Anbragte børn bliver ikke hørt

Ny undersøgelse fra Socialpædagogerne viser, at der stadig er kommuner, der bryder loven, fordi de ikke hører anbragte børn

De godt 11.000 danske børn, der bor i plejefamilie eller på opholdssted, har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag i en såkaldt børnesamtale med deres sagsbehandler. Men selvom skiftende socialministre de seneste 15 år har lovet at forbedre anbragte børns forhold, er der stadig en del børn og unge, som ikke får de to årlige og lovpligtige børnesamtaler.

Det viser en ny undersøgelse fra fagforbundet Socialpædagogerne foretaget blandt 689 pædagoger, der arbejder med anbragte børn. 18 procent eller op mod en femtedel af pædagogerne svarer, at de børn, de arbejder med, sjældent eller aldrig får tilbudt en børnesamtale.

Desuden svarer en tredjedel af pædagogerne, at børnene slet ikke eller i ringe grad bliver hørt, hvis de skal flyttes, eller der skal diskuteres samværsaftaler med forældre. Sidste år viste en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at børn blev snydt for børnesamtalen i en femtedel af de undersøgte anbringelsessager.

Formanden for Socialpædagogerne Benny Andersen finder det uacceptabelt, at kommunerne bryder loven på et område, der rammer de mest sårbare.

”Selvom otte ud af ti får en samtale, så er det ikke godt nok, at hver femte sjældent eller aldrig får børnesamtalerne. Det handler om drenges og pigers mulighed for at få en så god barndom som muligt, selvom de er anbragt. Hvis ikke vi taler med børn om de vigtige ændringer, der skal ske i deres liv, så mindsker vi chancen for, at anbringelsen lykkes, og at de får en fremtid med uddannelse og arbejde,” siger Benny Andersen. Socialpædagogernes formand håber, at den nylige indførelse af tværkommunale socialtilsyn vil rette op på forholdene.

Resultatet af den nye undersøgelse kommer ikke bag på Sisse Bøgild, der er næstformand i Landsforeningen for Nuværende og Tidligere Anbragte, Tabuka.

”Vi hører fra flere anbragte børn og unge, at de ikke har haft en børnesamtale. Andre oplever, at der godt nok bliver holdt en børnesamtale, men at der bliver talt hen over hovedet på dem. Det er ret afgørende, at barnet taler med sagsbehandleren, som er med til at bestemme alle væsentlige forhold i barnets liv. Jeg har selv et plejebarn på fire år, der spørger: ”Hvornår skal jeg snakke med den kommunedame, der bestemmer?”, siger den 52-årige Sisse Bøgild, der selv var anbragt som barn.

Det Konservative Folkepartis socialordfører, Mai Mercado, mener ikke, det er rimeligt, at der stadig er anbragte børn, som ikke bliver hørt om deres syn på for eksempel plejefamilie og skolegang.

”Socialministeriet bør venligt, men bestemt hejse flaget over for kommunerne,” siger Mai Mercado.

Socialminister Manu Sa-reen (R) tager undersøgelsen som et udtryk for, at der stadig er rum til forbedringer i indsatsen for anbragte børn.

”Nu skal vi have alle med. Derfor har vi også massivt fokus på netop inddragelsen af børn i vores efteruddannelsestilbud til socialrådgiverne, hvor vi har afsat 30 millioner kroner årligt,” skriver Manu Sareen blandt andet i en mail.

Borgmester Thomas Adelskov (S), der er formand Socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), mener, at udviklingen går den rigtige vej.

”Kommunerne arbejder målrettet med at styrke sagsbehandlingen. Vi er ikke helt i mål endnu, men det meget store fokus og den øgede indsats for at sikre højere kvalitet i sagsbehandlingen betyder, at det går den rigtige vej,” skriver Thomas Adelskov blandt andet i en mail.