”Der kommer færre patroner med posten”
Politikerne får mange trusler via de sociale medier og e-mails, men de lader sig ikke skræmme ud af politik. Den positive side er, at afstanden mellem folkevalgte og vælgere aldrig har været kortere, takket være de elektroniske medier
Der skal mere end grove mord- og voldtægtstrusler til at få danske politikere til at opgive deres politiske virke. Det slår flere af dem fast efter de seneste dages fokus på de mange trusler, de får via internet og i deres elektroniske post.
Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, fortalte for nogle uger siden om sin opvækst i et interview med Kristeligt Dagblad.
Artiklen bar overskriften ”Jeg føler mig utrolig heldig med, at mine forældre er skilt”, og det fik hans indbakke til at flyde over med rasende e-mails.
”Jeg synes, det var en meget uskyldig, lille artikel, men der kom reaktioner fra det dybeste af skraldespanden,” siger Simon Emil Ammitzbøll.
Han har modtaget ønsker om, at han måtte blive både arbejdsløs og alvorligt syg, og nogen skribenter hentyder til hans seksualitet (han er erklæret homoseksuel).
Enkelte trusler har været så alvorlige, at han har sendt dem videre til Politiets Efterretningstjeneste, Pet, men han glæder sig over aldrig at have haft behov for personlig beskyttelse af livvagter, som for eksempel Lene Espersen, Pia Kjærsgaard og Naser Khader har haft. Ingen af dem har forladt politik på grund af trusler, og det har den liberale politiker heller ikke tænkt sig at gøre.
”Jeg har aldrig overvejet at lade være med at sige noget, fordi jeg risikerede at få trusler,” siger han.
Den radikale udenrigsordfører, Zenia Stampe, er en af de kvinder på Christiansborg, som er blevet chikaneret med seksuelle og voldelige trusler. For et år siden fik hun et nyt ordførerskab, og derfor skulle hun afgive et af dem, hun havde. Det blev udlændingeordførerposten.
”Der var flere grunde til, at jeg opgav netop den post, men det indgik da, at det ville være en lettelse at slippe for de mange trusler ved ikke længere at være udlændingeordfører,” siger hun.
Årsagen til, at der er kommet flere trusler, er især den lette adgang til at kommunikere elektronisk.
”Jeg tror ikke, at folkesjælen har ændret sig så meget, men det, at man kan hidse sig op over noget, man har læst, og 20 sekunder senere kan sende en rigtig ubehagelig e-mail til en politiker, er noget, teknologien har skabt,” siger Zenia Stampe.
”Jeg oplever, at mange, der tidligere kunne have følt sig fristet til at skrive et trusselsbrev, nu får afløb for de følelser ved at skrive på nettet. Det med at få sendt patroner med posten er ikke så udbredt længere,” siger hun.
Politikerne håndterer de mange vrede udfald forskelligt. SF's sundhedsordfører, Özlem Cekic, inviterer for eksempel sig selv til kaffe med nogle af dem for at nedbryde fordomme, mens både Simon Emil Ammitzbøll og Zenia Stampe indimellem sender automatiske svar, hvori de forklarer, at de er mennesker af kød og blod og ikke computerfigurer i et Christiansborgspil, og at de bliver kede af truslerne.
”I ni ud af ti tilfælde får jeg svar tilbage, hvor folk undskylder, hvad de har skrevet,” siger Simon Emil Ammitzbøll. Det samme oplever Zenia Stampe, der noterer, at mange bliver overraskede over at få svar.
Netop den tætte kontakt mellem politikere og borgerne er den positive side af de elektroniske mediers fremmarch. Afstanden mellem politikere og vælgere har aldrig været kortere, forklarer forsker i demokrati, lektor Helene Helboe Pedersen fra Aarhus Universitet.
”Muligheden for at komme i kontakt med politikerne er langt større, end da vi havde den partistyrede presse, og partierne havde mange flere medlemmer end nu.”
Ifølge Helene Helboe Pedersen kan politikerne delvis selv sætte tonen for debatten og dermed begrænse omfanget af trusler.
”Men man kan ikke dæmme op for de indlæg, der bliver lagt på hjemmesider og forskellige blogs. I den forstand er hele kommunikationen kommet ud af kontrol,” siger hun og fremhæver, at især emner som flygtninge og indvandrere og velfærd sætter sindene i kog.