Frikendte i pædofilisager er altid under mistanke

En del af de mænd, der bliver frikendt for at krænke børn, har siddet uger og måneder i varetægt under politiets efterforskning af sagen. Foto: artush

Hver anden sag om pædofili ender i frifindelse eller påtaleopgivelse. Alligevel oplever de mænd, der har været anklaget, at mistanken aldrig helt forsvinder. Domstolene spiller fallit som renselsessystem i sager om overgreb mod børn, siger ekspert

Hvert år ender omkring halvdelen af alle sager om overgreb mod børn i frifindelse eller påtaleopgivelse, fordi myndighederne ikke finder tilstrækkeligt grundlag til at rejse en sag, eller domstolene frifinder de anklagede. Men for mange af de mænd, der renses for anklager, gør en juridisk frifindelse eller en droppet påtale ikke den store forskel.

Modsat andre forbrydelser er en juridisk afgørelse ikke nok til at blive renset for mistanke, når det gælder pædofili, siger Karen Munk, forsker i pædofilifrygt og en del af forskningsgruppen Paradox.

”Domstolene kan ikke bruges som renselsessystem i pædofilisager. Der er som regel ikke andre til stede end én selv og det pågældende barn, derfor vil der altid være tvivl, selv efter en frifindelse. Det betyder, at pædofilianklagen i sig selv er en trussel mod hele ens eksistens. Dem, der er frikendt, behandles på mange måder som dem, der er dømt,” siger Karen Munk.

Det kan Tom, Jimmy, Morten og Jørn Erik, som Kristeligt Dagblad portrætterer i dagens avis, skrive under på.

De har alle været anklaget for at krænke et barn og oplevet, hvordan mistanken har slået huller i deres liv.

Tom blev frikendt, men gik ned med angst og fik post-traumatisk stress. Morten blev hængt ud som pædofil for åben skærm og mistede kontakten til sine børn. Jørn Erik blev fyret fra sit arbejde og følte sig presset til at forlade sit hjem, og Jimmy mistede kontakten til sin datter.

Selvom deres fortællinger er vidt forskellige, har de én afgørende ting til fælles. De føler, at pædofilistemplet har brændt sig ned i deres hud og aldrig går væk.

”Jeg ved, at jeg ikke har gjort noget. Det ved befolkningen så ikke. Men jeg vil ikke gemme mig,” siger Jørn Erik.

Han blev frikendt for at krænke sin steddatter og flyttede til en ny by. Men historien flyttede med og endte med at koste ham hans job og hans plads i det lille bysamfund.

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange mænd der hvert år renses for pædofilianklager, men tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring halvdelen af alle sager om sædelighedskrænkelser af børn under 12 år - der er typisk 100 af den type sager årligt - ender med påtaleopgivelse eller frifindelse.

”Det kan selvfølgeligt svinge fra år til år, men det generelle billede er, at kun hver anden sag fører til dom,” siger Lisbeth Lavrsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

En del af de mænd, der bliver frikendt for at krænke børn, har siddet uger og måneder i varetægt under politiets efterforskning af sagen, lyder det fra flere advokater, som Kristeligt Dagblad har talt med.

”Vi kan selvfølgelig alle forstå, at man ønsker at stoppe krænkere af børn. Men vi må være opmærksomme på, at det har enorme konsekvenser for de mænd, der anklages uretmæssigt. De sidder varetægtsfængslet i måneder - nogle i flere år - og mister hjem og arbejde i forløbet. Og når først de frifindes, frifindes de alligevel aldrig helt af folkedomstolen,” siger advokat Bo Hansen.

Han har forsvaret flere, der har været anklaget for pædofili, og også hjulpet Jørn Erik, da han var tiltalt for at misbruge sin steddatter.

Tom har heller ikke kunne vride sig fri fra mistanke, selv efter at han blev frifundet for at krænke to børn. Men hvor det var lokalsamfundet, der havde svært ved at glemme og stole på Jørn Erik, var det politiet, som ikke havde tillid til Tom. Selvom han blev frifundet for at krænke børn, troppede politiet op på hans hjemadresse og afkrævede en dna-test, da en pige blev krænket i lokalområdet. Selvom han var frikendt, havde de ikke glemt ham.

Læs vores specialhistorie om Jørn Erik Pedersen her.