Minister skal se på hjælp til pædofili-frikendte

Frikendte i pædofilisager kan sidde varetægtsfængslet i flere måneder, mens deres sager efterforskes. Imens smuldrer tilværelsen uden for murene. Foto: Paw Gissel

Er man dømt for pædofili, er man beskyttet af et efterværn, når man skal ud i samfundet efter fængsling. Men der er ingen beskyttelse til de mænd, der kendes uskyldige i pædofili-anklager. SF vil rejse sagen over for justitsministeren

Mænd, der frikendes i sager om pædofili, skal mødes med massiv støtte og vejledning i det øjeblik, de løslades fra varetægtsfængsling.

Sådan lyder det fra SF's retsordfører, Karina Lorentzen, der efterlyser et såkaldt efterværn, som kan hjælpe de frikendte på fode igen - for eksempel ved at hjælpe dem til at finde bolig, arbejde og genetablere sociale netværk. Et sådant efterværn findes allerede til dømte kriminelle, men altså ikke til personer, der frifindes. De må klare sig selv.

”Det er uanstændigt over for de mennesker, at samfundet ingen forpligtelse har til at hjælpe dem efter en uretmæssig fængsling,” siger Karina Lorentzen, der vil rejse sagen over for justitsminister Mette Frederiksen (S).

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener imidlertid, at forudsætningerne for at støtte de frikendte allerede findes i kommunerne. Det er bare ikke alle kommuner, der er bevidste om, at det er et kommunalt ansvar eller har det rette beredeskab til at løfte opgaven.

”Det problem er vi gået i dialog med kommunerne om med det klare formål, at de skal blive bedre til at tage fat i den enkelte frikendte og hjælpe ham på fode igen med de sociale og sundhedsmæssige tiltag, det nu kræver. For vi er selvfølgelig helt enige i, at de frifundne har krav på præcis samme støtte som dømte, når de løslades efter en varetægtsfængsling. Men systemet er sådan set allerede på plads,” siger Trine Bramsen.

Kristeligt Dagblad beskrev for nylig, hvordan frikendte i pædofilisager kan sidde varetægtsfængslet i flere måneder, mens deres sager efterforskes. Imens smuldrer tilværelsen uden for murene.

Nogle mister deres hjem og arbejde og kontakten til deres familie og venner. Andre kommer ud på den anden side med svære psykiske problemer som angst og posttraumatisk stress syndrom. Flere af dem har også vanskeligt vil at genetablere deres tilværelse, fordi mistanken om pædofili følger dem på trods af frifindelsen.

”Vi må se i øjnene, at personer, der har været anklaget i sager om overgreb mod børn, kan være svært stigmatiserede, selvom de frifindes. Og den udfordring løser vi ikke ved bare at appellere til kommunerne om at gøre deres arbejde bedre. Vi må sætte ind med en målrettet indsats. Det skylder vi dem,” siger Karina Lorentzen.

Hun forestiller sig, at man udover et efterværn, der yder en socialfaglig støtte - præcis som det er tilfældet for de dømte - også kunne arrangere borgermøder og netværksmøder i de frikendtes nærmiljøer for at imødegå de misforståelser og den mistanke, der ofte opstår i kølvandet på sager om pædofili. Også i de sager, hvor domstolene har vurderet, at den anklagede er uskyldig.

”Når det viser sig, at vi som samfund har frihedsberøvet et menneske uden grund, må vi også tage ansvar. Det kræver noget ekstra i denne type sager,” siger Karina Lorentzen.