et nyt og bekymrende perspektiv,” siger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

Landets ældreorganisationer deler formandens bekymring og finder undersøgelsens resultater uhyggelige.

”Det er nogle skræmmende og uhyggelige resultater, men de ligger desværre i tråd med det, som flere sundhedsfaglige eksperter har advaret mod i mange år. En legalisering af aktiv dødshjælp kan udvikle sig til en glidebane, hvor svage borgere - demente, psykisk syge, handicappede og svækkede ældre - føler sig presset til at gøre en ende på deres liv alene af den grund, at de ikke vil være en belastning,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler.

Hun understreger, at Ældre Sagen forholder sig neutralt i det grundlæggende spørgsmål om dødshjælp, men at organisationen på det kraftigste tager afstand fra enhver form for pres eller belønning i forhold til dødshjælp.

Svage og syge ældre har altid frygtet at ligge deres familie og nærmeste til last, men i dag er der også stor bekymring for at ende som en økonomisk belastning for samfundet. Og det er en ny udvikling, lyder det fra direktør i Ensomme Gamles Værn, Christine Swane.

”Det voksende fokus på, hvad der kan betale sig, og den tilbagevendende debat om ældrebyrden har lagt yderligere pres på de mest udsatte ældre,” siger hun.

Formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, mener ligeledes at kunne se flere eksempler på, hvordan nytteetikken vinder frem i prioriteringen af for eksempel sundhedsmidler. Senest i diskussion af, hvorvidt døende patienter bør tilbydes dyr medicin.

”Det er en forrået tankegang, der tager udgangspunkt i økonomiske hensyn fremfor menneskelige, og den øgede fokus på, hvad der nytter, og hvad der ikke nytter, fylder mere end nogensinde før. Det er klart, at den gør indtryk på de borgere, der er svage, syge eller ældre,” siger Jacob Birkler.

Professor i etik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, er imidlertid knap så bekymret for, at ældre, der ønsker at dø, også begrunder deres ønske i et hensyn til deres nærmeste eller hensyn samfundsøkonomi.

”En altruistisk handling er normalt noget, vi forbinder med storsind og gavmildhed. Uselviskhed er en dyd, vi sætter højt. Men i denne sammenhæng vælger vi at se skævt til ønsket om at ville tage hensyn og undgå at ligge nogen til last. Vi tror, at det reelt er udtryk for et udefrakommende pres, og dermed overser vi helt den mulighed, at det faktisk kan være udtryk for et helt reelt og dybfølt ønske om at ville andre det bedste. En form for uselvisk og selvopofrende sidste vilje,” siger Thomas Søbirk Petersen.